tirsdag den 10. oktober 2017

Det omtalte havehus - indvendigt

Her følger så en lille debut - billeder inde fra vores ny istandsatte udhus, for dét skete aldrig dengang det var en faldefærdig og grim garage. Det er jo ikke noget særligt - særligt smukt eller æstetisk - men det er derimod hamrende praktisk, og der er flere som har spurgt om ikke I måtte kigge inden for.


Og det må I da... for jeg er også ret glad for det derude. Det er funktionelt og praktisk - og rent og indbydende at bruge. Og se dét... det er et hit efter så mange år med en faldefærdig og beskidt rønne.


Huset er jo sat i stand med nyt tag, nyt "skelet" og ny beklædning både indvendig og udendigt - og så har det fået støbt et nyt gulv. Og med sådan en helt ny "skal", fik vi jo mulighed for at indrette os helt som det kunne passe os bedst.


Længe har jeg drømt om en lille afdeling til vores "affaldssortering". Ja affald og "returgodt" som man altid samler til sig, og som bare altid er i vejen. Det var i hvertfald det som virkelig kunne få den gamle garage til at rode totalt... men det er slut nu.

Der står nu tre sækkevogne klar inden for døren. Èn til haveaffald, én til "småt-branbart" og så én til pantflaskerne af plast. På hylden over sækkene er der en kasser til reklamer og glas - nemme lige at tage med i bilen til genbrugspladsen.


Nemt er det også at finde rundt i vores virkelig mange ting. Et reolsystem fra IKEA blev den perfekte løsning til væggene. Metalhylderne er super gode i et udhus, ligesom kvaliteten og prisen var helt som den sku´ være.


Masser af nye plastkasser - med og uden låg, giver nu mulighed for at få system i alle vores ting. Javist var det en sej dag at få orden i alle de mange ting som havde lagt på den våde terrasse, men omvendt var det skønt at få orden på det hele - og få lavet det overblik som jeg syntes vi har manglet så længe. Alt der kan hænge på væggene er hængt op - og alt har fået en plads.


Vores haveredskaber har også fået en fin plads. Den grove rå væg har fået en omgang maling, ligesom de gamle søm til ophæng nu er skiftet ud med kroge til netop det job. Gulvet er så ryddet som muligt - og orden skulle være lidt nemmere at opretholde ;-)

Vores brændselsbeholdning har fået plads lige inden for døren -  nemt og praktisk, og så er det masser af god plads til opmagasinering af havemøblerne som snart skal ind for vinteren.


Ja vi er glade for det. Også hundene som nu også må få lov at komme med derind - ja det var strængt forbudt før, for hvem vidste hvad de ville finde af ting. Måske endda de kan hjælpe deres far med lidt snedkeren af lidt juledekorationer når den tid lige om lidt kommer.... hvem ved ;-)


Det har været et stort men overskueligt projekt - men også et projekt som gør det hele meget sjovere. Noget som vi kan glæde os over hver gang vi går ud med aviser, eller går ud og henter brænde - og som gør at dét der hjørne af haven også nu kan få et længe ventet "flueben".

Fortsat go´ uge til jer alle :-)

16 kommentarer:

  1. Hvor er det blevet total fedt og og super godt. Kan godt forstå i er glade og godt tilfredse med resultatet. Det er altså meget nemmere når alt har sin plads og er til at finde når det skal bruges.
    Tillykke med det flotte resultat.

    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak tak Anette.
      Ja her er et godt og brugbart rum.... det er super godt.
      Knus Susan

      Slet
  2. Hej Susan
    Hvor er det blevet godt,hold nu op i har fået dejligt meget plads. Og så er det blevet lækkert overskueligt.Smart med plastik kasserne, der er kommet system i.
    Man bliver så glad helt ned i maven når man får lavet den slags projekter.
    Tillykke med det nye fine sted :o)
    Knus fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er lige netop sådan det er søde Linda... gør godt helt ned i haven. Og det er uanset om det er "kedelig" garage.. eller det mere spændende projekt i haven. .. Det føles SÅ godt.
      Knus og tusind tak for din hilsen

      Slet
  3. Stort til lykke med det fine udhus. og god idé med de gennemsigtige plastikkasser. Den Vil jeg straks tage til mig, for nu blev jeg virkelig inspireret til at få ryddet op i mit udhus. Mange tak for det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja nogen gange kan man godt få et lille puf ved at se hvad andre går og laver..... Jeg bliver selv også meget inspireret af at besøge de mange blogs jeg kigger forbi.
      Nogen gange skal man blot lige ha den sidste ide så kører det bare derud af.
      Mange havehilsner fra Susan

      Slet
  4. Det er bare så flot og sikker en skøn udsigt der er fra vinduet. DU /I har virklig styr på jeres ting, også affaldssortering kan jeg se. Det er en skøn arbejsdbord. Hygge herfra med ønsket om en dejlig dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja NU er der styr på tingene... og det var der bestemt ikke før. Men hvis det roder ét sted... så sker der noget underligt noget.. så roder det nemlig pludselig overalt. Kender du det??
      Skøn weekend til dig.
      KNUS

      Slet
  5. Hvor er det blevet godt, ak - vores udhus er ikke så stort, og det bliver hurtigt meget rodet, når både cykler, sækkevogn, 2 græsklippere, haveredskaber, sække med gødning, blomsterjord og vejsalt, urtepotter (mange) - beholdere til haveaffald (det vi ikke ønsker at kompostere selv) - spande til brug i haven og og og og....jeg er meget misundelig på din orden

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er også mange ting vi har os... ja vi havefolk har jo megen guld i gemmerne ;-) Jeg håber også vi kan holde den gode stil... det vides jo ikke endnu. Men jeg håber at have tænkt det godt igennem, og håber at vi også til foråret kan finde både bordet og gulvet.
      Mange havehilsner fra Susan

      Slet
  6. Hei Susan. Det ble flott. God plass og ha alt i system. Må være skjønt å ha et sånt rom. Smart med plastikkassene. Fin dag til deg.
    Hilsen Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa Hanne-Lise
      Dejligt med din hilsen. Ja kasserne er én af de ting som mange af jer kommenterer og er en ting vi egentligt altid har brugt. Vi har dog indkøbt os nogen nye og rene efter istandsættelsen - det var vist tiltrængt.
      Skøn weekend til dig
      Susan

      Slet
  7. Hej,
    Skøn blog du har.... det er dejligt med et udhus/skur og du har da en fin orden og overblik - IKEA er nu godt dette.
    Tak for kigget
    Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja IKEA er fantastisk til den slags - praktiske løsninger til en go pris. Og med overblik i alt grejet er havearbejdet bare lidt sjovere ik´? :-)
      Skøn og dejlig weekend til dig
      KNUS

      Slet