søndag den 16. februar 2014

En drøm af et glashus

En søndag eftermiddag i januar besøgte vi en ganske særlig familie på Mors. Søde og hjertevarme mennesker, med grønne fingre, en utrolig energi og masser af gode ting på hjerte.

Mange af jer kender dem allerede, og endnu flere har med garanti nydt den smukke bog om husets have. Utallige af os nyder også at få en personlig kommentar fra fruen i huset, på vores blogindlæg - og nogle vil også kunne kende dem fra regional tv.

Det er selvfølgelig Jytte og John - også kendt som Tante Grøn og Syrenprinsen, deres datter Emma og deres hund Molly.


Vi har besøgt familien flere gange, og ret hurtigt blev vi suget ind i deres ideer og tanker om havelivet. De har lært os utrolig meget, og givet os en enorm inspiration - ja i deres have, har vi lagt utallige planer for vores egen have. På forunderligvis forsvinder der et stykke af vores græsplæne hver gang vi har besøgt dem... bid efter bid.


Ret hurtigt efter vi mødte familien første gang, forstod vi at de havde en drøm. En ægte drøm om et glashus. Og det var en drøm som vi, fra første gang vi hørte om den, undte dem så utrolig meget. De ville det bare SÅ gerne - og vi vidste at det ville gøre stor stor lykke.


Og så skete det at drømmen gik i opfyldelse - deres drøm om et glashus. Smilene var store, og vi har været så heldige at følge processen. Den "udkårende" er fra Pavillon Danmark, og er speciellavet netop til huset. Det er virkelig noget ganske særligt, og det passer perfekt til huset.


Indvendig er huset også perfekt. Der er så utrolig mange fine detaljer, og materialerne er nøje udvalgt. Jeg elsker den slags.


Man er ikke i tvivl om, at det er hjertet og en god mavefornemmelse der har indrettet stedet - og man er slet ikke i tvivl om hvem der bor her. Der er masser af ro, smukke detaljer og en veludviklet god sans for æstetik.


Her bor helt sikkert en "tingfinder", en "handyman", blomsternydere og bestemt flere kreative hænder. Det afspejler sig - og alle de personlige løsninger og "touch" er helt unikke og skønne.


Jeg kunne flytte ind med det samme..... smide mig i puderne og bare kigge op i himmelen. Eller sætte mig godt til rette i stolen og så nyde haven - ja haven som er den smukkeste som jeg kender.


Få ting er ny indkøbte.....men nøje udvalgte hos nogle skønne butikker. Meget andet er lavet af genbrugsmaterialer - som giver rummet et skønt og tilbagelænet udtryk. Afslappet og uhøjtideligt - og vildt flot.


Den kække Molly hviskede mig i øret at det er hendes hus... hendes hundehus. Og dem der kender hunde, ved at de er glimrende som et barometer på om et sted har en god sjæl. Hunde vil aldrig selv vælge at være et sted, som ikke har en god sjæl -sådan er det bare. Og Molly har ret.... det er masser af god sjæl i glashuset.


Foråret var også flyttet ind.... Og tænk hvor sådan nogle blomstrende grene kan holde i evigheder i det kølige glashus. Nu venter vi spændt på at se og høre hvordan Tante Grøn ellers skal muntre sig med forårs-syslerne derude. Lad mig lige tilføje at vindueskarmene passer perfekt til spirekasser og tusindvis af små spirende planter.


Varmekilden i glashuset er - ud over sollyset og masser af levende lys, en fin brændeovn. Endnu en fin ting. Det er utroligt praktisk - og noget som jeg godt selv kunne tænke mig i vore lille Orangeri, men også utrolig hyggeligt.
Og så giver det rummet sådan en god kontrast...  Her er både bløde skind og puder, og de lyse farver - og så det hårde metal fra ovnen, stolene og bordpladen på det skøøøøøne bord, og det mørke skind og træ.


Billedet her under er mit ynglingsbillede... og jeg elsker at det er fra min hånd at det er kommet. For jeg syntes det viser glashuset og déts sjæl så godt. Man kigger ind igennem glasset og eventyret og drømmen virker så nært. Og så kan man kigge igennem glasset og ud i vinterhaven..... Og dér fortsætter drømmen jo - når foråret kommer. 


Jytte og John havde spurgt os om vi ville fotograferer deres nye glashus for dem, da Jytte var blevet "hyret" som gæsteblogger på den skønne blog "Havefolket".  Selvfølgelig ville vi det. Jeg tror vi er mange som kender Jytte som én som kan noget ganske særligt med ord, og som har fået en favorit i bogen "Tante Grøns have". Ærligt så syntes jeg, det er en ære at få lov at lægge billeder til hendes fine og hjertelige tekster, som er så vedkommende for mange. Vi nød "jobbet" :-)


Indlægget blev bragt på Havefolket søndag d. 9. februar, og du kan se eller gense det HER.
Jeg tillader mig at tolke de utrolig mange kommentarer på indlægget som om, at der er utrolig mange bloggere som har haft stor lyst til at give Tante Grøn en lille tanke og en "hilsen tilbage", og så er det bare altid skønt at læse hvad hun har på hjerte.
Mange har nok også den samme drøm - en drøm om et glashus, og jeg ved hvor meget jeg selv elsker at se hvordan andre skaber, bruger og indretter sit drømmested.


