tirsdag den 19. januar 2016

Vores gamle spiseplads - vores nye ynglingssted.

Vores gamle spiseplads i køkkenet har jo fået nyt liv.... ja den har fået liv rent faktisk. For fra at være et sted hvor vi aldrig opholdt os og egentligt ikke kunne li´ at være, så er det nu ét af husets bedste steder. 


Her sidder man godt - og snakken går imens én er i køkkenet. Dagens oplevelser bliver vendt, og man har ikke travlt med at komme ind i sofaen. Den anden dag fandt vi den rette stol.... go og gammel, lettere slidt og med masser af sjæl. Mange stole er blevet prøvesiddet inden denne blev fundet - men tålmodighed betaler sig jo som bekendt :-) Lukla har taget den til sig, og med et lammeskind på sædet er hun næsten ikke til at lokke ned derfra.


Modsat stolen står det skøøøøøøøøne lange bord som vi hentede hos My Vintage Home i Fredericia. Ja en lang tur for et gammelt bord vil nogen mene, men sådan er vi jo bare. Vi vil meget hellere have unikke og ganske særlige ting, end dem som kan hentes i bolighuset.
Bordet har nu stået her nogle måneder, og det fungerer virkelig godt. Egentligt var det jo et sats, men omvendt - så laver vi jo en del af dem. Vi kan tillade os at lave en "egoist-bolig" som er netop sådan som vi tænker passer os bedst, og selv om et rum er oplagt til en spiseplads - hvem siger så at den skal bruges til det? Ja dét har vi lært med årene... at gøre hvad der gør os bedst, og hvad der gør os glade.


Madonnaen her var jeg så heldig at få i julegave af mine søde svigerforældre. En fin og gammel sag, og lige den jeg drømte om. Den står nu på det gamle langbord - flankeret af perlehyaciner og lys. Sådanne nogle ting gør mig glad. Gamle unikke ting. 

Men egentligt er det jo svært at ønske sig sådan nogle ting. Men med en nærtforestående rund fødselsdag, begynder jeg at bliver spurgt om nogle ønsker. Men hvordan skal man kunne ønske sig gamle franske høststager og glasglober, sandstenskrukker og fattigmandssølv. Det kan man jo faktisk ikke... for det er svært at skaffe - særligt til gode priser, ligesom mange syntes det er "noget underligt noget". Næææe det var nemmere at ønske sig noget fra et bolighus eller isenkræmmeren - men det gør jeg bare ikke sådan helt rigtig.  


Vindueskarmen har også ændret sig. Den er nu nærmere en hylde end en vindueskarm. Masser af fine ting står nu og giver en rigtig god stemning. De levende lys er vigtige for mig, og jeg ville ikke undvære dem i mit hjem. Forskellige loppefund og sylteglas, blandet med små religiøse symboler. Det gamle Nepalesiske træskære arbejde som jeg holder så meget af er også med, og sammen med stagen får karmen højde og mere faste elementer.


Alt sammen ting som giver varme og stemning til vores nye rum.


Lampen som skal hænge i hjørnet over stolen er fundet og skal blot sættes i stand, og jagten er intensiveret på at finde den helt rette hylde til at hænge på væggen. Her skal mine få og fine franske kaffeskåle stå, ligesom der også skal være plads til en lille radio. Måske vi er heldige inden længe, men ellers kommer der jo også alverdens loppemarkeder i det nye år. 


Selv om vi ikke er fuldt møbleret på vores nye ynglingssted, så er glæden ihvertfald flyttet ind. Man siger at hvis der ikke er en "god ånd og energi" på et sted, så vil dyr ikke opholde sig dér. Og hvis det er sandt så er det et usædvaligt godt sted vi har os her :-)

*VI SES*

5 kommentarer:

  1. Herligt billede du slutter af med...moar det er min stol, den er bare så god.

    SvarSlet
  2. Hvor er det hyggeligt at kikke indenfor i dit køkken, du har så mange sjælfulde og smukke ting. Hvad med at ønske dig gavekort til HC nede i Fredericia....

    SvarSlet
  3. ja det der dejligt at have et sted i huset hvor der kan skabes en bestemt stemning, som de fleste af os holder af - fællesskab - der hvor hyggen, snakken og at være sammen finder sted og har de bedste vilkår. Jeg tror at de fleste af os har sådan et sted, hvor man trives og har det godt sammen i snakken, ja endda i stilhed.
    En skøn lænestol, som jeg godt kan forstå at der er en der har været hurtig med at indtage.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
  4. Søde Susan.

    Hvor er det blevet smukt, hyggeligt og stemningsfuldt i jeres køkken. Ikke så sært, at I elsker, at opholde jer der.
    Da tingene i jeres hjem og hele hjemmet, er så udpræget indrettet efter stemning og sjæl, er det jo umuligt, at skrive en ønskeliste. Jeg vil også foreslå, et gavekort til een af dine yndlingsbutikker, så du kan købe en dejlig og smuk ting, til evig minde om din runde dag.

    Knus og kram
    J

    SvarSlet
  5. Superfine billeder, det ser hammergodt ud.... I kan bare det der med indretning. :0)

    SvarSlet