lørdag den 22. juni 2013

Besøg hos Dalby

I dag var vi, og de andre medvirkende i Claus Dalby´s bog "Vis mig dit drivhus", inviteret på visit i hans egen smukke have og drivhuse.


Ihhhh hvor var det et dejligt gensyn - noget vi havde glædet os til siden vi fik invitationen sidste år og noget som vi har haft planlagt vores ferie efter.


Følelsen af den storhed og overflod som møder én i haven er utrolig - man kan ikke andet end at blive i godt humør. Selv på en grå og støvregnende dag som det har været i dag, er det en meget fin og indbydende have. 


Nu da vi idag var så heldig at opleve haven for anden gang, var det ikke den store overraskelse hvad der ventede os af herligheder. Dét blev oplevelsen dog ikke spor mindre af - tvært imod. 


Sidst vi så haven var det sensommer, og meget var i dag helt anderledes end sidst. Det var i dag et helt andet udtryk som haven havde. Og så kunne vi måske bedre koncentrerer os om at se "detaljer" denne gang :-)


Hvilke typer planter gjorde hinanden selskab? Og hvordan var det nu lige at haverummene var "indrettet"?


Vi er jo også blevet et helt "have-år" ældre siden sidst, og vi har lært og prøvet en del siden sidst - så vi have også øje for andre ting denne gang. Men det er jo kun herligt - at vi sådan bliver klogere, og mere "modige" i vores egen have.


Flere planter og løg skal ihvertfald helt sikkert ind - eller mere ind, i vores egen have. Hvorfor er det f.eks lige at vi endnu ikke har nogle Alium i vores bede? Og sikke jeg har lyst til at skaffe mig masser af nye stauder.


Og krukkerne af beton var virkelig skønne...... dem MÅ jeg bare have nogle af. Ja - altså ud over mange af de andre krukker som Claus havde stående. Vi fik navnet på et engrofirma som forhandler nogle af dem.... Nu håber jeg de kan henvise mig til en forhandler lige i nærheden.
Planteopsatsen herunder er desværre helt uden for rækkevidde.... Skønheden er svensk og den sidste fra firmaet. Hvem der bare ejede den *suk*


Det var også utroligt hyggeligt at møde de andre besøgende. Nogle kom vi rigtig godt i snak med - og flere af deres haver og arrangementer er kommet på vores "ønskeliste" over noget vi gerne vil opleve.


Sådan en flok "drivere" som os kunne jo sagtens blive enige om herligheden ved at have et drivhus.... og omkring bordet i Claus´ nyeste drivhus, blev kigget bøger, drukket kaffe og hyggesnakket. Vi så hinandens drivhuse i bogen - og det var sjovt som folk let kunne sige hvad side man skulle bladre op på for at se lige deres drivhus.


Hvis der var nogen af jer som jeg burde have husket - og kunne kende, så vil jeg gerne beklage hvis det er smuttet for mig. Jeg er ikke nogen ørn til at huske.


Vi havde nogle hyggelige timer i godt selskab af både mennesker og planter - og vi vil gerne sige tusind tak til Claus for hans invitation. Personligt syntes jeg jo det er en ære at være med i én de fine bøger - og at inviterer os alle på samme dag var en rigtig god ide.


Iøvrigt... Hvis jeres blog ikke ligger på min blog-rulle, så må I ♥lig gerne sende mig en lille hilsen. Jeg forsøger at "fange" jer alle.... men jeg ved at det smutter nogen gange. Så tjek gerne - og giv mig besked hvis du mangler :-)


*En Give Away er på vej..... Har I mon lyst at deltage - så kig forbi én af de næste dage*

16 kommentarer:

  1. Ja det var absolut en skøn dag i en skøn have, her er det svært at sige at man har fået nok... Mit indlæg kom lidt senere, men buketten du viser faldt jeg også helt og aldeles for, så den pryder nu mit bloghoved.

    Sov nu godt og mon ikke der sniger sig lidt have- og drivhusdrømme ind... ;o)

    SvarSlet
  2. Kære Fru Friis.
    Hvor var det ærgerligt at vi ikke mødtes... måske vi har kørt forbi hinanden ned af vejen. Det var ihvertfald tæt på. Det kunne ha været ret hyggeligt at mødes.
    Ja - buketten var super skøn, og lige til at tage med sig hjem. Men den gode Claus ville nok betakke sig for at hans gæster gik og tog for sig af de gode sager. Men billeder - dém må vi gerne tage. Og så nyder vi dem i fulde drag ikke?

