fredag den 14. september 2018

Magi fra morgenstunden

Min søde mand er ret vild med at stå tidligt op for at fotograferer - det er jeg knap så meget. Søvn er for mig så livsvigtigt at jeg stjæler hvert et ekstra minut jeg kan få - sådan er det bare. 


Men nogle oplevelser må man bare tage når de byder sig - og hvis jeg skulle måle ud fra den forventning som Jesper havde til denne morgen, ja så var det vist dumt at blive liggende under dynen. Vi kørte afsted fra hotellet i den mørke morgen inden klokken blev 5 - for hvis man skal være på forkant med en solopgang, så kan man ikke ligge længere. 


Destinationen var et sted kaldet Stokksnes. En halvø med høje fjelde som mødes med atlanterhavet - kun adskilt af den sorte sandstrand og klitterne. Et sted som har dannet kulisse for flere film og hvor fotografer med hang til magi drømmer om at tage til.


Oplevelsen med at drage afsted i mørke og at bevæge sig igennem landskabet imens naturen så småt vågner omkring én er blot en lille del af det. At skulle holde øje med sovende får på vejen er en anden lille del ;-) Men at stå dér blandt klitterne, at høre bølgernes brusen og bare vente på at solen skulle kigge frem..... det var fantastisk. Området ligesom emmede at en forventningens glæde, for alle vi morgenfriske fotografer havde alle samme drøm..... nemlig at kunne få det helt rigtige lys - og fange det helt perfekte og magiske fotografi.


Jeg oplevede magien, og fik fanget nogle virkelig fine billeder af en virkelig smuk morgen. Det er ikke bare noget man siger - der er magi derude sådan en morgen. Græsset i klitterne fangede solens første stråler, og ligesom siderne på fjeldet blev det hele badet i det gyldne lys. Vild og intens oplevelse......


Foran fjeldet ligger et smukt og blankt vandspejl. Et tyndt tyndt spejl som giver illusionen af et dybt hav, men som du kan gå på næsten uden at få våde fødder. Spejlingerne er så vilde at jeg aldrig har set noget lignende og mulighederne for at få både magiske og sjove billeder var mange.


Min søde mand fik alle sine forventninger opfyldt, og jeg som ikke havde nogle forventninger fik en helt fantastiske oplevelse. Den morgen vil jeg aldrig glemme.... aldrig.


Vi nåede hjem på hotellet til morgenmaden, og imens de fleste andre hotelgæster stadig havde dagens første store oplevelse til gode, så havde vi allerede de store smil på. Og vores spændende dag... den var blot lige begyndt


Tilbage til gletchersøerne i næste indlæg

5 kommentarer:

  1. Sikke flotte fotos.Storslået natur.Sikke kontraster,-det sorte sand,det grønne,stride græs og den smukke himmel.Helt fantastiske spejlinger i det blanke vand.
    Jeg fik følelsen af selv at have været med! Hvor var det godt,at du fulgte med ud på denne enestående naturoplevelse.Glæder mig til at se mere!

    SvarSlet
  2. Hvilke billeder, ren magi. Det må være et ægte eventyrland, sikke en natur, der bor alle de underjordiske, det er der vist ingen tvivl om. Jeg kan godt forstå du elsker Island.
    Hilsner Gunvor

    SvarSlet
  3. MAGISKA bilder...
    Kram från Titti

    SvarSlet
  4. Kære Susan og Jesper.
    Tusind , tusind tak for helt vidunderlige billeder. Der hvor solen bryder frem, der kommer tårerne væltende. Det er så fantastisk en oplevelse. Billeder jeg må se igen og igen.
    Fortsat god ferie.
    Kærlige tanker fra Eliane

    SvarSlet
  5. Fantastiske billeder I tager på Island.
    Hilsen Lis

    SvarSlet