fredag den 21. september 2012

Vores "bedkanter"

Flere har spurgt til vores "bedkanter" - det hegn vi har omkring flere af vores bede. Hvad er det? Og har vi selv lavet det?  Så derfor vil jeg lige fortælle lidt om dem... Måske der er nogen der kan blive inspirerede.


Og ja - vi har selv lavet hegnet, og vi oplever det har flere funktioner.

Det fungerer som en afskærmning for hundene, så de ikke vælger deres løberuter ind igennem bedene. De kan nu sagtens hoppe over hegnet, hvilket også er ok. Men når de kommer med 50 km i timen - så foretrækker vi at de ikke vælger at løbe igennem bedene.

Det fungere også som en støtte til planterne så de ikke vælter ud over stierne og græsset. Især vores hortensiaerne og pæoner har været glade for det.

Hegnet er et rio-net, som kan fåes med forskellig maskestørrelse. Man køber dem i store stykker og kan derefter skærer dem i de ønskede størrelser og stykker med en vinkelsliber, med skæreskive.
De kan købes i det alm. byggemarked, men hvis du henvender dig i håndværker- eller prof-afdelingerne - så er de som regel langt billigerer.


Vi valgte en maskestørrelse på 15 x 15 cm til vores hegn. Det er stabilt, flot og kan laves i en god højde.

Vores er 2 makser højt, altså 30 cm.
Det er sat i jorden med den nedafgående pind i nettet - et felts længde, altså 15 cm. Den er jo "spids".

Man kan sagtens bøje hegnet til fx. hjørner og sving. Vi har brugt en lægte til at bøje nettet omkring. Det er let at gøre, hvis I er et par stykker om arbejdet.

Vi har samlet stykkerne med ledningstrips. Det holder dem sammen, så der ikke kommer skarpe kanter som hundene kan rive sig på, og så er de lette at fjerne hvis kanterne skal op.
Jeg tager nogen gange kanterne op, hvis jeg gerne vil kunne luge helt ind til kanten - men det er sjældent nødvendigt.

Og så kan jeg godt li´ at de er rustne - det passer så godt med alt det grønne, og de bliver nærmest "usynlige" under de grønne planter.

*Måske til inspiration?*

5 kommentarer:

  1. Nej hvor sjovt... vi er faktisk igang med noget af det samme. Havde nogle rester af rionet samtidig med at solhat og hjortetrøst faldt ud over græsplænen til gene for den motoriserede plæneklippermand. Så nød lærer nøgen havequinde at tænke kreativt, så nu er vi igang med at afprøve højder og finde riorester frem. Hunde og mænd med plæneklippere kan sætte mange tanker igang... ;o)))

    SvarSlet
  2. Der er jo ikke et øje tørt - tusinde, tusinde tak for det. HAr nemmelig også et par hunde jeg gerne vil holde lidt på afstand.
    De er perfekte - bare ærgeligt at hele min weekend er booked til anden side....

    SvarSlet
  3. Dejligt at se, jeg er jo stor fan af rionet, og bruger det flittigt i haven ;o)

    SvarSlet
  4. De er meget meget fine og anvendelige - vi har bundet armeringsjernpinde sammen for at holde de bunddækkende roser fra græsplænen, men rionet er da meget nemmere og også pænere........ måske et problem at transportere dem bag på cyklen hi hi

    SvarSlet
  5. Sikke en god ide med sådan nogle bedkanter. Og så ser det rigtig godt ud(:

    Du er velkommen til at kigge forbi min give away, hvor der bliver fundet 3 vindere(:


    http://dyreglad-pige.blogspot.dk/2012/09/give-away-nr-12.html

    SvarSlet