En augustdag ud i det blå - besøg i Haven i Hune #2

Som lovet - flere indtryk, tanker og billede fra vores tur til Haven i Hune :-) 

Turen fortsatte rundt i haven, og oplevelserne fortsatte med at stå i kø. Oplevelser som jeg benyttede lejligheden til at prøve mig frem med kameraet på. Ja - dengang have jeg endnu ikke fået mit nye kamera, og det var ikke besluttet hvilke model jeg skulle ha´ mig.

Med min mands kamera kunne jeg forsøge mig frem med forskellige indstillinger - og se om det var funktioner som jeg gerne selv ville lege videre med, med det nye grej. Og den magi som godt grej kan gengive kan ikke diskuteres..... og når man har haft dén mulighed imellem fingrene - så er det vist svært at leve uden.

Det mangfoldige lysshow som vi mødte i hele haven var som taget ud af et eventyr, og hvis jeg havde glemt glæden ved at se motiver og fotograferer blev den i den grad vækket. Måske "hverdagen" gør at man ikke ved hvad man mangler - før man oplever det igen. Måske....

Jeg fik et godt indspark til idebanken....  masser af forskellige bladformer og bladfarver dannede bunden for blomserfloret, og særligt sammensætningen af forskellige slags er noget jeg gerne vil være bedre til at kunne trylle med. Det er ofte baggrunden på det store lærred, og i lange perioder af året også hvad man ser af de forskellige planter.

Og hvad med formerne... holder vi for meget på dem? ;-) Ja kunne man ikke få lidt mere "spænding" og lidt flere oplevelser hvis man turde give mere slip? Vi kunne bestemt - og når jeg oplever hvordan der i Hune er skabt rum, intimitet og mange utroligt spændende løsninger med mure, pudsede flader, plantekasser og den store blanding af både stramme linjer og de bløde former.... så drømmer jeg om at gøre noget vildt i vores egen have.

En af de ting som jeg meget hurtigt faldt for de forskellige former for "belægning". Ja - jeg faldt helt pladask, og tænkte straks "ja selvfølgelig". Om haven er stor eller lille så tror jeg ofte man tænker at der ikke må være for mange forskellige slags. Ja det har jeg ihvertfald gjort.

Jeg har nok tænkt at det ikke måtte virke for "rodet", men når det gøres med omhu og med tanke for helheden, så er det jo fantisk kun med til at understrege havens rum - og det er virkelig spændende.

Rumfølelsen er magisk - afhængig af hvorfra du beskuer haven, ser du ét eller flere rum. Og udsigten mod huset på billedet herover, der kan du jo vælge om der er ét eller måske hele fire rum. Sirligt indrammet af hækkene, belægningen, søjlerne med de imponerende krukker. Smukke elementer som indrammer så elegant.

Vand i haven har også bare sådan et elegant og eksklusivt udtryk... hvis det vel og mærket bliver plejet og holdt. Mange opgiver nok deres drøm om vand da det jo kræver en del omsorg, og det er jo reelt nok. I Haven i Hune får vandbassinerne og spejlbassinerne bestemt sin del af kærligheden. Det er meget meget fint og var bestemt de steder i haven hvor jeg sukkede højest. Det var SÅ fint og i det tørre land ved Vesterhavet virkede det særligt frodigt og luksuriøst.

I drivhuset - hvor man også kunne nyde en kop kaffe og et stykke kringle bugnede vinrankerne med flotte druer. Druer i et uendeligt antal, og som fik mig til at tænke på om der mon var noget der ikke trives i haven?. Jeg ville elske at kunne få lov at plukke af af sådan en overdådighed.

Jeg har længe drømt om en vinplante, og husker hvordan min farmor havde en vinplante op af muren på sit hus. Men jeg har vist hverken plads i Orangeriet og bestemt ikke nogen solrig mur, så det må blive ved drømmen.

Jeg havde set at der var grise i haven.... ja figurer af grise, og jeg var lidt spændt på hvor de gemte sig. Jeg bruger jo selv at gemme små finurlige ting rundt omkring i vores have, og jeg kan ret godt li´ den effekt det har at inddrage noget som er "anderledes".

