søndag den 8. september 2019

Et had-kærligheds-forhold

Sensommeren er over os - eller efteråret hvis du tager kalenderen bogstaveligt. Og derfor kommer det ret naturligt at efterårstemaerne sniger sig ind - både i farver, stemning og vejret. Vi kryber inden døre og er begyndt at tænde lidt op i brændeovnen igen. Ja vi hygger gør vi, og hulebygger-følelsen er ved at indfinde sig. 


Derfor havde jeg faktisk glædet mig til få de tørrede valmuefrøstande ind i stuen. Og jeg vidste lige hvordan de skulle bruges. De har fået en fin display-plads i en af de gamle glasglober og det er ligenøjagtigt så fint som jeg havde tænkt det ville blive. De er utroligt dekorative og jeg ville ønske at min samling var meget større.


Ja faktisk så har vores have være oversvømmet med alverdens frøsåede ting i denne sommer - og valmuerne har stjålet en ret stor plads. Jeg startede med en lille portion frø det første år som ikke rigtig kom, men SÅ tog det fat. Jeg troede jeg kunne luge de overskydende op og så have en "normal" stor mængde - ja jeg tog fejl.


Vi har haft mange - og også for mange af dem. Jeg er vild med blomsterne, og har derfor "tålt" bladene som i mine øjene ikke er noget særligt. Min søde mand derimod har nok nærmest fået rigeligt af valmuer for de næste mange år, og jeg har lovet at de ikke vil få lov at indtage haven sådan igen.
Ja - hvis de overhovedet skal have lov at komme ind igen.


Derfor blev alle frøstande sirligt klippet af inden stilken blev hevet op af jorden. Der var ingen grund til at få frøene spredt mere ud i bedene end naturen allerede selv havde klaret - nej det var straks sjovere at kunne få frøene samlet til glade havefolk som vil sætte pris på dem.  Mange af frøstandene blev efterfølgende smidt ud - lige indtil jeg fik ideen om at gemme dem. Pokkers den ikke kom til mig noget før ;-)


Og glade havefolk har allerede fået en masse af det "sorte guld" med hjem til deres haver. Der er dog stadig en del tilbage, og jeg tænker der skal pakkes lidt gaveposer :-)

Jeg syntes super godt om tanken om at de kan sprede masser af glæde rundt omkring. For selv om jeg måske har fået lige rigeligt af dem i år, så er de stadig virkelig smukke. På én måde er vi ret trætte af dem - men samtidig er jeg bare stadig vild med dem. Et had - kærligheds forhold vel nærmest :-)


Haven er fyldt med nedfaldsfrugt, visne stauder og ukrudt, men nogle effektive timer i dag kunne alligevel godt gøre en forskel. Men sådan er det når ting som tager tid må "spises" i små bidder. Men når vi gør det sammen - så gør vi det nu alligevel ret godt.

Jeg ønsker jer en rigtig skøn ny uge

5 kommentarer:

  1. Kære Susan
    Hvor ser kapslerne smukke ud i den glas kuppel, og det er simpelthen en god ide at lave små gaveposer ud af dem, en ide jeg vil stjæle, tak for at dele:-))))
    Jeg har det på samme måde med valmuerne, i år har jeg luget så mange væk med hård hånd, flere steder har jeg udryddet dem, men nok kun for i år, mon ikke der ligger bilioner af frø i jorden og gemmer sig til næste år, De er så villige og fyldige(kan kvæle andre vækster) men også noget af det smukkeste.
    Rigtig god september
    Knus Anette

    SvarSlet
  2. Mine valmuer gror ikke. Nu er jeg spændt på, om de en dag tager overhånd. Så må jeg huske dit råd om at luge ud i tide :-)
    Lisbeth

    SvarSlet
  3. Hi hi, ja valmuer er smukke men de kan åbenbart tage overhånd. Jeg har altid pevet over de "aldrig" ville sprede sig hos mig. Men i år har de totalt haft overtaget et nyrenoveret bed. Det er åbenbart den nye bare jord der har tricket dem. Spændende til næste år??
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  4. Den der har jeg også været på Susan, en af de første år jeg havde haven og jeg lovede mig selv at jeg ALDRIG skulle ha valmuer igen, selv om de er smukke så er de altså også lidt for påtrængende :o)) hvis man kan sige det.
    God ide med at gemme kapslerne og lave små frøposer, det skal nok blive et hit.
    KNUS fra Alma og mig

    SvarSlet
  5. Valmuer er så fine, men de er ikke så glade for at være her hos os. En gang imellem kommer der en af de dobbelte, som vi havde en del af for år tilbage. Jeg kan godt se, at nogle steder kan de næsten blive for meget, tror det må have noget med jorden at gøre. Rigtig fin ide med kapslerne.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet