søndag den 13. april 2014

Sikke en god dag - og den startede i morges

Dagen startede tidligt - for der var meget vi skulle nå i dag. Men hvad gør det, når man kommer ned og stuen er badet i morgenlyset. Jeg elsker det. 
Morgenbordet blev dækket i en fart, og rundstykkerne kom i ovnen....  Vi skulle jo ud skulle vi - hurtigt :-)


Ude var det også virkelig dejligt. Den lave sol fik det dugvåde græs til at ligne sølv, og vi var helt sikre på at det ville blive en flot dag. 


Og hvad var det så lige vi havde så travlt med? Ja - det var jo intet mindre end vores nye køkkenhave som skulle på plads. Det ankom lørdag aften sammen med vores gode ven Bent, som skulle låne gæstesengen for natten, og bedet skulle jo læsses af inden Bent skulle videre på arbejde. 


Vi har drømt om køkkenhave længe, og da beslutningen var taget om at inddrage vores terrasse til formålet, så var vi også helt klar på hvad det skulle være for en løsning. Vi har flere steder set disse fine højbede (hos LoPe og Fru Pedersens Have) og det kan vel kaldes "kærlighed ved første blik" :-) 


Heldigvis ville smeden gerne lave et højbed til os også, og vi bestilte ét i præsis de mål som ville passe på vores terrasse. Det er lavet i pladejern og har de praktiske kanter imod sneglene. Det giver også en flot finish syntes jeg. Alle kanter og hjørner er slebet så der ikke er skarpe kanter - hvilket var utrolig vigtigt for mig. Ingen skal komme til skade i vores have - hverken mennesker eller dyr.  
Jeg syntes det er et rigtig flot bed - enkelt og pænt, og så syntes jeg det er SÅ godt med en smed som kan lave ting som bare passer perfekt. 


Vi er jo ret grønne ud i dét dér køkkenhave..... men vi mener at have læst på lektien når det komme til at få fyldt bedet. I bunden har vi lagt et lag fiberdug, for at undgå at sneglene kan komme ind dén vej. Og da fliserne som det står oven på, jo ikke er helt jævne, vil det også undgå at vandet vil skylle jorden ud. Dernæst et lille lag med sand - som dræn og fyld. Og så... god og gødet spagnum... masser.  


Vi har stadig vores grillbord på terrassen, men ellers er det planen at højbedet skal flankeres af krukker, plantebord og plantehylder. Hvordan det bliver må påskedagene vise... det kræver vist lidt flytten rundt tror jeg. Men jeg ved at det bliver godt - det bliver super godt. 


I Orangeriet står der allerede flere ting klar.....  Stikløg, salat og forskellige frø. Nu skal vi liiiige læse lidt på lektien - og så skal der plantes i de næste dage. 


Flagstangen fik også en kærlig hånd - og nyt tilbehør. En god omgang vand og sæbe gør underværker, og så lige et lag bilvoks. Ny flagline, og ny stander..... Det var jo ligesom at få sig en helt ny flagstang :-) Og dén slags skal jo være i orden. En have uden flagstang er lidt tom, men en flagstang helt uden vimpel eller stander - dén er altså ret trist. 

 

Så det blev en flot dag - og sikke vi fik nået meget. Ja vejret endte jo med at blive en del omskiftelig. Men hvad gør det at der kommer voldsomme byger når man kan gå i læ under glasset, og så lige samtidig få sig en lille "slapper". 
Vi fik fejret at vi nu er en del af "køkkenhave-folket" og at drømme sagtens kan blive til noget. Vi drømmer om vores egen salat og gulerødder - og vi drømmer om at skabe rum. 



Lukla - min lille engel af en hjælper, tjekkede som sædvanligt jordkvaliteten i krukkerne. Tror den blev godkendet :-) Hun er nu sjov og sød.... og helt uundværlig. 

* SMIL*

29 kommentarer:

  1. Tillykke med højbedet, det bliver i rigtig glade for. Jeg ved det, for det er jo magen til mine. Tak for linket :-) Kan allerede se det for mig, når det til sommer bugner af saftspændte grøntsager, sunde og smukke. Hvis du får plads i overskud, kunne du prøve at sætte nogle fennikel, hvis i kan lide dem. De smager helt vidunderligt som hjemmedyrkede. Det kan vist kun blive en god påske hos jer, med sådan et dejligt indretningsprojekt.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette.
      Ja det er en rigtig fin model han laver ham smeden - hvor er det godt at der findes nogen der kan sådan et håndværk, og som man kan bestille hos.
      Ja vi er ret glade for fennikel - så det må vi da prøve.
      Ingen tvivl om at påsken bliver god... der er masser af ting vi kan kaste os over.
      God fornøjelse med din åbenhave.
      Mange hilsner
      Susan

      Slet
  2. Højbedet er rigtigt flot, og det passer jo lige ind, tillykke med det :)
    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne.
      Ja det er fedt.. jeg er vild med "modellen", og er ret glad over at det nu var vores tur til at bestille ved smeden.
      God påske
      Susan

