søndag den 7. maj 2017

Årets første skattejagt .....

Hvad kan få en syvsover som mig til at stå op kl 6 på en lørdag.... ? Ja det kan årets første bagerumsmarked. Det er et tilløbsstykke og der er altid godt besøgt. I år var ingen undtagelse... og vejret var intet mindre end fantastisk. 


Det vi ledte aller mest efter fandt vi ikke...  der var ingen gammel metal klapbord til os i dag. Men vi fandt andre fine ting og så hyggede vi os :-)



Årets første marked er altid ekstra fyldt med gode ting... masser af guld kommer frem i lyset og vi og andre loppejægere starter gerne tidligt for at finde de bedste ting.


Det plejer at være en kølig fornøjelse - men i dag var anderledes. Det var en fantastisk smuk morgen som startede lun og endte med at blive temmelig varm. Fantastisk :-)


Mange fine og finurlige ting var at finde, og der var mange historier at fortælle....  og dét er charmen ved at tage på skattejagt :-)


Der er altid mange ting som kan bruges i haven....  Både det fine og det finurlige, og det særlige og det spøjse. Der er både de originale ting og de nyere udgaver, og det hele findes i herlig blanding af ting og sager i stilarterne af brocante, retro, vintage og "helt normalt billigt skrammel". Ja der er noget for enhver - og der er altid noget for mig :-)


Morgens skattejagt gav os lidt men godt med hjem. En fin "jardiniere" fristede - desværre ikke en original gammel og fransk én af slagsen, men en ny som sagtens kan gøre det indtil jeg finder flere af de originale gamle.


Den er købt til ét ganske bestemt sted....  og som en del af et "blikfang" som skal lede øjet rundt i vores nye have. Den fik følgeskab er en gammel "krummelure" som nok har været del af et hegn eller en frise. Den fine lyseblå farve er noget særligt for både min mand og jeg - og den måtte også med os hjem.


 Ja - det er den slags guld jeg gerne render rundt og leder efter i den tidlige morgensol. Handelsvare og "skrot" for nogen - men guld for sådan nogen som mig. Jeg elsker skattejagt.

* I dag er der mere skattejagt - af den grønne slags *

8 kommentarer:

  1. Åhh så mycket fint! Stolarna var ju för läckra :)
    Ha en skön söndag...
    Kram från Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej du :-)
      Ja stolene var noget ganske særligt. De var smukke på deres helt egen måde <3
      KNUS fra Susan

      Slet
  2. Jeg var også i Viborg i lørdags i det fantastiske vejr. Et skønt marked med rigtig mange fine ting til rimelige priser. Ældstesønnen skulle alligevel op og på arbejde klokken seks, og så kunne jeg jo lige så godt smutte til Viborg.
    Du har 'fanget mig' på billede tre, lige i midten med den gamle fejebakke:-)
    Jeres fund er bare skønne - også selv om jardinieren ikke er en ægte bedaget franskmand.
    Kiggede godt på den. Er helt vild med dem, men syntes desværre ikke helt at de passer ind i min landbo/Cottage have. Så de må nydes på afstand.
    Glæder mig til at se jeres grønne fund.

    Dejlig uge til jer:-)

    P.S
    Det er dig, der har introduceret mig til markedet i sin tid. Det er jeg rigtig glad for

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lotte
      Ej hvor sjovt.. at jeg har fanget dig på et billede :-) Jeg forsøger at tage billeder uden at få folk med - men det er lidt svært, og omvendt så vil jeg jo også gerne vise hvor godt markedet er besøgt :-) Håber du fik gjort dig nogle gode fund.
      Ja vi står altid gerne tidligt op... vi kan altid købe varme rundstykker med på vejen hjem, og ta´ en morfar i drivhuset hvis det alligevel var lige tidligt nok. Jeg elsker det :-)
      Tjaaa .. vores have har også Cottage-landbo-stil.. men det er også vores egen stil. Jeg prøver blot at gøre alting "med måde" og på den måde at skabe noget der er "vores eget". Lidt men godt :-)
      De grønne fund.. det er netop kommet op i et indlæg.
      Knus Susan

      Slet
    2. Jeg fandt nogle dejlige ting.
      En smuk, gammel og solid zinkvandkande, dem kan man aldrig få for mange af:-) nogle fine gamle skåle, en gammel hylde (som jeg har været på jagt efter længe), nogle kapselunderskåle (sådan nogen som du også har), nogle gamle messingknager, en fejebakke til drivhuset og en Madam Blå balje, dem bruger jeg til mange ting, når jeg finder dem billigt. Blandt andet til grønt og bær fra køkkenhaven. De er så praktiske med hanke.
      Stilen passer perfekt til jeres have. På mange måder minder vores haver stilmæssigt om hinanden. Min er nok bare lidt mere i den rustikke ende. Efter min mening er du rigtig god til at ramme plet inden for jeres stil. Derfor nyder jeg altid dine indlæg. Ja, og så fordi stilen er i min smag:-)

      Slet
  3. Så fine ting :)
    Jeg er selv på jagt efter en'blomster-pokal' men mon ikke jeg finder en på et tidspunkt :)

    Bagagerumsguld er noget af det bedste. Der kan virkelig gemme sig meget godt.

    Glæder mig til at se flere billeder af de ting I købte, når de er flyttet ind i jeres have :)

    SvarSlet
  4. Tak for at være med på jeres inspirerende loppetur. Elsker at komme sådanne steder, hvor man kan dykke ned i historierne, og fordybe sig i den magi der nærmest følger med.
    Jeg har hørt så meget godt om markedet i Viborg, og dine billeder lever op til ryet:-)
    Ha den dejligste dag
    Magiske havehilsner og knus fra Anette

    SvarSlet
  5. nøj, sikke mange fine ting der var på det bagagerumsmarked.... sådan noget er der ikke på vores lokale... det er KUN KEDELIGE sager af den slags, som man selv har bagerst i skabet, når man ikke har fået ryddet op. Der er virkelig langt mellem "snapsene" her hi hi Håber du købte tinsoldaterne

    SvarSlet