torsdag den 22. oktober 2015

Efteråret er landet

Efteråret er landet i vores have - og under landingen har den taget en go portion af bladene af træerne, og alle de tunge regnskyer med sig. Det er smukt og poetisk - men også en tid med gøremål og havetanker.  Hvordan pakker vi bedst ned for vinteren - og hvad er det lige jeg skal nå, så foråret bliver bedst muligt?


I dag har været fridag - en go´ en af slagsen.  Efterhånden begynder jeg at kunne bruge dem til fornuftige ting, og ikke blot til at pleje helbredet. Og i dag har jeg i den grad fået plejet både humør, helbred, planter, have og hunde.


Vi har Sarpa´s søster Nyima hjemme på ferie, og der er nok at se til med sådan et par rollinger i huset. Ud over at jeg længe har drømt om at komme ud og gøre noget i Orangeriet, så var det også oplagt at de to drønnerter skulle ud og brænde noget krudt af.

Det er virkelig hyggeligt at have Nyima hjemme igen, men på forunderlig vis bliver de søde og skønne hvalpe - via en hemmelig synergi-effekt til både drager og gravemaskiner når de er sammen igen. Ja - ud i haven hvor der er plads til at være fjollede og tossede :-)


Over middag fik solen endelig skubbet skyerne til side, og den blå himmel viste sig. Da var jeg også færdig med at bage brød og kage - og SÅ var det bare med at komme ud. Efteråret er nemlig også landet helt inde under glasset i Orangeriet, og pelargonierne må snart flytte ind for vinteren.


De trængte til kærlighed og til at blive nettet inden deres vinterlogi - det var dagens lille projekt.
Snart må de halvvisne sensommerbuketter og meterhøje pelargonier nemlig flytte sig for efterårs dekorationerne - og også inden længe julehyggerierne. 


Og selv om efteråret har serveret de smukkeste farver for os i år - så glæder jeg mig alligevel til juletiden. Måske fordi jeg har været bagefter med alt dette år - årstider, gøremål og at være til stedet i øjeblikket. Men til julen er jeg klar.... og jeg glæder mig.



Når den første frost sætter ind, vil de fleste efterårs farver også forsvinde. Hostaen "smelter" væk, bladene mister deres varme farver og bliver brune istedet - og resten af blomsterne vil miste deres glans. Man må nyde det imens man kan - og glædes over en sjælden fin gul farve.


Hortensiaerne er også ved at miste deres farver. Et par nætter hvor temperaturen var lige på frysepunktet har gjort en del af blomsterhovederne brune. Derfor er jeg ikke fedtet med at klippe og tage ind i vaser - der er masser af dem, og inden for i stuen spreder de glæde hver dag.
Jeg ville også ønske jeg var en ørn til dét der med kranse, for så havde jeg bestemt noget at gå igang med.


De høje skyer i bedet foran huset er der stadig. Udtrykket er stadig vildt og let - men efterhånden også lettere rodet. Snart bliver de klippet ned, og snart bliver udsigten fra lågen en helt anden. Tomt i øjeblikket det bliver gjort - men følelsen af at være klar til vinteren er nu også god.


Et hængeparti som egentligt er let at gå til er vores højbed. Vores sommersalat er gået i stok, og løgene er kravlet over jorden helt af sig selv. Men til trods for at at det er ret overskueligt så er der stadig en uordnet køkkenhave af finde - og måske det er dét der har givet hundene så stor lyst til at grave i den. Her er det Nyima som laver unoder - men retfærdigvis skal det siges at Sarpa er nøjagtig lige så slem. Dét er en sport der giver sorte poter skal jeg hilse og sige.


Imens hundene tørrede deres poter i puderne og tæpperne i den gamle jernseng, fik jeg alle pelargonierne ordnet. Og jeg gik til den. ... Ganske usædvanligt klippede jeg nogle af dem langt tilbage. Det er de aldrig blevet før - men af hensyn til vores begrænsede plads i vinterhotellet måtte det til.


