onsdag den 11. marts 2015

Forår, ferie og fuglekvidder

Jeg har ferie...  helt igennem skøn og meget velplanlagt ferie. Ingen anede at vejret ville blive så fantastisk, og jeg føler mig utrolig heldig. Forårsferie er lige noget for mig. 

Lad mig bare sige det... jeg og mit kadaver havde bestemt brug for dage hvor vækkeuret ikke ville ringe kl 06.10, og hvor tiden var min egen. Men derfor kan man jo godt få noget udrettet og ordnet...... Jeg har ordnet i mange ting - og i dag har jeg taget hul på forårsrengøringen i Orangeriet. 


Jeg starter altid med dét hjørne hvor jernsengen står - og i år er ingen undtagelse. Alt ophold i haven bliver skønnere og mere behageligt når netop dét hjørne er rent og indbydende. Så derfor starter vi altid der.


Bevæbnet med Ajaxvand, glasrens og klude i forskellige afskygninger går jeg til angreb. Glasset får først en omgang med ajaxvandet for at fjerne det værste skidt, og så bagefter kan glaskluden og lidt spray klare resten. Ja vi har jo ikke grøntsager og andet i den stil derinde - så en almindelig rengøring er rigeligt fint til os.


Og man kan se hvor langt man er nået.....ingen tvivl om det. Sikke meget film og skidt der samler sig over sådan et par vintermåneder. Eneste minus er, at jeg nu ret tydeligt ser alt det skidt der sidder udvendigt. Tiden må vise hvad jeg når..og hvad jeg gemmer til en anden god  gang.


Sengetæpperne fik en vask, og gulvet under sengen en tur med støvsugeren. Herligt - så er der klar til  jeg kommer anstigende med tæpper og pudder i stort tal i morgen... dén dag det kommer ud er en særlig dag - og jeg glæder mig.


Kasserne som vi bruger til opbevaring under sengen, blev også lige kigget. Sikke mange sager jeg har. Nogle vil kalde det rod - men jeg kalder det nok bare for mit guld.
Ikke noget jeg skal bruge nu... men måske I kender dét med at man liiiige skal se hvad man har. Ja - jeg kan blive helt glad over sådan et gensyn. Jeg har jo ikke set de smukke glas og farver siden sidste år :-)


Så selv om mine fingre ligner rosiner efter alt det sæbevand, så har det været en skøn og effektiv dag. Fuglene har kvidret og flittigt besøgt haven. De er allerede ved at venne sig til at vi går derude - og bliver mindre og mindre sky for hver dag.
Jeg har også fugle i maven - sommerfugle. Vi snakker nemlig om 4-benet familieforøgelse - i stor stil, og jeg håber sådan at alt kommer til at gå liiiiige som vi drømmer om.

* Rigtig god aften til jer alle*

6 kommentarer:

  1. Så forårsfint der bliver hos dig! Og nu har jeg da også lidt sommerfugle i maven på dine vegne - for sådan en familieforøgelse er lige til at få sommerfugle i maven af :-)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Sommerfuglene er i fuld gang.... vi venter og venter... og kommer til at vente igen senere. Ting tager tid - og kræver planlægning og held. Vi håber.
      Knus Susan

      Slet
  2. Det er så dejligt at det er foråret der er her og at det er den vej det går. Forårs rengøringen er selvfølgelig et must på denne tid. Det er ligesom om at vi vasker vinteren væk og starter på en frisk. Spændende med fammilieforøgelse. Det glæder jeg mig til at høre mere om.
    God dag til dig og nyd ferien.
    Klem Lonni

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vinteren bliver vasket væk, og selv om det stadig kan være hundekoldt, så føles glashuset som forår.
      Jeg glæder mig også som en vild til familieforøgelsen... det bliver spændende.
      God aften
      Susan

      Slet
  3. Kære Susan.
    Spændende med en stor familieforøgelse..............så kan det næsten kun være Lukla der er den vordende mor???
    Kærlig hilsen Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) Du er da ikke til at snyde Eliane :-)
      Ja - vi skal jo kun have én ... men vælger at lave den selv. Så vi håber og krydser alt hvad vi kan... for små "stiklinger".
      Knus Susan

      Slet