søndag den 4. maj 2014

Og de levede til deres dages lange ende..... :-)

Ja sådan er det jo...  altid. Men nu har jeg lovet at skrive lidt om tulipaner som man kan være heldig at nyde i mange år - og det er vist hvad man kalder en levetid i den "lang-stilkede" ende :-)

"Spring Green"
Nu vel - jeg er ikke nogen "ørn" til alt det biologiske omkring planterne, så I får ikke nogle kloge og faglige forklaringer. Men lidt navne kan jeg jo sagtens slynge ud - særligt når jeg har fået gode råd fra gode og dygtige havefolk. (Tusind tak til Tante Grøn for at hun ville tjekke op på min viden, og ville tilføje noget ekstra)


"Angelique"
Det hele kommer sig jo af, at jeg ikke kunne forstå at mine tulipaner kun ville komme med blomst ét år. De gule og røde som jeg kendte fra min mormors gamle have - de kom jo hvert år. Men så var det at jeg hørte om forædling af løgene, og om svamp. Øjensynlig så har forædlingen der giver os de smukke og særlige tulipaner, også en effekt der nedsætter modstands dygtigheden over for svamp - og et svampeangrebet løg, dét er ikke godt. Forædlingen i sig selv kan vist også gøre at løget kun kan sætte blomst én gang.

Men uanset hvad - så er der alligevel nogle sorter som vi kan glæde os over i flere år. Nogle endda i mange år. Det er nogle af de sorter som vi målrettet gik efter i efteråret, da vi "shoppede" løs.

"Spring Green"
Jeg er ret vild med "Spring Green". Den har sådan et frisk og let udtryk, og så lyser den så fint op ude i de bedene. Den er utrolig flot i forårslyset - og ret fotogen. Den var den første til at springe ud her i vores have, og næste år.... dér skal vi have endnu flere af dem.

"Spring Green"

"Queen of Night" har en særlig elegance over sig. Virkelig flot og majestætisk.

"Queen of Night"

Den er lidt mørk i forhold til hvad vi ellers har i haven, men vi har jo set hvor vellykket det kan være, at blande det mørke med det lyse, så vi gjorde forsøget. Og jo - det ser også godt ud hér syntes jeg :-) Det var den sidste som sprang ud her i haven.

"Queen of Night"

"Angelique" er allerede blevet min ynglings. Den er så fin i farven - sart rosa med lidt grønt. Den er dobbelt, og hvert blomsterhoved ligner en buket i sig selv.

"Angelique"

Vi har mange af dem - rigtig mange. Der er det særlige ved dem vi har, at en stor del af dem har mere end ét blomsterhoved på hver stilk. Nogle har 2, 3 eller endda 4 blomster på hver stilk. De er smukke - men også lidt specielle. Jeg har jo ingen erfaring med dem, men jeg vil da tro det er en "fejl" i løget der giver de mange hoveder.


"Angelique"


Så vi har 3 "driftsikre" tulipaner i vores have..... efter sigende. Vi håber jo at de kan li´ vores jord, og at de får sol og varme nok. Et godt råd for at få dem til at komme bedre, er at knække den viste blomst af, inden den sætter frø. Og så selvfølgelig at lade bladene visne helt ned inden de fjernes. Det sidste håber jeg, at jeg kan "klare".... for jeg syntes ærligt talt ikke de visne tulipaner er så pæne. 

Andre sorter som skulle være villige til at komme igen, er "Negrita", "Attila", "Esther". Dem har vi ikke selv i  haven -  og derfor ingen billeder som jeg kan vise. Men måske til næste år... hvem ved :-)

"Blue Diamond"

Men der er også én anden og "ikke langtidsholdbar" tulipan som jeg gerne vil vise jer. Det er "Blue Diamond". Den er altså også fantastisk - og jeg håber at kunne lokke lidt blomster ud af den til næste år også. Det er den som vi har stående i krukker på trappen ved Orangeriet, og de har i flere uger nu, dannet indgangen til glashuset. 

"Blue Diamond"

Jeg kan så godt li´ de dobbelte tulipaner. De ligner nærmest roser - og har noget luksuriøst over sig. 

"Blue Diamond"

Jeg ved ikke om det er normalt i forældede sorter - men også blandt "Spring Green" har vi nogle som falder lidt uden for flokken. En håndfuld af dem, er store og floffy - og meget meget smukke. Ja, hvis jeg kunne, så ville jeg købe mig flere hundrede af dem til næste forår, men det er vist ikke nemt. Sandsynligheden for at det er "fejl-løg" som er kommet med i ClausDalbys´ kasser, tror jeg ikke er stor - så de har nok ikke noget navn.