    Nu er det også snart senge - og drømmetid. Efter en uges ferie på Island er jeg bare gevaldigt bagefter herinde i på alle jeres blogs. Jeg føler mig ret langt bagefter... men et par sene timer her har da hjulpet lidt på det.

    Go nat og sov godt.
    med mange havehilsner fra Susan

    SvarSlet
  3. Sikke dog en herlig dag i har haft, skønt med sådan en oplevelse. Der er ikke noget bedre end at opleve og blive inspireret i denne fantastiske have. Tak for at du deler oplevelsen med os.
    God søndag. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette.
      Ja du kan tro det var en god dag... Vi var både trætte og ømme i kroppen efter vores rejse, men når man så kom ind bag den store havelåge - så glemte vi det helt.
      Håber du får en god sct. Hans aften.
      mange hilsner fra Susan

      Slet
  4. Hej Susan.Kan da godt forstå at du er helt oppe i skyerne over jeres besøg hos "mesteren".For det er da en helt vidunderlig have.Og tak for mange skønne billeder.Må håbe på at jeg en gang for mulighed for at se haven.Rigtig god sankthans til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Også rigtig god Sct. Hans til dig... Håber vejret holder tørt hvor du er - det er nu det sjoveste.
      Jeg kan bestemt også godt unde dig og alle andre haveinteresserede at kommer forbi netop dén have. Der er så meget at kigge på... ja man bliver jo aldrig færdig.
      Mange hilser fra Susan

      Slet
  5. Spændende med besøg i Claus Dalbys have, tak for billeder.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan jo slet ikke lade være..med at vise billeder ;-)
      For det var virkelig spændende. Vi har allerede kigget på vores egen have igen - med de dér briller der kun kigger nye muligheder. Hmmm.... tænke tænke.
      Mange sommerhilsner fra Susan

      Slet
  6. Hr. Dalby er klart et unikum, jeg er selv vildt begejstret for hans drivhusbog, hvor man kun kan inspireres igen og igen og igen... :0)Min have når aldrig på højde med nogen af jeres, men det er jo heller ikke det det handler om... Det er glæden over at det grønnes og blomstrer derude i de små hyggekroge man har etableret... :0) Go søndag herfra, hej fra Heidi

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt helt ret Heidi... det er glæden og KUN glæden det drejer sig om når det gælder have. De er alle forskellige og meget unikke.... og det drejer sig kun om at have det man selv drømmer om. Og dér er alt jo muligt.... du kan få det som du gerne vil - for det er DIT lille pardis og legeplads. Det tænker jeg altid på...
      Rigtig god midsommer aften til dig.
      mange hilsner fra Susan

      Slet
  7. Sikke nogle heldige kartofler I er - at besøge Claus Dalbys have for anden gang! Der ser dejligt ud! Jeg er jo begyndt at sælge nogle af Claus' bøger, heriblandt Vis mig dit drivhus, og det ER altså en dejlig bog. Og det er sjovt at kunne genkende jeres orangeri i bogen - skønt jeg aldrig har set det i virkeligheden.
    Hav en god Sankt Hans aften!
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana.
      Jeg så godt at du havde fået bøgerne i butikken... og jeg tænkte straks at det er en rigtig god ide. Jeg ved at mange som er interesseret i gøre deres hjem lækkert også gerne vil igang i deres haver. Og vupti - så er de fristet, og får deres eget lille glashus.
      Ja - det er sjovt med bloggene - vi kender næsten hinanden og vores "steder". Og kommer du på disse kanter Nana - så er du hjerteligt velkommen til at kigge ind forbi.
      Også god aften til dig.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  8. I er heldige, men så skønt at i deler billederne.:-)
    God Skt. Hans aften
    Kram
    Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Også rigtig dejlig sct. hans aften til dig... Nyd bålet for mig også - jeg er næsten på vej i seng, da hverdagen truer igen i morgen. Det bliver hårdt kan jeg mærke :-(
      Mange knus Susan

      Slet
  9. åhhhhhh - så fint. Egentlig burde Dalby invitere os andre, der ikke har så flot en have (som f.eks. din).....de ku' være at vi ku' lære noget - ha ha :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi.
      Jeg ved der kommer alle slags havemennesker på besøg i hans fine have, og alle hygger sig og får en helt masse ud af deres besøg dér. Vi får rigtig meget inspiration - og vi suger det til os.
      Jeg under bestemt alle haveinteresserede at opleve herlighederne selv - uanset deres ambitioner og interesse. Men jeg er utrolig glad for at vi igen fik muligheden... og jeg håber at komme forbi dér igen engang.
      Mange havehilsner fra Susan

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.