lørdag den 5. august 2017

Farvepaletten er i fuld flor

Det kan godt være at vi ikke har de ønskede "sommerdage" - og at det har været til tider vel vådt derude. Men vi har også haft dage med sol og blå himmel... og sommerlige temperaturer. 


Haven er ihvertfald glad og tilfreds, og den står frodig og frisk og er lige nu fuld af de flotteste farver. En palet af alle mine ynglingsfarver og farvetoner som minder mig om hvor godt vi har ramt "farve-drømmen" i vores have.


Alle vores hortensia står virkelig flot.... så flot som det næsten er muligt. Da vi i maj måned pludselig fik sne og alle de nye skud fik fine vinterhatte på - ja da troede jeg at det betød farvel til denne sommers blomster. Men nej - heldige var vi, og nu kan vi nyde det store blomsterflor.


Kastaniehegnet som danner "bagvæg" i det nye bed og ligesom laver et "gelænder" langs den nye sti, giver god støtte for planterne og gør det godt som klatrevæg for ærteblomsterne.


Et syn jeg nyder særligt meget - for jeg ved at det skal nydes i år. Jeg har endnu ikke fundet måden at snyde på - så jeg kan få naturen til at syntes det er okay at plante ærteblomster samme sted flere år i træk. Har du tricket ? Så må du gerne dele ;-)


Roserne er flittige. Nye blomster afløser de visne, og selv om de store mængder vand gør sit indhug på dem i fuldt flor, så skal vi blot vente en dag eller to... så er der nye. Duften er fantastisk - som en særlig dejlig parfume og vi må bare stoppe op for at nyde den. Tænkt om man kunne gemme den.. gemme den i et lille "duft-lager". I vinteren hvor vi trænger til lidt sommer kunne det være fantastisk.


Vores zinkkar mangler ikke vand.....  Det er da positivt må man sige. Der er ingen brug for vandslangen for tiden, blot kanderne til at vande pelargonierne i Orangeriet og alle krukkerne i haven. Og så ser det smukt ud... vandet og dets spejlinger. 


Frodigheden er overalt - og jeg kan forestille mig at vores plæne også er blevet lige vel frodig når "projekt-garage" er ovre. Græsslå maskinen står nemlig gemt midt i alt "rodet" fra garagen... og gud ved hvornår vi finder ned til den. 


Men så må vi jo nyde det lange græs vi får... nyde at det er ekstra godt til en middagslur ;-)


Fortsat skøn uge til dig

5 kommentarer:

  1. Du har så fine farver i din have, jeg tror at den er helt vidunderlig :)

    SvarSlet
  2. Hvor ser det skønt ud med alle farverne.
    Det eneste trick jeg har til ærteblomster, er at jeg i den hvide have, hvor jeg gerne vil have hvide ærteblomster op af stativerne har plantet staudeærteblomster. Desværre mangler de duft, men det kompenserer de talrige blomster for. Jeg har ærteblomster til snit i køkkenhaven, for den duft kan jeg ikke undvære om sommeren.
    Du kan indsamle nogle af rosenbladene og tørre dem på et fad, så har du lidt duft til vinteren. Evt kan du lave rosensalt.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  3. Ja, vand mangler vi bestemt ikke, men som du skriver, har der nu også været gode dage. Det lidt kolde vejr og alt vandet har været godt for meget, mange stauder står i blomst længere end de plejer og roserne får alt det vand de jo gerne vil have, men jeg synes nu der er for mange knopper, der ikke rigtig bliver til noget.
    Flotte hortensia og god ide med ærteblomster på kastaniehegnet.
    mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
  4. Hvor ser det dog smukt og frodigt ud <3
    Her hos os tog Hotensiaerne desværre skade da sne og frost kom der i foråret, så der er ikke mange blomster i dem...meeeen de kommer stærkt igen næste år :-)

    SvarSlet
  5. så har du lidt duft til vinteren. Evt kan du lave rosensalt.


    หนังตลก

    SvarSlet