Jeg ved at mange syntes det er lidt specielt - og måske lidt underligt, at der gemmer sig figurer og elementer som normalt hører til i hjemmet. Men det er jo måske netop derfor....  Jeg syntes det er så fint når haven også har stemninger og føles som en del af "indendøre". Og grisene... de gjorde bare rigtig godt :-)

Og til info - dem som ikke syntes det er "noget" at inddrage i haven - de får da ihvertfald noget at tale om ;-)

Mange af billederne som jeg tog på vores even-tur igennem haven, har jeg taget for at jeg endelig ikke vil glemme hvad jeg så. Der var så mange unikke ideer som jeg ikke har set før, eller ideer som jeg ihvertfald aldrig har tænkt som være ideer for mig. Nye omgivelser - nyt syn. Min hukommelse er desværre ikke så god, og hjemme har jeg masser af tid til at tænke videre over alle indtrykkene. Jeg kalder gerne kameraet for min "eksterne hukommelse" :-)

Alt i livet er jo et spørgsmål om smag, stil og temperament. Sådan er det også med haver og haveglæde. Nogen sætter pris på at alt er rent og pænt, andre sætter pris på personlige udtryk og patina. Der er ikke noget der er mere rigtigt end andet - bare det er dét man kan mærke som gør én glad. Men jeg ved - og jeg ved det fordi jeg har lært det, at der er inspiration at hente for alle, uanset hvor man kigger hen. Man skal blot kigge, nyde og opleve med glad og positivt hjerte, så vil du altid få noget godt med dig fra alle oplevelser.

Fornøjelsen ved at tage på haveeventyr med dén man holder allermest af, er også noget særligt. Jeg ved jeg er heldig at min mand også deler min glæde ved have-eventyr, og I kan tro jeg husker at nyde det. Det var på alle måder en perfekt dag, og for os var det perfekt at bruge en bryllupsdag i en eventyr-have i en del af landet der byder på både smuk natur, åbne vidder og lækkert mad.

Efter nogle spændende timer sagde vi farvel til Haven i Hune, og en god og lækker middag ventede på os på en restaurant på torvet i Løkken. Solnedgangen på én af sommerens fineste dage, blev nydt på én af landest smukkeste strande - Løkken strand.

Uden for suser det gevaldigt og det er mørkt og koldt. August virker så langt væk, selv om det var for ganske kort tid siden. Det har været en dejlig tur tilbage - for selv om efteråret bliver modtaget med venlighed, så syntes jeg alligevel  jeg har misset sensommeren.

*VI SES SNART IGEN*

Helt tæt på....

Endelig kan jeg komme helt tæt på..... helt tæt på motiverne. Med det nye kamera fik jeg nemlig også mulighed for at fotograferer i makro, og det har jeg drømt om i mange mange år. 

Der er nemlig  noget helt særligt ved at kunne gå tæt på, og jeg bliver så betaget af alle de små detaljer. Selvfølgelig kan man stikke hovedet helt ned i blomsterne og opleve det hele uden kamera, men med kameraet får man fastfrosset billederne på andet end nethinden - og så kan de jo også komme med her på bloggen.

Når man ser blot en lille del af en blomst eller ser den tæt på - så ser man ofte at den består af uendeligt mange små blomster. Sådan er mange af mine ynglings - og dem som står flottest i haven lige nu. Hortensia og verbena er netop sådan... et sandt overflod af fine små blomster.

Ofte har jeg også brugt de små enkelte hortensiablomster som pynt på fine kager - nok ikke spiselige, men som fin og elegant pynt gør de sig godt.

Selv en hortensia som er på vej mod efteråret syntes jeg er uendelig fin. Forfald er ikke altid grimt - det kan også være smukt og stemningsfuldt, og så er det jo virkeligheden som jeg syntes er fjollet at forsøge at glemme. Jeg syntes det er sjovt som farverne "samler sig" på de rødlige hortensia i år - det har jeg vist ikke oplevet før. Udtrykket er anderledes end de som falmer mere ensartet - men i flok og buketter gør de sig alligevel godt.

