lørdag den 21. november 2015

Endelig.....

Endelig siger jeg bare ..... fri imens der var dagslys, kroppen fuld af god og glad energi, og til trods for den manglende sne også et vejr som vi kunne nyde at gå tur i. 


Endelig kunne vi komme i skoven og samle mos til vinterhaven - og endelig fik jeg styret min lyst til at komme ud og opleve. Sikke man kan savne duften af sådan en skov ... eller sikke jeg kan :-) Muligvis er det i en speciel afdeling, men der er sådan en særlig duft af noget som på en gang står helt stille og er fuld af liv. Duften af noget evigt - og af minder om alverdens oplevelser.


Vores vinterhave er stadig ikke kommet "i tøjet", og én af de store mangler har været mos. Jeg har de sidste år altid brugt mos i de krukker som står fremme i vinterhalvåret, for jeg syntes det er så pænt. Jeg er ikke en stor fan af bar jord - og så syntes jeg det ser lidt hyggeligt ud med de bløde puder.
Snart er det på plads - og så glæder jeg mig til at vise jer resultatet.


Så med hjem kom et par bæreposer med mos - ja foruden et par møgbeskidte hunde altså.


Til trods for at der har været hundekoldt i dag - og der i skoven var rimfrost i både skovbunden og på de lave grene og kviste, så var der altså også en stor del der ikke var frossen. Og som med så meget andet i denne verden - så har mudder og blæver en stor tiltrækning på børn og hunde. Og nyt for os - så har vi jo nu en hund hvor man virkelig kan se skidtet. Sarpa´s hvide poter og lyse ben skjuler ikke noget!!


Jeg ser med stor misundelse alt den smukke sne som I på Sjælland har fået glæden af i dag. Jeg ved misundelse er en grim ting - men jeg er altså misundelig. Sne er noget særligt - og jeg er én af dem som elsker det. Et snedækket landskab havde også resulteret i en kende renere hunde som skulle med hjem i bilen ;-).


Men når det nu skulle være sådan... så må jeg sige det har været en smuk dag. Solen og den smukke himmel har fået humøret og energien op, og selv om det har været koldt så har det været en nydelse at være ude i.


I morgen håber jeg på noget så eminent som at få juletræet i hus, opleve keramik, blomster og franske ting i særklasse. En tur til nogle af mine ynglingsbutikker i Lemvig er i tankerne, og jeg ved at det bliver endnu en skøn dag i en særlig skøn weekend.

Husk at nyde det - jer der nu får fornøjelsen af at skovle sne :-)

*Rigtig god og dejlig weekend*



10 kommentarer:

  1. Godt du nåede i skoven og kunne nyde det trods kulde og snavsede hunde. Det var smukke billeder fra søen, du fik taget.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  2. Dejlige, glade billeder, du viser fra jeres skovtur. Jeg er lidt splittet, hvad sneen angår. Ingen tvivl om, at den lyser op og giver noget energi; men jeg er ikke vild med alt bøvlet og det dårlige føre.

    SvarSlet
  3. Kære Susan Det ser ud til at være et godt mos sted. Dejlige billeder af dig og hundene. Søbillederne er helt fantastisk taget. Kh Tina

    SvarSlet
  4. Åh, jeg har så meget sne du gerne må få, Susan! Jeg prøver at sende den videre mod vest :-) Dejlige billeder, i øvrigt. Vi har også været i skoven i dag - inden sneen faldt, så der var også et par mudrede hunde med hjem i bilen :-)
    Kh Nana

    SvarSlet
  5. Kære Susan.
    Fantastiske smukke billeder fra søen og af dig og hundene. Jeg har helt tabt mit hjerte til Sarpa, hvor er hun smuk.
    Kærlig hilsen til dig og Jesper, vi savnede Jer sidste weekend. Eliane

    SvarSlet
  6. Spændende om det bliver tur til Lemvig. Jeg skal af sted om lidt! :-)

    Jette/Parttime Perfectionist

    SvarSlet
  7. Du skal nu ikke være misundelig på den tunge våde sne vi har fået.... et lille snedrys er så langt af foretrække. Det julemarked jeg skulle have været på er aflyst....åh, jeg gad godt at tage med dig til Lemvig, du ved altid at finde de gode steder. God fornøjelse :-)

    SvarSlet
  8. Dejligt med skovbilleder og selvom det var koldt, ja nærmest bidende er det skønt derude i skoven. Duften bliver ekstrem intensiv i sådan vejr, så man nærmest kan blive høj af det.
    Godt du fik samlet lidt til at haven kan få "vintertøjet" på.
    Gode billeder.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susan.Dejligt med en tur i skoven for at nyde og samle mos.Og utrolig smukke billeder af søen.Vi fik jo en ordentlig dyne sne i går......................næsten for meget.for lidt skader er her og hækken har lagt sig ned flere steder.
      God dag til dig knus Jette

      Slet
  9. Fornøjelse og fornøjelse....det der med at skrabe sne... Normalt generer det mig ikke særlig meget, men når det er TUNG, TUNG tøsne, hvor man kun lige kan skrabe 10-15 cm før man må løfte det væk...så er det nu så som så med fornøjelsen... et er noget andet, når man kan skubbe sneskraberen flere meter, før det er nødvendigt at løfte noget af det ud til siden.

    Den tunge sne var også kun pæn indtil tidligt søndag formiddag (kl. 9) hvor det begyndte at regne...og den havde også knækket en del planter....så....hvis jeg endelig skal have sne foretrækker jeg nu den fine puddersne :)

    Det lyder til I havde en dejlig skovtur :)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.