"Spring Green - fluffy"

Hvis du kender nogle "driftsikre" tulipaner - som du måske selv har prøvet, så vil jeg rigtig gerne høre om dem. Du må gerne fortælle om dem i din kommentar - for så kan andre også kigge med of få gode ideer.


update 13/10-14
Her er de sorts navne som jeg har samlet sammen ud fra jeres søde kommentarer og jeres links. 
I får den usorteret - og uden garanti :-)


White triumphator
Greenland - ligner spring green blot sart rosa
Purissima
Purissima (hvid, tidlig)
Apricot Beauty 
Negrita (lilla)
Jewel of Spring (creme)
Apricot Beauty (laks)
Pink Impression (rosa)
Queen of Night (sortviolet) – kun i sol

Big Smile (gul)
Orange Emperor (orange)
Kees Nelis (rød med gul kant)
Apeldoorn (rød)


Tusind tak til Tante Grøn for gode råd og inspiration - og for at få os med på "tulipanvognen" :-)

SES VI HOS TANTE GRØN?
Se mere om åben have hos Tante Grøn på Mors HER
***

16 kommentarer:

  1. Tante Tulle bragte engang et link til tulipaner der skulle være driftssikre.... men jeg tror nu det betyder noget hvor de står, for flere af de tulipansorter der skulle være driftssikre, de er nu forsvundet fra min have.... og hvad gør man så.... man må vel ikke sætte tulipaner samme sted igen. Jeg er ved at løbe tør for steder til nye tulipaner :-) Her er link'et
    http://www.haven.dk/news.asp?x=&detail=22010&list=0..1

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Sussi.... Dér må jeg lige ind og kigge :-)
      Jeg tror da godt man kan sætte tulipanerne igen på ét sted hvor de har stået før, er hagen ikke, at det er omsonst at sætte dem dér, hvis der var svamp i de forrige tulipaner? For så får de nye også.
      Men som sagt...jeg ved ikke så meget om det..... har bare store øre af at lytte med når de kloge fortæller :-)
      Knus Susan

      Slet
  2. øh, linket virker vist desværre ikke mere !!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv.... nåede ikke ind og kigge.
      Men tak alligevel
      Susan

      Slet
  3. mig igen ;-) :-) nyt link http://haveselskabet.dk/artikel/tulipaner-der-kommer-igen

    SvarSlet
  4. Purissima (hvid, tidlig)
    Apricot Beauty
    Negrita (lilla)

    er også gode, tilbagevendende tulipaner og så har jeg nu set en blomstring for 3. år i træk i Tres Chic (lysegul i begyndelsen, derefter ren hvid).

    Dejligt indlæg.

    Vi ses hos Tanten den 17. maj.

    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine indput... herligt med nye navne på listen.
      Jeg glæder mig til vi ses..... :-)
      Knus Susan

      Slet
  5. Tak for et dejligt indlæg, Susan. Jeg er faktisk blevet lidt træt af tulipaner der ikke kommer igen, men nu vil jeg forsøge på ny - med nogle af de sorter der anbefales :-)

    Jeg håber at jeg kommer forbi Tante Grøns have i maj. Og så håber jeg at møde dig - og nogle af de andre bloggere jeg kun kender fra den virtuelle verden!

    God søndag aften til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor kunne det bare være hyggeligt Nana - hvis vi kunne mødes. Dig kan jeg helt sikkert kende :-)
      I Tante Grøn´s have er der også oseaner af tulipaner... Jeg håber de holder de til de åbne weekender også, for det er jo blandt andet det smukke syn som de gerne vil vise deres gæster.
      Knus Susan

      Slet
  6. Kære Susan.
    Hvor er det skønne billeder fra dit forrige indlæg. Det er en helt fantastisk stemning I har skabt i Jeres have. Jeg forstår ikke mennesker der skal til at anlægge en ny have og så starter med at fælde gamle skønne træer. Jeres have ser rigtig gammel og tilgroet ud.....på den gode måde.
    Vi er begyndt at tænke på et havebesøg til august, men først ses vi hos vores allesammens tante.
    Dit indlæg om tulipaner, der kommer igen er rigtig fint og Spring Green "Fluffy" er helt bedårende.
    Mange hilsner fra Eliane

    SvarSlet
  7. Se det var jeg ikke klar over. Har for første år fået tulipaner i min have.
    Så må jeg jo nok desværre forberede mig på at de ikke kommer igen til næste år.
    Jeg ved ikke hvilken sort de er. Øv!
    Tak for indlægget, så må jeg jo hellere ud og købe nye til efteråret.
    God aften til dig.
    Klem Lonni

    SvarSlet
  8. kære Susan, ja det er lige præcis også mine foretrukne tulipaner, som jeg altid vender tilbage til. Blue Diamond blomstre nu flot på tredje år i min haven.
    De eneste jeg kan tilføje er White triumphator og Greenland -sidstnævnte minder og green spring og har samme langtidsholdbare egenskaber -men er bare sart rosa og grøn SÅÅÅ smuk, den er også et must!, kærlig hilsen Helle.

    SvarSlet
  9. Flotte tulipaner i alle farger
    og så spennende å lese om de forskjellige sortene i din deilige have

    http://gunssidetest.blogspot.no/

    SvarSlet
  10. Hej Susan.Kan se at vi har samme smag i tulipaner..........for jeg har alle dem du viser.På nær den smukke fluffy.
    Men vil også tilføje Purissima........den er jeg rigtig glad for.Og tror at den vil passe fint ind i din have.
    Glæder mig meget til at hilse på både dig og Tante Grøn d.17/5
    Godaften knus Jette

    SvarSlet
  11. Så mange fine tulipaner! Blue Diamond var veldig flott. Angelique er en av mine favoritter også. Ønsker deg en fortsatt fin hageuke!

    SvarSlet