lørdag den 25. januar 2020

Et nyt år med nye projekter.....

Så startede et nyt år - et nyt år fyldt med planer, ideer og forhåbninger.
Jeg har ikke været super god til at få holdt liv i bloggen, men dét er min forhåbning... at få mere gang i alle mine skriverier, og fortsat at få lidt mere styr på mit helbred.
Ideer er der masser af, både i haven og her inden døre - men først så er der et STORT og "tungt" projekt som står lige for døren.

Vi går nu endelig i kast med projekt "resten af huset" :-) Mest af alt så er det vores badeværelse som skal have den helt store renovering, men også køkken, værelser og gange skal have ordnet vægge og lofter. Det er vildt.... og det er lige om lidt. 


Vi har brugt virkelig mange timer på at tænke på det. Udtænke hvordan vi får mest ud af den begrænsede plads vi har, og hvordan vi kan få det til på én gang at blive både "vores" og også klassisk i stilen og være tro mod huset. I der har lavet nyt badeværelse ved det nok - der er SÅ mange ting at tage stilling til.

En af de ting som vi har kredset meget om - det er valget af fliser. Jeg har forelsket mig i disse "fiskeskæls fliser" på instagram, til vores bruceniche, og dém er der ikke så mange af i lille Danmark. De få der kan opsnuses er ikke i kvalitet og farver som vi gerne vil have dem, så vi dykkede ned i noget så spændende som nethandel af fliser, og fandt dem i sydeuropa.

Så efter mange snakke og diskutioner om det mon var i overkanten med så specielle fliser, fik vi bestilt fliseprøver inden den endelige beslutning skulle tages. Et moodboard blev lavet - den beigefarve i 15x15 cm (den på billedet er en lille mosaik størrelse) til vægge og gulve og de blå til væggene i bruseren. Det hvide symboliserer vægfarven øverst oppe og loft, vores skabseelementer, bord og vask. Jeg var solgt med det samme - min søde mand var solgt efter han så moodboardet ;-)


Det er et projekt der kræver stor evne til at "se det for sig"..... for der er virkelig mange ubekendte. Vi har støttet os rigtig meget til billeder fra forhandlere, instagram og pinterest - og så har vi brugt langt tid på at måle og sætte tape op for synliggørelse af højder og mål, i det gamle rum. Måske du har spottet der er et vindue på illustrationen fra forhandleren..... Dér skal være et New Yorker-vindue - så rummet virker større og der kommer kig til alle de fine blå fliser.


Vi prøver at holde rummet i den klassiske stil og ikke for moderne. Men denne super moderne  bordplade og vask som vi skal have, vil virkelig passe perfekt. Helt enkelt og med et look der leder tankerne hen mod en gammel emalje vask. For selv om vi gerne vil have en klassisk stil, så vil vi gerne gøre vores hus tidssvarende og så føles materialet bare sååååååå lækkert.

Ja - dét har vi så tænkt grundt over i mange måneder. Ja imens vi har forsøgt at få hold på håndværkerne, få tilbud og lave aftaler. Dét er heldigvis på plads, og det hele sættes i gang 2. marts.
Hundepigerne skal endnu engang på den skønneste bondegårdsferie hos vores virkelig gode venner i det vestjydske. Vi 2-benede skal glædes os ekstra meget over vores fine nye stuer (som var sidste års projekt) - det bliver nemlig de eneste 2 rum i huset som står urørt imens projektet står på.



Men tanken om at vores hus så endelig har fået den tiltrængte kærlighed bliver go - og vi glæder os.


Snart skal vi igang med at pakke ned og omrokerer, men indtil da nyder vi faktisk lidt at have et helt hus - og at kunne fylde det med forår og hygge.


Jeg går ud fra de udeblivende billeder af vores julepyntede hus ikke er så aktuele mere - men hvis nogen af jer rigtig gerne vil kigge med, så laver jeg gerne et indlæg med dem ;-)

Rigtig god weekend
KNUS Susan 

4 kommentarer:

  1. uha, renovering af badeværelse, jeg husker det, maridt mens det står på og vidunderlig når det er færdigt. Jeres planer ser ualmindelig spændende ud.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor.
      Ja det er vildt - og VILDT spændende. Jeg glæder mig heller ikke til processen, for den er lidt sej, men bagefter bliver det SÅ dejligt. Tænk sig.. nyt badeværelse <3
      Rigtig god dag.
      knus Susan

      Slet
  2. Det bliver garanteret godt, når det endelig engang bliver færdigt. Hvor er det et flot forarbejde I har gjort.
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth. Tak tak.. vi har også været meget flittige med vores forarbejde, og jeg håber det vil give pote at vi (da nok tror) at vi har tænkt på ALT. Men nu må vi se :-) Fliserne kommer på fredag helt fra sydeuropa - og det er første flueben at kunne sætte - at få dem hele hjem.
      Mange knus Susan

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.