torsdag den 14. maj 2015

Foråret har omringet vores Orangeri

"Ihhh hvor er det fint. Helt perfekt og lige som jeg havde drømt om". Ja, sådan har jeg tænkt de sidste år når foråret er over os. På denne tid tænker jeg nemlig altid tilbage på hvordan jeg i mine tanker så vores lille Orangeri skulle tage sig ud midt i alt det grønne og særligt det frodige forår, 

Jeg havde allerede oplevet vores drøm af en have i mine tanker - og derfor glædede jeg mig måske særligt meget. 


Bedene foran Orangeriet er tæt pakket af stauder, løg og et par buksbom, og selv om der er trangt i jorden i de små opbyggede bede, så kvitterer de alle med flotte blade og et væld af blomster.


Et godt bevis på at der faktisk findes planter med gevind - og at det er en skrøne at der skal være ren jord omkring planterne for at de vil gro.  Her er ingen bar jord - ikke i særlig lang tid i hvert fald. Her betyder bar jord nemlig endnu én plads at skrue en plante ned på.... og dét kan vi godt li :-)


Tulipanerne her har stadig flotte blomsterhoveder. Lidt beskyttet af det gamle æbletræ, har de ikke fået så meget af den voldsomme regn. De plejer at blomster længe, og når de er ved at være færdige med deres forestilling, så er stauderne klar til at tage over med deres. 


Tulipanerne i krukkerne gør det også godt. Nogle er ved at være færdige - andre er kun lige begyndt. Sammen syntes jeg de gør det godt... sådan et fint og levenede udtryk. Egentligt kan jeg jo godt li´ at man kan se haven er levende, og alt ikke er perfekt og altid på sit højeste.


Stedmoderne var de første jeg shoppede i det tidlige forår. Men de er vedholdende og meget meget fine sammen med tulipanerne og de utallige lysegrønne nuancer. Og når de er slut og må forlade haven til at rejse til genbrugspladsen - så håber jeg de har efterladt en dejlig masse frø som vil pryde vores have næste år.


De smukke syrener som står i krukkerne var med os hjem fra Tante Grøn´s have sidste forår. Heide fra Heide´s planteskole fortalte levende og passioneret om syrener, og hvis man ikke var forelsket i syren inden dén oplevelse, så var man det bagefter. Vi var så heldige at få flere smukke syrener med hjem - blandt andet en fin fin gave fra Heide ham selv. Vi har sat dem i krukker for at kunne nyde dem på de helt rigtige steder i haven. Flytte dem rundt, og nurse dem så godt vi overhovedet kan. 

I år skal vi desværre ikke til "Åben have" i Tante Grøn´s have - men hvis du har lyst (og vi kan meget varmt anbefale en tur derop) så kan du se mere på TANTE GRØN´S HAVE


Og her sidder den skønne grund til at vi ikke skal til Mors. 
Lukla venter hvalpe, og derfor holder vi os hjemme sammen med hende. Røntgen viser at der er 3 hvalpe på vej - èn til os selv, èn til vores gode venner Sanne & Bent, og én til.... nåååe ja - det må hun hellere selv fortælle jer når hun selv syntes dét er rette tid. Men vi glæder os utroligt meget, og vi hygger alt hvad vi kan omkring hende. Ja alt imens jeg forsøger at nå alt muligt praktisk, som jeg med garanti ved jeg ikke når, når først der er "småfolk" i huset. 


Jeg håber I har nydt helligdagen i dag. I morgen er det hverdag igen - og SÅ er det weekend.


*Smil til verden*

13 kommentarer:

  1. Sikke et blomster flor, hvor er det altså fint i jeres have og stort tillykke med Lukla det bliver spændende at følge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jeannett
      Ja trods regn og hagl så er der stadig et stort flor af blomster og foråret fornægter sig ikke.
      Vi glæder os til at den tid hvor hvalpene kan komme med ud i haven.. det bliver skønt.
      Mange havehilsner Susan

      Slet
  2. Hej Susan!
    Skønt at være omringet på den måde, det ser fantastisk og meget frodigt ud, kan godt forstå du glædes ved det hele. Tillykke med det kommende kuld hvalpe, det bliver så spændende!
    Fredags hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette.
      Håber du har haft en skøn weekend trods det våde vejr.
      Tak for din søde hilsen.
      Vi er SÅ spændte på hvalpene, og vi glæder os utrolig meget.
      Mange knus Susan

