tirsdag den 19. marts 2013

Gammelt glas og magnolia i stuen

Jeg har længe haft en drøm om en gulvvase med smukke forårs grene fra haven.
Men altså - med de to friske "unger" som vi har, så var det jo ikke svært at regne ud hvordan dét ville ende. I én stor vandpyt på stuegulvet.


Men så fandt jeg endelig dén fine gamle glasflaske med trækasse, som jeg havde ledt efter.
Farven og faconen er perfekt - ikke så gammel som nogle af dem jeg har i haven. Men perfekt.


Den gamle dreng Sherpa har tjekket den ud - og ved nu hvor den står. Ja - med et dårligt syn er det det godt at vide præsis hvor tingene er. Og bare rolige Sherpa - den bliver ikke flyttet sådan lige med det samme igen. For jeg har nemlig fyldt den med vand... og nu står den altså temmelig urokkeligt.


Og så har jeg været på rov med grensaksen i magnolietræet. En gerning der ærlig talt gør lidt ondt. Men det trængte til at blive beskåret lidt på nogle af siderne - og så er det bestemt formidlende omstændigheder at jeg GLÆDER mig til at nyde de udsprungne grene her inde i varmen. Måske allerede i denne uge...  hvor jeg jo skal lave absolut ingen ting, andet end at holde humøret højt. 


Jeg håber også at I har foråret inde i jeres stuer. Snestormen blev ikke så slem som frygtet , men rygtet siger at der er hundekoldt derude. Dog kan vi jo trøste os med at det lune vejr da virkelig MÅ være lige på trapperne.

*Ps. Og er du én af dem der har sne.... Så husk at komme ud i sneen og få lavet en sne-engel. 
Mon ikke det bliver vinterens sidste?*

14 kommentarer:

  1. Hej Susan.Skønt med en smuk magnolie gren til at blomstre i stuen.Og god ide med den gamle glasflaske med stativ.Den kan din da ikke vælte.
    Rigtig god dag til dig knus Jette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette. Tak for din hilsen... Nej - flasken står fint endnu, og den rykker sig ikke en tomme :-)
      Også god dag til dig.
      mange hilsner fra Susan

      Slet
  2. Perfekt hunde sikret gulvvase, og at du så ovenikøbet har "ofret" en smuk magnoliegren gør den ikke mindre smuk.
    Her har vi heldigvis ingen sne fået, men blæsten har vi og det er pivkoldt derude, håber du nyder din smukke gren i varmen ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi.
      Ja du kan tro jeg nyder grenen... Det er lige som om at knopperne bliver større og større for hver dag. Måske de er ved at udfolde sig - eller måske jeg bare er ved at blive rundtosset og ser syner af at ligge brak her.
      Og sneen... det er nu ankommet i store mængder til Viborg.
      Havehilsner fra Susan

      Slet
  3. Genial hundesikring! Og den skal nok blive skøn, din magnoliegren :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Nana.... Ja jeg håber at knopperne bliver til de smukkeste blomster.
      Fortsat god aften.
      Hilsen fra Susan

      Slet
  4. Jeg ville ikke kunne nænne at klippe sådan en gren af min magnolia, men jeg ville elske at ha et 'arrangement' som dit i stuen :o) Det kan da kun blive smukt, og idéen har jeg noteret mig... man ved jo aldrig hvad man falder over i Frelleren ;o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha nej.... sådanne glasflasker skal du altid tage med dig hjem :-) Og skal du ikke selv bruge den - så bare gi´ mig et prej :-)
      Som sagt så var det også svært at klippe grenen.. men jeg har ikke fortrudt. Træet skulle beskæres alligevel - og muligheden for tidligt forår i stuen, så var der ingen tvivl.
      Mange havehilsner fra Susan

      Slet
  5. Superflot, og den passer bare perfekt til jeres hjem kan vi se.... Sådan en smuk magnoliegren er da lige præcis det du har brug for lige nu... :0) Her i det sønderjyske var det temmelig slemt i går... Jeg var ude og få handlet ind fra morgenstunden, storkøb, og jeg var da noget lettet , da jeg kom hjem i ordentlig behold. I dag er forholdene hernede fine igen... Men forår kom hid... !! :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi.
      Proviant... ja det kan blive nødvendigt med dét vejr.
      Nu er sneen også kommet her til Viborg - og vi har snart 15-20 cm sne. Det er ingen problem at komme rundt, men hundene er helt pakket ind i snebolde når de har været i haven. Det er ulempen ved tøsne.
      Men er det ikke noget med at der er lovet varmegrader i påsken?
      Så er sneen hurtigt væk.
      Forårshilsner fra Susan

      Slet
  6. Det ser bare dejligt ud :)
    Kunne jeg få lov at ønske at se dine flasker i haven også, bare sådan en gang ved lejlighed??

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Friis.
      Selvfølgelig må du se de andre flasker.... Jeg må lige tage kameraet med mig en dag.
      Lige nu er alt dækket af sne... meget sne.
      Mange forårshilsner fra Susan

      Slet
  7. Så Flott!
    Og utrolig smart sikret for hundene:)
    Veldig dekorativt,og fint å følge grenene som springer ut.
    Flott blogg du har!

    Ønsker deg en fin kveld:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde søde hilsen... Dejligt at du havde lyst at kigge forbi herinde.
      Jeg har også kigge forbi på din fine blog og jeg glæder mig til at følge dig derinde. Jeg har lagt dig i min blog-roll :-)
      Mange hilsner og på gensyn
      Susan

      Slet