torsdag den 27. september 2012

Inde i varmen

Hvis man ser på mængden af nedbør og solskinstimer, så er der vist ingen tvivl om at efteråret har indfundet sig..... Vi har ellers haft god glæde af Orangeriet her i sensommeren, men nu er det altså blevet for koldt og fugtigt derude når det regner.

Og når vejret ikke lægger op til at kommer i haven - hvordan bruger man så en god lang weekend? Ja altså så god at den starter allerede tirsdag kl 17 - Heldige mig :-)


Ja jeg startede "weekenden" med at bage brød - så var jeg ligesom godt i gang med at hygge.
For hygge er lige hvad jeg har gjort...  Vi er jo ret glade for vores have og Orangeri, og bruger rigtig meget tid derude i sommeren - men det er nu også rart at "rykke ind" igen når dén tid er kommet.

 
 Men inden huset går i vinterhi, syntes jeg altid det trænger til en kærlig hånd og et kærligt blik - set med friske øjne altså. Og igår var det vores overetage som fik lidt kærlighed....
Vinterdynen blev fundet frem, vinduerne pudset, alle flader gjort rene - og selvfølgelig rykkede flere af havens pelargonier også ind, samtidig med at flere nips og små ting rykkede rundt.
 
 
De fleste Pelargonier får lige lidt ekstra tid i Orangeriet, men da der allerede har været nogle kolde nætter, skal de vist ikke stå ude mere.
 
 
En ting som jeg er meget glad for i vores soveværelse er vores gamle hattehylde. Jeg syntes det er sådan et fint møbel. Masser af sjæl og charme, og så er den en fin dekoration i sig selv. Ovenpå ligger gamle smukke dynebetræk, og på knagene hænger noget af vores tøj. For hvorfor egentligt gemme sine fine bluser og skjorter væk i skabet?
 

Jeg syntes de gamle bøjler er SÅ skønne... Især dem med en tekst. Firmanavne og sjove gamle slogans. Dét er utrolig charmerende...
 
 
Mine to små hjælpere syntes også at dét dér lang weekend er skønt - de hygger sig også, og deltog gerne i mine sysler på 1. salen. Ja - de tog selv initiativ til at tage jobbet med at holde øje med vejen... Der var masser at kigge på.
 
 
Og ellers fik de sig en slapper på deres elskede lammeskind ved siden af sengen....
 

 
Super hyggelig dag i mit dejlige hjem - så gør det ikke så meget at jeg kunne komme i haven.
 
*Hvad ville du bruge en lang weekend på?*

9 kommentarer:

  1. Heisann:)
    Så koselige gjøremål du har gjort og skal gjøre. Hjemmebakt brød... synes nesten at jeg kjenner den gode duften:)
    Herlige bilder av ditt skjønne hjem, og så søøøte hjelpere du har.

    Nyyyyt høstdagene videre:)
    Klem fra Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din hilsen Marianne.... :-)
      Du kan også tro jeg nyder mine hjælpere, de er mine faste følgesvende.
      mange hilsner fra Susan

      Slet
  2. Skønt når man er klar til at krybe i vinterhi Susan......og så med duften af nybagt brød.

    Når jeg ser dine skønne billeder her så sidder jeg tilbage med en fornæmmelse af at det hus kender jeg. Tror jeg kender nogen der har boet der for nogle år tilbage - altså hvor mærkeligt - livets veje er uransaglige !!!!!

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Frøken Solhat.
      Hvor er det sjovt... dén fornemmelse du har med vores hus. Men sådan er verden så lille.... Det er sjovt. Gad vide hvor langt det ligger tilbage?
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
    2. ....måske 15-18 år siden ;0)

      Slet
  3. Ahhhh, hvor hyggeligt, stilrent, og smukt! Hjemligt og indbydende og stemningsfyldt. Og...og...!
    Gode billeder og hunde...nogle rigtigt charmerende uldtotter. Uden at kende dig, syntes jeg I passer godt sammen:)

    God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke en skøn hilsen du har lagt Kristina.... Dejlgt at høre du syntes om hvad du ser :-) Mit hjem er mit slot.. og det er her jeg finder ro og glæde.
      Mine uldtotter er mine faste følgesvende... og mine børn. Vi hygger os... og du har helt ret - vi passer godt sammen.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  4. Hvor ser det hyggeligt ud, og dine dejlige hunde sætter prikket over iet! Sikke en stemning.

    Søndagshilsner
    Deneksperimenterendehave

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria
      Tak for din søde hilsen... Kan ret godt li du kalder mine hunde for "prikkerne" over i´et.... For det er lige det de er... pyntet på min kage, eller nærmere sagt, det bedste som jeg har :-)
      Mange hilsern fra Susan

      Slet