søndag den 5. juni 2016

Kan man fjerne maling på sandstenskrukker?

Til det spørgsmål er svaret ganske enkelt nej... !!!! Vi må ihvertfald konstaterer at vi ikke har fundet svaret.... kun nærmet os noget der ligner et godt resultat. 


Ikke usædvanligt forelskede jeg mig i nogle gamle sandstenskrukker..... et sæt tilmed, og de er ikke nemme at finde. Eneste minus - de var helt plastret ind i gammel maling som var meget meget lidt kønt på de fine krukker. Havde moden så bare dikteret hvid maling som det eneste da nogle begik overgrebene på dem, men nej - de havde fået rød maling af flere omgange.


Prisen var ok - ikke et kup, men ok. Lad os bare sige at prisen passede - med tanke på at det var et overskueligt projekt, og en lille indsats der skulle til for at få dem fine. Men indsatsen og brugen af knofedt, sæbe, diverse produkter til at fjerne maling og ikke mindst vand tog uanede højder og alligevel er vi ikke nået til et godt resultat. Ærgerligt... men vi har da gjort nogle erfaringer som vi kan dele ud af.


Pak dem ind i tyk brun sæbe og sorte lufttætte sække... så kan I spule det af bagefter. Nix - det kunne vi ikke. Billedet herover er tager efter at krukkerne nu havde stået 4 (fire) gange med brun sæbe. De stod i skyggen nogle af gangene, og i solen nogle af gangene - solen var klart bedst, men alligevel ikke nok. Den første gang blot et døgn - de sidste gange stod de op til 14 dage.

Forskellige slags højtryksrensere blev forsøgt - uden at gøre en forskel.

Bedste løsning var forsøget med NitroMors - et hidsigt produkt til at fjerne maling. Iført beskyttelsesbriller og handsker kunne vi med det giftige stads fjerne en god del af malingen.... men altså kun det på overfladen. Når malingen "smeltede" - ja så smeltede den jo bare ind i det porøse materiale. Sandsten er altså heller ikke begejstret for sådan en behandling og krukkerne begyndte at blive møre efter alle de utallige omgang med højtrykrenseren.


Så på et tidspunt måtte vi jo sige.. "NU er det nok - det bliver ikke bedre". Og da havde vi sørme også fået den glatte overflademaling af - men istedet fået fine lyserøde sandstenepotter. Altså hvor har jeg på én gang krummet tæer og grinet af dem - lyserøde. 


Men.... vi lader os ikke sådan slå ud, og istedet for at fnise af de lyserøde potter, kastede jeg mig istedet over et forsøg på at gi´ dem en speedy omgang patina. Jeps - sådan én man kan male på, og som efter sigende skulle blive ret flot.

Jeg lavede en go omgang "patina-maling" i vores køkkenblender - mos, ymer, sukker og øl, og den lækre blanding blev grundigt malet på de efterhånden udpinte krukker. Ideen er at få mosset til at gro og til at fæstne sig på materialet og på den måde få en fiiiin patineret overflade.


Nu venter vi og ser.... venter noget tid tror jeg. Krukkerne er ikke særligt kønne, men de er ok og med en rødlilla hortensia så bliver den lyserøde (nu med brunt mosklister) ikke så tydelig.


Ja vist havde de en ret sjov duft dagen efter det store regnskyl. Da solen igen bagte ned på dem, kunne man luge både øl og tykmælk..... surt!!!! Men man må lide lidt må man... for at få fine krukker i sin have.


Her et par andre smukke og helt fantastiske krukker som derimod var helt klar til brug da de kom hjem. Den helt rette patina - og så med de fine fine fødder på. Monster tunge men hvad gør det når de har fået den helt rette plads - nemlig foran vores lille Orangeri.

*Fortsat skøn weekend*




3 kommentarer:

  1. hi hi sikke et arbejde..... for nogen år siden kom jeg i tanke om at svigerfar før i tiden havde begonier i to cementpotter, jeg fandt dem "tilfældigt" bag hans haveskur og jeg spurgte om jeg måtte få dem i fødselsdagsgave - det måtte jeg..... de har stadigvæk hvid maling på... pletvis...men det gør ikke noget, jeg elsker dem alligevel

    SvarSlet
  2. Hold da op et stykke arbejde i har gjort der, så jeg håber da at mosklisteret hjælper så det for den rette patina.
    Kh
    kirsten

    SvarSlet
  3. Ha ha ha kan slet ikke lade være med at grine 😂kan lige se jer klistre krukkerne ind i mosen, og ja jeg kan næsten osse lugte det. Jeg synes nu at de er blevet rigtigt fine. Og det er de nye ihvertfald osse 👍🏻
    Rigtig god dag 🌸

    Lone

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.