      Slet
  3. Jeres forårshave er bare en fin drøm - der ser så skønt ud med alle tulipanerne og de mange stauder, som på fornemmeste vis vil overtage efter tulipanerne.
    Hvor mange år regner I med at syrenerne kan stå i krukker?
    Tillykke med Lukla, det bliver dejligt, sjovt og hårdt. Men vi får vel lov at se de små her på bloggen og hvornår er det ? Kan sagtens forstå at I skal være hjemme og nurse hende.
    Vi tager til Tante Grøn i morgen, glæder mig vildt.
    Knus, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla.
      Uha... jeg ved sørme ikke hvor lang tid syrenerne kan stå i krukkerne. Vi ved at nogen har dem stående i mange mange år, og andre hurtigt får dem flyttet. Jeg vil nok kigge på dem en gang imellem og så vurderer om de ligner nogen der har det godt. Krukkerne er super gode for os- så vi håber de kan stå der længe.
      Selvfølgelig skal I ikke snydes for hvalpebilleder - faktisk tror jeg slet ikke jeg kan lade være med at vise jer dem.
      Ja hun er kontaktsøgende og vil gerne vi er omkring hende - så vi tager det med ro, og forbereder os på at skulle være "forældre".
      Jeg ved I havde en dejlig tur til Tante Grøn - trods vejret. Deres have er altid et besøg værd, og jeg håber mange har taget turen.
      KNUS

      Slet
  4. Kære Susan.
    Tillykke med de ventede små "stiklinger". Fint at der er en til hver. Jeg glæder mig til at se lidt billeder af dem.
    Jeres have er meget smuk. Det ser rigtig godt ud med alle de planter i de små bede.
    Næste weekend skal vi til Åben Have hos Tante Grøn og Syrenprinsen. Det glæder vi os meget til.
    Kærlige tanker til dig og Jesper fra John og Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eliane.
      Ja tre hvalpe er dejligt. Vi ville da rigtig gerne have haft lidt flere, da der er så mange søde mennesker som vi SÅ gerne ville sælge en hund til. Men tre sund og raske hvalpe så smiler vi stort.
      Det er næste weekend I skal til Mors ikke? Det håber jeg - så I får lidt bedre vejr til havevandringer og hygge. Jytte og Johns have er ALTID smuk, men nogen gange nyder man bare bedre end andre - i sol fx.
      Knus og havehilsner til jer fra os.

      Slet
  5. Kære Susan så skønt der er ved orangeriet, held og lykke med familieforøgelsen. Hvor bliver det spændende! De er nu søde de små hunde, er selv blevet ret glad for vores lille mops på 1 år. Som man vænner sig til de dyr. Jeg tager en tur fra Amager til Tante Grøn i morgen . Glæder mig rigtig meget. God weekend kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Tina.
      Håber I har haft en god og hyggelig tur igennem Jylland og op til Mors. Måske du tænker at det ikke er så skønt herovre med dét vejr som du nok har oplevet..... Jeg havde ellers forsøgt at få vejret til at stråle, med milde og lune vinde - og sol og blå himmel. Beklager igen.
      Ja - man kan ikke undvære en hund når man først er "solgt" til sådan en lille én ♥ Snart har vi to igen.... når resten af "rollingeflokken" er flyttet hjemmefra.
      Knus Susan

      Slet
  6. Hej Susan.Der ser bare så dejligt og frodigt ud i jeres have.Kan godt forstå at i nyder både den og jeres dejlige orangeri.
    Og rigtig spændende med det nye kuld hvalpe....................så Lukla skal selvfølgelig
    forkæles i denne tid.
    Ville gerne have været en tur til Tante Grøn........................men der er jo lidt langt derop for os.
    Rigtig god weekend knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Ja det er utroligt spændende.. hundehvalpe ♥
      Lukla vil gerne have os omkring sig, og vi forsøger at gøre hende glad og tryg.
      Og det er en dejlig tid - forår og sommer på græsplænen, det er slet ikke så dårligt.
      Mange havehilsner Susan

      Slet
  7. NYDELIGE og inspirerende bilder fra hagen din! Ja, det er noe spesielt når man ser at drømmen i hodet blir til virkelighet:-) Lykken er å ha en hage er mitt motto! Ønsker deg en riktig god fredag og god helg!
    Klem og smil fra Berit

    SvarSlet