mandag den 3. august 2015

Har du set din sommerhave ved solopgang?

Har du oplevet din sommerhave i det allerførste morgenlys? Altså lige dér hvor solen står op, og lader de allerførste stråler og den allerførste varme strømme igennem den morgenkolde luft.


Det er smukt - uendeligt smukt.


Sådan nogle oplevelser har vi flere af i denne tid, da lille Sarpa vågner ved solopgang. Og en vågen lille hvalp må en lille tur i haven, inden vi (forhåbentlig) igen kan hoppe tilbage under den varme dyne. Men når man bliver mødt af solopgang og er i godt selskab - så er det nu helt ok med det tidlige tidspunkt.


Oplevelsen er unik og helt uden sammenligning. Følelsen af den kolde og "sprøde" luft i ansigtet og varmen af solens første stråler, er noget særligt som vækker mange sanser og minder. Min mand og jeg har gode minder fra de tidlige morgener i Nepals bjerge - følelsen fra bjergene er lige sådan.


Det er svært at beskrive lyset, men alting bliver ligesom mere intens - på den dusede måde. Mange billeder taget i morgenlys, bliver nok ofte "beskyldt" for at have været igennem en vel rigelig omgang photoshop, men har du et godt kamera og det eventyrlige lys, så forsyner naturen os selv med de mest fantasiske og farvemættede billeder.


At opleve sin have på mange tidspunkter af døgnet, syntes jeg giver en ekstra dimension på havelivet. Lydene, duftene og hvad man oplever med øjnene er helt forskelligt om du suger til dig en tidlig morgen, midt på dagen, eller en sen aften. Eller om natten..... der har haven sit helt eget liv.


Billederne her er taget inden for ca 1/2 time mellem kl. 5 og 6, og man kan tydeligt se hvor hurtigt lyset får mere og mere magt. Det var en fantastisk, smuk og dejlig dag - og sådan én starter jo som bekendt om morgenen.


*MANGE HAVEHILSNER*

20 kommentarer:

  1. simpelthen smukt, tak for de fine billeder

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er fantastisk derude på den tid.
      Jeg takker også min mand for fine billeder.... det var én af hans morgenvagter ;-)
      Havehilsner Susan

      Slet
  2. Hold fast hvor er det godt fotograferet. :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja han har et godt øje for dét... ham min søde mand.
      Jeg skal gi´ rosen videre :-)
      Godt blik, godt grej og godt lys og motiv - det gør de gode billeder.
      Mange havehilsner Susan

      Slet
  3. Ja, det er smukke billeder og tiden om morgenen er helt magisk - jeg ville aldrig nå tilbage under dynen igen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha Ha.... ja det er ikke noget problem at komme tilbage under den varme dyne - hvis det da ikke var for en meget morgenfrisk Sarpa som nogen gange bare ikke KAN sove mere.
      Smuk have eller ej - jeg har et alt for godt sovehjerte :-)
      Have hilsner Susan

      Slet
  4. Smukke smukke billeder. Hils Jesper og hundepigerne. Fortsat god ferie
    Knus

    SvarSlet
  5. Jo det har jeg oplevet mange gange..er jo vist AAA menneske, så jeg har mange gange været i gang i haven i flere timer før gemalen står op. Fantastiske billeder din mand har fanget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din hilsen.
      Ja nogen er ofte oppe på den tid.... det må være en stor glæde at kunne det. Du er en heldig asen. Selv er jeg B menneske.... meget udtalt. Så oplevelsen af sådan en morgenhave er vist kun når der er hundehvalp som lokker os ud af sengen :-)
      Mange glade havehilsner fra Susan

      Slet
  6. At dømme efter de smukke billeder er det en særdeles romantisk husbond, du har gaflet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dét er det bestemt Marie :-)
      Jeg føler mig bestemt også heldig, at have én at dele haveglæden med.
      Mange hilsner Susan

      Slet
  7. Tak for de smukke billeder!

    SvarSlet
    Svar
    1. :-)
      Velbekomme
      Mange hilsner Susan

      Slet
  8. Det er berigende på mange måder at have en lille lækker blød hvalp, der skal op og ud. Smukke billeder Jesper har fanget :o) og din tekst gør dem jo ikke mindre intense :o) Forsat god dag og ferie.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Linda.
      Ja du ved jo hvordan en hund kan forme éns dag. Man kommer ud i alt slags vejr, og man kommer til at nyde rutinerne og oplevelserne som de firbenede venner giver os.
      Mange knus Susan

      Slet
  9. Kære Susan det var godt , at I fik en lille hvalp så vi kan nyde godt af morgenbilledet. Morgenstunden har guld i mund, her er beviset. Skønne billeder. Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja hvem der bare kunne fange guldet og gemme det til senere brug. Så ville mit sovehjerte sikkert gerne være lidt mere tilbøjeligt til at komme ud af fjerene meget tidligt om morgenen.
      Vi nyder rigtig vores lille nye familiemedlem, og glæder os over alt hvad vi oplever sammen med hende.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  10. Hej Susan.Vidunderlige og magiske billeder .der er ikke noget som en tidlig havevandring i haven med dug på græsset.
    Fortsat rigtig god ferie knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din hilsen Jette.
      Vi nyder ferien - og de tidlige morgener.
      Måske der er flere magiske billeder på vej.
      Knus Susan

      Slet