      Slet
  3. Hej Susan.Sikke da et flot højbed i har fået...........kan godt huske da Fru Pedersen viste sine
    .Har selv en rigtig dejlig køkkenhave med mange højbede-drivhus og en pergola til at samle det hele...........hvis du har lyst til at se det er indlægget fra marts
    Er sikker på at du bliver glad for alle de ting i kan dyrke i bedet...............man kan jo plante tæt.
    Skønt at flagstangen er op to date igen...........vi har flagdage her på vejen.........rigtig hyggeligt.
    Er selv i gang med et potterum efter inspiration fra Fru Friis.............det bliver dejligt med et sted at arbejde.Rigtig god aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      God ide med flagdage....
      Jeg kan godt huske jeg har set din køkkenhave, men jeg må lige ind og kigge igen tror jeg. Alt inspiration suger jeg til mig.... der er meget at holde styr på.
      Ja - det var et helt fantastisk potterum som Fru Friis viste... sådan ét kunne jeg også godt bruge- men DET har jeg vist ikke plads til. Men et nyt lille "pottebord" skal der laves plads til - ved siden af højbedet.
      Mange hilsner og god påske
      Susan

      Slet
  4. Spændende med højbedet på terrassen. Ofte gemmes køkkenhaven jo lidt væk, men jeg kan godt lide ideen med, at den fremhæves. Velplantede køkkenhaver kan jo virkelig være en fryd for øjet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla.
      Ja - vi håber det bliver flot. Vi har ihvertfald energi og intentioner om at det skal blive flot. Og går det helt galt.. så kan vi altid plante blomster i det. Dét kan vi da finde ud af :-)
      Den sædvanlige model højbede som smeden laver er 40 cm høje, men vi ville gerne have det i 50 cm. Det er netop for at det skal se ud af noget på terrassen.
      Mange forårshilsner Susan

      Slet
  5. Sikke et smukt højbed.
    Og velkommen i køkkenhaveklubben.
    Der er ikke noget så skønt som at dyrke egne grøntsager. Det er rigdom.
    Husk at pottemuld med spagnum er næringsfattigt. Så når den gødning, der er i pottejorden er brugt op er det vigtigt at supplere med gødning og kompost. Til de næringskrævende er tørrede hønsegødningspiller gode, og champost er også et fantastisk jordforbedrings kompostprodukt.
    Held og lykke med projektet.
    Kh Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lotte. Tak for velkomsten :-) Vi er spændte på at komme igang, og vi glæder os til (forhåbentligt) at kunne høste lækkert grønt til middagen.
      Ja vi her helt klar over at der er specielle krav til jorden i sådan et bed.
      Vi har valgt en spagnum som skulle være god til højbede, og som er gødet fra starten. Selvfølgelig skal vi gøde undervejs... og tilføre ny kompost.
      Vi har læst og læst - og undersøgt en masse steder, så egentligt har vi en god fornemmelse med det.
      God påske til dig.
      Mange hilsner Susan

      Slet
  6. Kære Susan og Jesper

    Nøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøjh, hvor er det blevet flot:o) Det bli`r simpelthen bare SÅ godt. Jeg bøjer mig i støvet over jeres æstetiske sans:o) Lukla er det smukkeste have-tilbehør, nogen have kan ha`:o) Her påmonteres arbejdstøjet også nu....brrr det er koldt derude.

    Påskeknus fra påskeharen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej søde påskeharer
      Håber at solens stråler nåede ned til jer idag - en kold dag i haven er ikke sjov. Og jeres åbne vidder giver masser af vind.
      Tak for roser - og særligt Lukla nyder betegnelsen havetilbehør. Vi glæder os til at vise jer herlighederne... men FØRST så glæder jeg mig til at besøge jer nogle gange her i maj.
      Knus Susan

      Slet
  7. Det ser godt ud og bliver skønt med hjemmedyrkede grønsager. Sikke travlt I har haft.
    Tak fordi I alligevel tog jer tid til at kigge ud til mine tøser <3
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvfølgelig ville jeg kigge til tøserne - og hvis det ikke var for at det var så upraktisk med med ekstra hund i haven, med alt det havearbejde - så havde jeg også spurgt om ikke jeg bare skulle låne dem :-)
      Ja - vi har haft travlt, men ikke mere end vi har nydt det imens. Nu glæder vi os til at nyde noget lækkert grønt også.
      Knus fra Susan

      Slet
  8. Hold op en lækker køkkenhave - er total misundelig.
    Det med at den er lavet af jern og i en vis højde er genial. Må sige at jeg er forelsket. Kan godt forstå at i havde travlt med at komme ud og i gang fra morgenstunden.
    Ønsker jer alt mulig held og lykke med køkkenhave livet.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps - den er lille bitte, men lækker :-) En ret overskuelig størrelse må man sige - 2 m2, men vi må jo bare bruge pladsen godt.
      Bliver du fristet - og skal ha´ et bed selv. Så har vi nummeret til smeden ;-)
      KNUS Susan

      Slet
  9. Sikke et supet fed højbed. Fantastisk at kende en smed :-)