Nu afventer de blot at vinterhotellet er klar til at de tjekker ind - og at min søde mand kan hjælpe med at slæbe dem alle igennem huset op op på vores lukkede altan.


Tvillingerne ventede også. De ventede på en god undskyldning til at lave ballade - typisk rollinger.


Bladene på jorden er på en gang både smukke og temmelig upraktiske. De er glatte og lynhurtigt også lettere rådne og klistrede. Men alligevel får de lov at ligge lige lidt for længe... for de er dog smukkere end de er upraktiske.


Uden for er det begyndt at blæse op. Heldigvis går vi vist fri for stormen, men alligevel ved jeg at haven ser meget anderledes ud i morgen end den har gjort i dag.


I weekenden venter forhåbentlig endnu nogle effektive og glade timer i haven. Og én ting som jeg ved der venter - det er forandring og nyt i vores køkken. Det er ikke tit vi laver om inden døre - for her er ikke meget plads at flytte rundt på. Men nu forfølger vi en ide - og jeg håber den bliver lige så go´ som vi har tænkt den.

*VI SES*

4 kommentarer:

  1. Hej Susan, tak for din inspirerende blog og nogle fantastiske billeder. Jeg vil prøve at komme i kontakt med dig på denne blog - jeg ved ikke om du har set indlægget på "Junior Orangeri" - monterings processen? Vi er ved at sætte vores orangeri op, og kunne derfor helt vildt tænke os at få svar...Tusind tak og god weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej MK
      Jeg har netop svaret på dit spørgsmål om fliserne :-) Beklager ventetiden.
      Rigtig god arbejdslyst
      Mange hilsner Susan

      Slet
  2. Kære Susan og pelsede havebøller.

    Sikke nogle smukke stemningsbilleder. Som altid. Det er dejligt at høre, at du er ved at komme op til overfladen igen.
    Det lyder velnok spændende med et nyt køkkenprojekt. Det ser jeg frem til, at læse meget mere om.

    Ja, efteråret er ovre os. I de sidste par dage er bladene raslet ned fra træerne. Jeg synes, at efteråret har været ekstra smukt iår. Måske skal det ses i lyset af den temmelig våde og kolde sommer, vi havde. Vi har været velsignet med et usædvanligt smukt efterårsvejr. Stille solskinsdage, hvor farveintensiteten i høstkulørene næsten var så ubegribelige i deres skønhed, at de var ved at tage pusten fra een.

    Jeg pynter huset op med efterårsrelaterede ting, og er slet slet ikke klar til at tænke i julebaner endnu. Julen bliver svær iår, da vi nu også må undvære min lillesøster. Så julen 2015 bliver ikke en jul med max gas rent udsmykningsmæssigt.

    Det er en rar følelse, at få have og glashus gjort klar til vinterens komme. Her er der rigtig lang vej endnu. Vi to ønsker os jo en hvid vinter. Dilemmaet mellem det smukke og det praktiske gælder også her:o)

    Ønsker jer en rigtig dejlig weekend.

    Spændte hilsner og knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susan.Først vil jeg lige sige at man ikke kan svare i det hvide felt.............men må bruge svar
      Men skønne efterårsbilleder du viser..................og dejligt at du nu er mobil igen.
      Ja!! bladene rasler også ned her i rigelige mængder.
      Men manden tager de fleste med vores uundværlige løvsuger.
      For vestenvinden blæser dem hen på gangstierne....................og de bliver hurtige glatte at gå på.
      Har klippet en del hoveder af alle de smukke hortensia..............og lavet et par store kranse.Viser dem i mit forrige indlæg.
      Og jeg er sikker på at du sagtens kan finde ud af a lave sådan en.
      Jeg skal en tur i haven i eftermiddag og sat de sidste nye stauder i jorden............og klippet lidt mere ned.Dejligt når man er klar til vinteren.
      Rigtig god weekend til dig og alle hundene. Knus Jette

      Slet