En ny makroverden er åbnet - og jeg glæder mig til at dykke endnu længere ned i alle detaljerne.

*Rigtig god og dejlig tirsdag til jer alle*

En augustdag ud i det blå - besøg i Haven i Hune #1

En dag i august - mere bestemt en dag med det smukkeste vejr, ægte feriefølelse og en dag hvor vi kunne fejre kærligheden, tog vi på tur til det Nordjyske.

Længe længe har vi talt om at besøge Haven i Hune, og alt for længe er det bare ikke blevet til noget. Ja så længe at det nærmest begyndte at blive helt pinligt når folk sagde "Haven i Hune - dér har I selvfølgelig også været" - for det måtte vi med skam bekende at vi ikke havde.

Mange havde fortalt os om haven, ligesom vi havde set haven i både bøger og tv - men alting er jo anderledes når man oplever det selv. Det var ikke bare en god og spændende oplevelse - det var en fantastisk oplevelse.

Måske fordi det er længe siden jeg har været på haveeventyr og opdagelse, længe siden jeg har oplevet noget som virkelig har imponeret mig og bjergtaget mig - eller generelt bare længe siden jeg har være ude og blive "luftet". Men følelsen af at blive født på ny som "haveelsker" var ikke til at tage fejl af. Jeg svævede rundt og jeg nød virkelig at føle den dér ægte glæde ved at opleve.

Haven indbyder til at lade tankerne flyde, og uendeligt meget inspiration kom svævende imod mig. Former og farver var overvældende - og samtidig ganske underspillede. Perfekt - og lige som jeg elsker det. 

Farver og former er elementer man ikke overser i haven. Farver og former som jeg ikke har oplevet før, og som gjorde oplevelsen meget sanselig og interessant.

Måske følelsen af at være ukendt i haven gjorde en forskel - men følelsen af at måtte følge lyset og slet ikke at kunne vente med at opleve hvad der gemte sig i det næste haverum var noget særligt. Ret hurtigt fandt vi jo ud af, at der var mange overraskelser der ventede på os - og ret hurtigt fik vi blod på tanden efter mere eventyr.

En oplevelse hvor alle sanser var vågne.... det var det. Duftene af blomster, løv, vandet og den tørre vesterhavs luft fulgte os hele vejen rundt, og følelsen af hvordan havens skyggefulde steder gav og en mundfuld frisk luft på den varme sommerdag var noget særligt.

Ligesom lyset og skyggerne udfordrede øjnene, gav havens vand utrolige spejlinger og smukke smukke motiver. En have med uendeligt mange dimensioner - ja lige så mange som man havde lyst og tid til at fordybe sig i.

Det opmurede bassin var for mig nok den største oplevelse. Sådan ét vil jeg gerne eje. Jeg forelskede mig i den mos belagte side, og de uendeligt smukke spejlbilleder af den blå hortensia og sommerhimmelen.

Solen var gavmild - og lyset var hårdt. Ikke det nemmeste at fotograferer i, hvis det da ikke var fordi haven har så mange skyggefulde steder. Frodigheden er bemærkelsesværdig når man tænker på hvor tæt haven er på Vesterhavet. Og ja - jeg ved at der selvfølgelig bliver vandet godt, men egentligt så handler det at have en smuk og succesuld have vel også om at ville ofre noget på den?

Haven var egentligt ganske almindelig. Udsædvanlig smuk - men ikke noget fra en anden verden. Alle vil kunne tage gode ideer og inspiration med sig hjem - også uden at det vil virke malplaceret, når det er taget ud af sammenhængen. Nej - små enkle virkemidler, gentaget mange gange - og så mange forskellige af dem. Jeg forstår godt at mange havefolk taler med glæde om deres besøg her - for føler man sig hjemme.

