torsdag den 15. oktober 2015

Hjemmebag, køkkenfe og overskud.

Jeg nyder, at jeg endelig er næsten ved overfladen, og jeg er super glad for at have passet mit arbejde på fuld tid i denne uge. Endelig fristes jeg til at sige - for nu orker jeg ikke at være syg længere, og jeg higer efter at opleve, glædes, ordne og regere - og ja bare leve igen. 


Og det fejre jeg altså med at ha´ givet mig selv en køkkenhjælper af den elektriske slags. Ja den slags, som jeg indtil i weekenden kaldet et køkkenmonster - men som nu går under navnet køkkenfe. Jeg vil nemlig til at gøre lidt mere i "bage-kategorien" - og her i aften var det hundene som var de heldige.


På Pinterest er det utroligt meget inspiration at hente om alverdens ting - også når det kommer til opskrifter på hjemmebagte hundekiks. Så køkkenfeen blev fyldt med revet gulerødder, pærer, persille, æg, forskelligt mel og frøblandinger - og så blev den ellers sat til at røre dejen til gode weekend snacks.


I gemmerne var der - selvfølgelig - en udstiksform formet som et kødben, og det var jo oplagt det var den der skulle i brug.


Så de små kødben blev linet op på rad og række - og ind i den varme ovn. Hundene holdt sig i nærheden - for selv om de ikke var helt klar over at det var lækkerier til dem, så er det jo per definition altid spændende når mor hér er i køkkenet. Egentligt en hyggelig måde at bruge en aften alene hjemme på, og særligt godt at mærke at der stadig er lidt energi selv om klokken er over 20.


En lille time senere, var kiksene ved at være færdige. Og de blev bare SÅ utroligt meget flottere end dem jeg hidtil har forsøgt mig med at lave. Opskriften var måske særligt go - men uden tvivl - sådan en køkkenfe er også et stort plus.


Endelig var kiksene kølet af - og der blev uddelt smagsprøver til de 4-benede. Og de blev godkendt - ganske bestemt. Jeg tror hellere jeg må noterer ned hvordan jeg lige fik dén tryllet frem - for det må vist gentages.


Indtil jeg får krudt til lidt gøremål i haven, så ruller jeg mig lidt mere ud i køkkenet. Der er uendeligt mange ting der glor efter mig derude, men det må vente lige lidt endnu. Vente på fint vejr, vente på assistance fra min søde mand - og vente på en overskudsdag.


Min weekend er startet - og det er startet godt :-) 
Jeg håber også du får en skøn weekend. 

6 kommentarer:

  1. Kære Susan.
    Dejligt at læse at du er ved at få overskud og energien tilbage. Det er jeg rigtig glad for at læse. For det modsatte er noget rigtig træls. Kender alt for godt følelsen.
    Og så er det jo rigtig dejligt at forkæle de to dejlige hunde du har, de har sikkert også forkælet dig da du ikke havde det så godt. Det plejer mig hund at gøre, den kan sagtens mærke når mit overskud og energi er nærmest lig nul. Det var godt at de to kunne godkende deres nye godbider - gad vide om de tror at det er nyt til dem hver gang køkkenfeen er igang - Jack han ville sikkert tro det, men han tror også hver gang at der sker noget i vores køkken at det er til ære for ham.
    Endnu engang det er skønt at det går godt med dig.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Kirsten.
      Tusind tak .... tak for din hilsen og de søde ord.
      Ja - der har været både frustrerende og hårdt, og selv om jeg har vidst at udsigten var noget bedre end før, så har det trukket lidt for længe ud efter min mening. Det er en øv følelse.
      Du kan tro hundene har forkælet mig - særligt den første tid var de meget forsigtige og passede meget på. Til sidst har de også være en prøvelse... men hvem kan forlange at en teenager som Sarpa kan holde sig i ro.
      Køkkenfeen er stadig en smule farlig!!!! Men mon ikke de lærer det - Elmikseren er en stor helt for den laver jo både pandekager, frikadeller og flødeskum :-)
      Knus og rigtig skøn weekend
      Susan

      Slet
  2. Det var dejlig at møde jer den anden dag - Selv om det var kort. Håber vi snart kan "rende sammen" igen - Go' vind, min pige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var godt at se dig igen.
      Knus :-)

      Slet
  3. Dejligt at læse det går fremad, og der begynder at komme mere energi på kontoen. De der kiks, det ligner nogen jeg godt ku spise. ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Heidi :-)
      Ja ikke - de dufter skønt, og jeg har også tænkt mig at smage på dem. Du skal nok få en melding.
      KNUS

      Slet