tirsdag den 14. august 2018

Blomster fra haven

Jeg er glad for dahlia i haven - for så er der stor garanti for masser af blomster til buketter. Og når sensommeren kommer snigende og vi begynder at trække inden døre igen, kan vi nyde blomsterfloret i glas og vaser.  


Ja og så lige i år er garantien ikke helt så sikker.... for vores dahlia har groet minimalt. De er lave og kompakte, og hvis de endelig har sat knopper er det nogle små og pisten nogen. Så glæden var mere end stor da jeg endelig kunne gå en lille tur med buketsaksen. En lille håndfuld blomster - men en stor håndfuld glæde.


Det er langt fra de store vaser der er fundet frem, for stilkene er for korte. Men så er det godt at min samling af gamle glas er gode til den slags - singleshow blomster som gør det fint bare ved at være "sig selv".


Blomster fra haven er en særlig ting som jeg sætter virkelig stor pris på. Det er frugten af det arbejde vi gør derude - planternes "tak" for at passer godt på dem. Når vi bringer haven inden døre forlænger vi dagene og vi forlænger sommeren. Haveglæden bliver større - ligesom de smil jeg får når jeg ser vores egne blomster på bordene.

Havehilsner fra Susan 

8 kommentarer:

  1. De er smukke! Jeg elsker også blomster fra haven, og næste forår skal jeg lægge georgineknolde og så sommerblomster, for jeg savner at kunne plukke ind i år. Tak fordi du deler dine buketter :-)

    SvarSlet
  2. Jeg elsker osse georginer. De er bare sensommeren på stilke. Det med de korte stilke har jeg osse i latyrus. Så det er de små vaser der er fremme nu.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  3. Jeg tror dine georginer vil begynde at vokse bedre, nu hvor de er blevet vandet grundigt af vor herre. Misvæksten skyltes helt sikkert vandmangel. Så jeg tror du vil få mange blomster i sensommeren. Smukke er de dem du trods alt har. Dejlige billeder.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  4. This flower bouquet is absolutely stunning. I love the different pastel colors of these flowers. Such a beautiful arrangement. Thanks for the share, have a fantastic rest of your day. Keep up the posts

    World of Animals

    SvarSlet
  5. Älskar dahlior...men i år har dom inte blommat så bra här. Den varma sommaren tro?
    Ljuvliga bilder du bjuder på, helt underbara!
    Kram från Titti

    SvarSlet
  6. Her er mine georginer i samme størrelse som dine :) Det der skulle blive 80 cm høje og prangende planter, er nogle lave kompakte nogen, uden anlæg til det store blomsterhav.
    Jeg synes dog alligevel at jeg kan ane at der er ved at komme mere liv i planterne efter regnen, så jeg håber der begynder at ske noget så vi kan plukke smukke buketter her i sensommeren :)

    SvarSlet
  7. Du har så ret. Det er skønt med blomster både ude men ikke mindst indefor. På vores køkkenbord står der altid en lille buket, det og så levende lys bringer glæde.

    SvarSlet
  8. The blog are the best that is extremely useful to keep.
    I can share the ideas of the future as this is really what I was looking for,
    I am very comfortable and pleased to come here. Thank you very much!
    หนังออนไลน์

    SvarSlet