Og der var mange besøgende..... Ja ikke hvis man kigger på billederne her, men jeg foretrækker billeder uden alt for mange "forstyrrelser" - og hvem ved om Hr. & Fru. Havegæst havde lyst til at komme med på bloggen her. Men det var slet ikke noget problem, selv om vi var mange, var der god plads til os alle. Vi kunne alle sidde og nyde haven "helt alene" på havens siddepladser, og det var ikke tit at vi gik i vejen for hinanden. Haver med rum giver intimitet og privatliv.

Sensommersolen i det smukke og frodige staudebed og de, ved vesterhavet, velkendte fyrtræer. Træer som vi altid har forbudet med noget vindblæst og tørt...... Nu i en helt anden kulisse.   

Jo - Fru Haveblogger hér og hendes søde mand hyggede sig i Haven i Hune. Vi fik uendeligt mange indtryk og mange billeder med os hjem - ja faktisk så mange at der kommer flere i næste indlæg. Vores skønne augustdag var nemlig slet ikke slut endnu. 

*Jo jo - man bliver i godt humør når man besøger Haven i Hune :-)*

Måger, minder og muligheder

Da jeg for år tilbage arvede et komplet Mågestel efter min afdøde farmor, var det en speciel følelse jeg havde. Det blev foreslået at det da var dét jeg skulle arve - og sådan blev det. Det var før jeg vidste hvilke at hendes andre ting jeg ellers ville elske at have haft idag, og det var .... ja det var dengang. Men jeg var utrolig glad for at få det fine stel, for selv om jeg ikke kendte min farmor så godt, så var det gode minder det bragte med sig. 

Men et komplet stel til 24 personer fylder altså en pæn del, og selv om jeg elskede både mågerne og minderne, så var det efter en god del år, også en ok følelse at give slip og være fornuftig. Da vi havde brugt alle sparepengene på vores skønne Orangeri, var det mågerne der blev vekslet til det sæt havemøbler som passede perfekt der inde i. 

Min farmor var en klog og nøjsom dame, og jeg tror hun ville ha´ kunnet se fornuften i det. Hvorfor have noget som samler støv, når det kan byttets til noget der bliver brugt og spreder glæde? Min farmors stel gav mig muligheden for at få de fine møbler jeg drømte om, og for mig er det godt "arvegods". Ja vist - jeg har stadig lidt måger tilbage. Kopper og tallerkener så vi kan drikke en kop the, og få et stykke kage - og jo sukkerskålen som jeg elsker allerhøjest. Minderne om farmor lever videre, og jeg sender hende kærlige tanker når vi har stellet fremme. 

Og hvorfor er det jeg lige kommer til at tænke på mågerne nu? Jo - jeg har brugt de sidste mange dage på hvad der ellers normalt er et eftermiddagprojekt, nemlig en rengøring af alt porcelæn og glas i det store skab. Og dér gemt i alt støvet var de jo - farmor´s måger. Og så netop i dag hvor jeg også fik mine nye havesko med posten - mine luksus havesko.

Ja - jeg har købt mig et par super fine havesko...  fordi jeg virkelig trængte til dem, fordi jeg ikke mente jeg kunne leve uden netop denne skønne model - og fordi jeg kunne og havde muligheden. Denne gang var det ikke nødvendigt at sælge ud af arvestykkerne for at få noget godt og lækkert grej. Og nu - nu nyder jeg, at jeg efter utallige år ud og ind af havedøren, endelig har et par gode "sutter" som kan klare både de våde græs og lidt sne. Ikke verdens billigste model - og muligvis et "overkill" vil nogen mene, men jeg syntes jeg har fortjent dem - hvis man altså må sige det? 

Hundeflokken - ja de er jo et team de to prinsesser, ligner snart nogen der også tænker på hvilke muligheder der mon er ude i den store verden. Heldigvis er jeg ved at være ret godt igang igen - og i morgen tror jeg vi vover en lille bitte tur ud i det grønne. Jeg mindes nemlig der er særligt skønt derude.....  oplevelsen af at gå i visne blade, og af at mærke vinden og solen i ansigtet. Og nu kan jeg igen drage ud på tur (omend en lille en) .... og sådan en mulighed skal man jo gribe :-)

* Nyd weekenden allesammen - og nyd de muligheder I får *