Først så vil jeg altså bare sige.... at det er
så skønt at læse jeres kommentarer.....
Det er dejligt at nogen følger med - og især at I har lyst at kommenterer det jeg laver og viser jer.
Jeg vil lige prøve at svare på nogen af de ting I har spurgt om.....
Den skønne stol har jeg fået fra min mormor, som for kort tid siden er flyttet fra hendes store hus, til noget mindre. Den har stået i hendes spændende gamle have alt den tid jeg kan huske - i havehuset under de store gamle æbletræer. Den har en skøn historie, da den stammer fra Kærvænget - Viborgs gamle Friluftsbad. Her har min familie været livreddere i flere generationer tilbage.
Også den gamle zinkbalje som står og samler regnvand fra Orangeriet, er også fra min mormor. Den fik de margarine levereret i, dengang min mormor var barn. Og siden blev den brugt til badekar for min mor og hendes søskende....
Ja - loppemarkeder og tingfinderi er noget som jeg syntes er mægtig sjovt. Men det er nok også forde jeg godt kan lide at indrette mit hjem i sådan lidt "nordisk og fransk vintage landstil" :-) Jeg forelsker mig nok i nogen andre ting, end hvad de fleste folk gør.
Og mine opstillinger..... ja dém elsker jeg. De giver mig ro og ikke mindst kan jeg glædes over mine fine fund, når de ikke er glemt væk.
En kollega sagde engang, at hun da ikke gad at bo i en udstilling, det skulle kun være praktisk, så var det helt ligegyldt hvordan det så ud. Jeg er slet ikke enig. Hvorfor må et hjem ikke være smukt og indbydende.....? Smukke omgivelser får os til at slappe af, og det kan vi da alle bruge fra tid til anden. Det kan jo sagtens kombineres med at være praktisk. Det fungerer ihvertfald fint her hos os.
Jeg overvejer at få trykt nogle postkort af nogle af mine fotografier af opstillingerne. Min mor foreslog at sælge dem til hendes kunstudstillinger. Også julemotiver, til juleudstillingerne som snart kommer.
Hvad tror I? Vil det være noget som I kunne være interesseret i hvis I kom forbi?