søndag den 30. marts 2014

Den første .....

I dag var det den første dag med sommertid... er det ikke bare herligt :-) Godt nok er det altid svært for mit indre ur at omstille sig, men sommertid betyder jo én ganske særlig ting - SOMMEREN er på vej. 


Da vi gik i haven i dag, så tænkte jeg på, at der jo egentligt var utallige ting som var "den første". Fx så er det den første gang at vi har haft en sommerfuglelavendel  som er overvintret. Jeg troede ikke den kunne.... Men måske den nærmest ikke eksisterende vinter har været god ved den. Jeg er overrasket - og glad. Jeg er nemlig ret glad for vores sommerfuglelavendeler. 


Dagen i dag blev også den første hvor græsslåmaskinen kom i brug. Græsset er allerede godt i gang med at gro, og en runde med klipperen - så lignede det allerede en park. 


Det var også den første dag hvor vi fik tørret vores vasketøj uden for. Jeg elsker det. Der er ikke noget som duften af tøj der har tørret uden for - og så er det godt at få det ud af huset. 


Vi har idag fået taget et stort og synligt skridt på vejen mod at blive lykkelige ejere af et højbed. Beddet er bestilt, og vi kan nu blot vente på at det er færdigt. Men et godt tilbud på noget godt jord - det var jo dumt at lade gå forbi. Så nu har vi op til flere stakke med god sphagnum. Lige klar til bedet. Den første forberedelse til vores lille køkkenhave. 

 
Den var også den første dag havemøblerne kom ud. Den første gang de blev vasket og skrubbet - og den første gang de blev efterspændt. 
Haven ligner nu sig selv igen - beboet og som et sted hvor man kan "være". 


Og magnolierne - de viste farve for første gang. Jeg venter utrolig spændt på at se det store flor. Det er nu noget særligt når de står i fuld blomst - og når de gør, så må man nyde det alt hvad man kan. 


For første gang, så jeg i dag hvor langt roserne i bedet er kommet. Lige pludselig er de kommet langt frem. Jeg håber på mange mange blomster....  :-)


I år er også det første år hvor de fine perlehyacinter, fra min mormors gamle hus, står sådan rigtig godt. De står nu på forsiden af vores hus, og byder os velkommen hjem. De blev flyttet for nogle år siden, og har nok lige skulle bruge noget tid på at få ordentligt fat. I år har de fået både fylde og masser af blomster..... et dejligt minde om min mormors hus. 


Og så er det vist også den første gang jeg viser jer sådan et billede her... rod rod rod. Men sådan forlod vi haven idag, midt i arbejdet og oprydningen. Og det af den grund, at selv om det imorgen er den første dag i den nye uge - så har jeg en feriedag som skal bruges. Bruges i haven selvfølgelig :-) Dagen i dag har i hvertfald været effektiv og utrolig hyggelig....  Ihhh hvor har jeg savnet vores have.

*Har du deltaget i min Give Away, hvor du kan vinde en fin kalender? 
Hvis ikke - så kan du deltage lige HER*

9 kommentarer:

  1. Sådan en terrasse har jeg også efterladt i dag - jeg kunne bare ikke mere:)
    Dejligt indlæg om alle de første gøremål og blomstring. Perlehyacinterne er så smukke. Ha en god feriedag i haven i morgen.

    SvarSlet
  2. Der er en tid for alting - og en første! Dejligt indlæg.

    SvarSlet
  3. En dejlig første dag med hygge, god anden dag i morgen med oprydning og mere hygge :)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  4. Godaften Susan.Dejligt indlæg med alt det der foregår i haven lige nu.
    Og sjovt nok har vi ikke mindre end 4 ens ting i vores nye indlæg.
    Jeg viser også min magnolie...........masser af indkøbt jord..........rod med krukker .......og en
    Giveaway.Kan desværre ikke deltage i din da jeg ikke er på facebook.
    Hvor har vi meget at glæde os til de næste mange måneder.Rigtig god fridag i morgen knus Jette

    SvarSlet
  5. Hejsa Susan!
    Og sådan en dejlig dag hvor man bare er så glad fordi! dejligt indlæg om den første gang, og godt gjort af sommerfuglelavendlen:D
    Rigtig god fridag!
    Hilsner fra Anette

    SvarSlet
  6. Den første gang i år ..... dem er der rigtig mange af lige nu, jeg elsker også denne tid, hvor vi for alvor tager hul på sommerhalvåret. Nyd din fridag, jeg har også fri og skal i haven :-)
    Dejlige billeder fra jeres have.

    SvarSlet
  7. Kære Susan.

    Du skriver altid så smukt og reflekterende. Ja, det er en skøn tid lige nu. Jesper ligner virkelig et lille lykkeligt forårsføl, der FOR FØRSTE gang er sluppet ud i det fri på en græsmark, mens han går der med græsslåmaskinen:o) Dejlige billeder med det mirakuløse forårslys, som vi har længtes sådan efter.

    Omme på vores "materielgård" ligner der simpelthen også noget, der er løgn. Det vælter rundt med krukker, jord, plasticsække, leca, så- og priklemuld, grimme plasticbakker af alle slags, skrotbunker og alt andet ,der er grimt. Men det skal være grimt før det kan blive smukt.

    Lige nu er det en arbejdsom tid i haven. Årets absolut travleste, men man gør arbejdet i glæde og taknemlighed. Og alle de forberedelser der gøres nu, er til glæde de næste mange mange måneder. Så på med havehandsken og SÅ gi`r vi den gas.

    Nyd din fridag i haven, kære Susan.

    Sommertidsknus

    SvarSlet
  8. Det er så dejligt på denne td af året, hvor man kan sige det er første gang i år at...........
    Vi klippede også plæne for første gang i går, så er havesæsonen for alvor kommet i gang :-) Havemøblerne nåede ikke ud, men jeg fik da "gravet" mig ind til dem ovre i stalden, så inden længe kommer de ud.

    SvarSlet
  9. Dejligt indlæg om den første dag med sommertid.
    Gode billeder.
    Jeg har nu været så småt i haven i over en måned i håb om, at jeg KAN komme igennem alt det der er groet efter sidste sommer.
    Tak for kigget.
    Ha´ en dejlig dag.

    SvarSlet