lørdag den 24. januar 2015

Det ikke bare ligner..... det ER vinter :-)

Så fik vi sne....sådan rigtig sne. Sne i en mængde så det ligner rigtig vinter, og så det ikke bare er fantasien der gør at man kan føle sig i vinterland. Behøver jeg mon at sige det..... jeg er super glad.


Jeg havde jo nok hørt lidt om det i  vejrudsigten, men alligevel var det dejligt at vågne op til sådan et syn i morges. Stadig lidt halvmørkt, men lysende klart alligevel. Selv om arbejdet ventede - så vidste jeg det ville blive en skøn dag.


Tænk som kunderne var glade i dag.... de var også glade over sneen, og de ønskede god  weekend i det smukke vejr :-) Jo jo....  hjemme igen måtte jeg bare ud og nyde. Nyde hvor smukt det hele er.


Vi har fået et pænt lille lag...... 5-10 cm tror jeg. Tykke og fine puder i bede og krukker - og træerne har fået hvide grene.


Krukkerne ligner nærmest kager med masser af glasur på toppen :-)




Alting er bare flottere med sneen på. Bedene roder ikke så meget, de visne stauder stikker ikke så meget i øjnene, og alle vores ting ser ikke så malplacerede i den tomme have når blot der er sne. Det rydder ligesom op for øjet  - og det gemmer alt det grimme. Det er da smart egentligt - nu det er for tidligt at kigge efter løg og små  skud.


Kastaniehegnet bliver pludselig meget tydeligt. Alle pindene står skarpt op i mod det hvide, og deres form i bedene kommer deres ret. Og dét selvfølgelig også med lidt sne på toppen :-)


Og så er det jeg bliver mindet om at jeg har "noget" med glas og sne. Ja - om sommeren er det når lyset fanger glasset, jeg falder i svimer, men nu.... nu husker jeg hvor smukt glasset er med sneen på. Den hvide klare sne får glasset til vise nye farver - og hvis vintersolen også leger med, så bliver det ekstra smukt.


Lukla var også ude og lege....selvfølgelig ♥ Der er nu ikke noget som frisk ny sne - heller ikke for en lille hund. Alting lyder anderledes, og alting føles vist anderledes under poterne. Og øjensynligt så smager det også godt. 


Og musene er åbenbart nemme at få færden af..... lang tid er brugt i dag, på at hitte hvor de havde gemt sig på terrassen :-)


Nu står den på weekend. En tiltrængt weekend efter en hård uge. Planerne er få, men ideerne til projekter og udflugter er mange - vi tager det som det kommer, og gør hvad vi har mest lyst til. Mon ikke sneen lokker os ud på tur..... vi må jo nyde det imens vi kan. 


* Skøn og dejlig weekend til jer alle *


6 kommentarer:

  1. Skønne billeder. Der er virkelig ikke noget smukkere end en sneklædt have - alt bliver så rent og uskyldigt. Selv den lille hund :-) Håber hun har held med at finde mus.
    Knus Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Neiiiiii Heike.... IKKE held med musene!!! Det gider vi altså ikke. Det er temmelig klamt, og ret træls at være dén der fanger hende i akten... for det er dén der skal pille de ud af gabet på hende :-( Og det er jeg altså knap så glad for.
      Men sneen.... den er skøn og dejlig :-)
      Jeg ved du også nyder den.
      KNUS Susan

      Slet
  2. Det er så dejligt med et snedækket landskab, og din have ser dejlig ud med det hvide lag ovenpå.
    Her har vi ikke hund men kat og den kommer jævnlig ind med mus, men dem lader jeg som regel manden om at få ud igen :-)
    Dejlig weekend til dig.
    Klem Lonni

    SvarSlet
    Svar
    1. Klogt..... Dét med musen.
      Men jeg har hørt, at hvis man har mus, så har man ikke rotter... og det trøster mig da en stor del. Så er mus ok- bare ikke i gabet på Lukla.
      Sneen tør lidt i dag.... øv osse..... men det er stadig sjovt og festligt - og super flot.
      Mange hilsner og god søndag
      Susan

      Slet
  3. Hej Susan Vidunderlige snebilleder fra din dejlige have.
    Og denne gang tror jeg vi alle har fået et lag sne over hele landet.............skønt.
    Jeg nyder i den grad det helt specielle lys der er lige nu.
    Kan jo se at Lukla også nyder sneen.....................men små mus? Nej Tak.
    Kan dine store glasting godt tåle frosten?
    For jeg fik en stor vinballon i julegave...............men tør da ikke sætte den uden for her om vinteren.
    En rigtig dejlig søndag til jer alle Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Ja glastingene kan godt tåle frosten. Jeg har selv tidligere pakket dem ind, men det er jo næsten synd. Og så blev jeg beroliget af Annette - Fru Pedersens have. Hun har altid sine vinballoner stående ude. Hvis de melder frost, kan man lige tømme dem for vand i bunden.... men der skal jo meget til før det ikke bare udvider sig op af. Men ellers kan man jo sætte et lille stykke køkkenfilm over åbningen - så der ikke kommer vand ned i dem. Det ses jo ikke på afstand. Glaskuglerne ligger næsten alle i Orangeriet. Den der er billede af ligger tørt - på noget gran. Så der er sne ovenpå, men den er ikke frosset fast i noget. Jeg vil nok ikke lade dem ligge i vandet når der er frost.
      Håber du har nydt den smukke dag. Det var vi.. og sikke en flot himmel der har været.
      Knus Susan

      Slet