    Glæder mig til at se det i brug :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tine. Ja du kan lige tro vi også glæder os... vi glæder os til vi ikke kan se så meget jord mere, og særligt til vi skal høste.
      Smeden laver gerne højbede og andet til andre også... så hvis det er nogen interesse kan jeg hjælpe med nummeret :-)
      Mange hilsner og god påske
      Susan

      Slet
  10. Først tillykke med de tre års blogfødselsdag, det er altid inspirerende at læse med hos dig og se jeres projekter. Der er sket meget i jeres have i den tid og jeg nyder billedet af jeres hyggeplads på plænen under træet.
    Højbedet er blevet superflot, det bliver en fest når I kan sidde på terrassen og række hånden ud efter en gulerod:o)
    Jeg bliver "lidt bekymret" når der står sphagnum på poserne, men jeg håber at I har blandet godt op med almindelig lerjord til at holde på og videregive vand til grønsagerne. Sphagnum har den "kedelige" evne at det kan suge vand - også fra planternes rødder hvis der ikke er vand andre steder.
    Forsat god fornøjelse i haven, I ligger ikke på den lade side;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth.
      Tak for din fødselsdagshilsen - og for de fine ord. Jeg har nu nogle søde læsere herinde :-)
      Din kommentar med guleroden som vi lige kan række ude efter - den fik mig til at smile. Jeg kan lige set det for mig. Hvis nogen mangler salat til deres grillmad, så kan de jo bare forsyne sig i bedet. De kan næææsten nå fra bordet.
      Jorden..... Ja jeg havde nok tænkt at der ville kommer lidt kommentarer på det ;-) Vi er jo startet helt fra bunden, og søgt en masse viden. Efter gode råd, og masser af info fra nettet, så har vi valgt en gødet spagnum som er god til højbede. Den ligger ren i bedet - for det har vi forstået vil være ok med denne. Vi er helt klar over vandingen..... den skal være effektiv.
      God påske
      Knus Susan

      Slet
  11. Hej Susan
    Stort tillykke med jeres første højbed, pas nu på.....det er let at forfalde til flere af den slags ;)
    Når vores lærketræ højbede takker af næste gang, vil jeg også gerne ha nogle i jern istedet, men det er ikke sikkert manden er med på den ;)
    Held og lykke ud i køkkenhavekunsten, i skal bare huske på at højbede kræver en del vand ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha... ja ved du nu hvad :-) Men sagen er nok at vi simpelthen ikke har plads til at forfalde til flere. Bedet her står hvor havebordet i flere år har haft sin plads... og det var dér hvor der var mulighed for køkkenhave.
      Du må lige vise din mand hvordan vores ser ud.... måske det hjælper at se det. Og når I så skal ha´ lavet nyt.. så kan jeg hjælpe med nummeret til smeden :-)
      Ja vi ved at det kræver vand... vi er klar :-)
      Mange påskehilsner Susan

      Slet
  12. øj, det er flot med jernbedet - og en rigtig god ide..... vores pallerammer er allerede efter et år begyndt at mørne inden i..... så drømmen er - efterhånden - at få udskiftet vores trærammer til jern. Held og lykke, og..... jeg tror heller ikke at I kan nøjes med et bed :-) :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fnis... nej... og hvis vi ender med at få trang til endnu et bed, så har vi et stort problem. For pladsen er lille - og vi tror ikke at vores nabo vil afgive noget af sin plæne til os.
      Vi har jo i forvejen rusten jern i haven, så det passede lige som perfekt ind. Og så er der nogle fine detaljer på bedet - og sådan en fin finish er jeg ret vild med.
      Mange hilsner Susan

      Slet
  13. Hvor ser det bare godt ud! Her blev også bygget højbede sidste år, som bugnede med salat, spinat, krydderurter og ærter hele sommeren - det er skønt at kunne gå ud og plukke i haven til bordet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihhh hvor jeg glæder mig ENDNU mere nu. Det er jo lige sådan vi gerne vil ha det.. en bugnende køkkenhave.
      Hyggeligt at du kiggede forbi... jeg har lagt din blog i min blogrulle.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  14. Kære Susan.
    Først et stort tillykke med den smukke køkkenhave. Det er virkelig et smukt smedearbejde. Så det godt i udsendelsen om fru Pedersens have.
    Herligt billede af Lukla, den lille gavtyv.

    Dernæst tillykke med at du vandt Anettes Give Away med de fine påskeæg. Jeg morede mig højlydt, for da jeg skrev min kommentar, tænkte jeg : det kan ikke betale sig, for når Susan deltager, ER vinderen allerede fundet:) Men det glæder mig, at du er så heldig for tiden og æggene vil passe perfekt hos Jer.
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
  15. Og jeg er slet ikke misundelig, for vi har fået fingrene i rigtig mange af de gamle malede træ-æg, så vi har et lille "træ" med æg i stuen. De passer godt til vores møbler.
    KH Eliane

    SvarSlet
  16. Tillykke det ser vidunderligt ud!

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.