Besøget i Jytte og Johns glashus har gjort stort indtryk på mig, for jeg syntes det er så dejligt når ægte drømme går i opfyldelse. Deres drøm er det smukkeste jeg længe har set.

**

*Pssstt.... Vidste du at Jytte og John har planlagt at åbne 
deres unikke have for gæster igen i dette forår?*



40 kommentarer:

  1. Ja hold da op Susan, der hersker ren eventyrstemning i Tantens nye glashus - hvor det er tydeligt, at intet er overladt til tilfældighederne, alt er afstemt, hvor er det SMUKT.
    Tak for den utrolig flot tur og beskrivelse !
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at kunne tage dig med på turen Anita. Det er et skønt skønt sted.
      Mange forårshilsner fra Susan

      Slet
  2. Hold nu op, hvor er det smukt. Og nogle skønne billeder I fik taget.

    SvarSlet
  3. Tak for endnu en rundvisning i det unikke hus med kig til himlen og haven..... og måske med et lille periskop til havet ? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha Sussi... ja det kan da være at Tanten og Syrenprinsen tager ideen til sig med periskopet,
      Det er et fantastisk sted.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  4. Skønne billeder, skønt hus, skønne mennesker. Et orangeri er en nydelse, uanset størrelse, som jeg kun kan ønske alle ville have mulighed for i et eller andet omfang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig med dig..... det er skønt for krop og sjæl, og jeg ville ønske alle kunne opleve glæden og følelsen af sådan et sted.
      Mange forårshilsner fra Susan

      Slet
  5. Hej Susan.Tusinde tak for skønne billeder fraTante Grøns dejlige glashus.
    Har kommenteret da havefolket viste deres flotte glashus.
    Og fik en meget sød hilsen tilbage.Har noteret de to weekender hun holder åbent hus,Vi har planlagt en Nordjyllands tur til maj...........og skal helt sikker på besøg på Mors.Har jo også lige haft lånt den dejlige bog.
    Glæder mig rigtig meget til turen.
    God aften knus Jette
    PS.vil lige sige at jeg igen er blevet inspireret af dig,med hensyn til de smukke hvide krokus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette. Hvor er det herligt.... I får en skøn skøn tur til Nordjylland. Det er jeg sikker på. Måske vi ses... jeg vil helt sikkert være at finde i John og Jyttes have mere end én dag :-)
      Skønt at kunne inspirerer Jette - det gør mig endog rigtig glad.
      Knus Susan

      Slet
  6. Vakkert, vakkert, vakkert...glasshuset var utrolig fint innredet, så koselig det var innvendig!!! Vakre farger...Åhhh, jeg kjenner jeg har veldig lyst på glasshus jeg også...I'm in love! Flotte bilder du har tatt, Susan!!
    Ønsker deg en fin uke!
    Klem Jorunn

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din søde hilsen Jorunn. Kan godt forstå du er forelsket - for et glashus gør bare noget særligt ved os mennesker. Lyset og stemningen er unik - og helt betagende.
      Mange knus Susan

      Slet
  7. Ja Susan det er nogle dejlige billeder I/du har taget af det skønne glashus. Ingen tvivl om, at her er der en særlig stemning og hvor er det smagfuldt indrettet.
    Hvis jeg havde råd vil jeg hyre tante Grøn til at kvikke min udestue op med små og lækre detaljer, for det er hun dælme god til!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente.
      Ja Jytte kan helt sikkert nogle tricks - hun har et godt øje for detaljer og så er jeg vild med hendes stil. Og så er hun tro mod sig selv, og hvad hun har det godt med at omgive sig med... og det er måske det vigtigste når man skal indrette sig. Hvis man tror man skal efterligne noget i et blad, og så føle sig hjemme i én andens drøm - så kan man nemt blive skuffet. Jeg syntes man skal samle en masse inspiration, og så samle det til sit eget univers.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  8. Hvor er det bare blevet super lækkert - og med fantastiske farver.

    Tusind tak for en rundvisning og jeres smukke billeder, der gengiver tingene så man føler man selv står i rummet..

    Stort knus fra Sjælland.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Lise.
      Det er er skøn skønt sted, og der var så mange motiver at vi slet ikke kunne holde igen :-)
      Spændende at følge jeres istandsætteses-projekt - det ser så fint ud hvad I har fået lavet.
      KNUS til dig og familien

      Slet
  9. Kære Susan.
    Det er nogle dejlige billeder du og Jesper har taget. De oser af hygge. I er rigtig gode til at indfange stemninger.
    Det er fantastisk så skønt John og Jytte har fået indrettet deres glashus.
    Mange hilsner fra Eliane

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for sin søde hilsen Eliane.
      Det er så dejligt at høre at du og I andre søde mennesker kan lide billederne som vi har taget, for vi elsker jo at fotograferer. Men det der gør det særligt er jo at fange stemningen fra stedet - og hos Jytte og John var der masser af sjæl og stemning. Det var et smukt sted.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  10. Så utroligt smukt jordnært og behageligt et glashus, er vild med de hjemmegjorte detaljer, en fornøjelse at se, skønne billeder, og god læsning! Fik godt nok læst artiklen sidste gang(havefolket), og var imponeret,og en del smil kom frem:-) den sluttede så af med et spørgsmål jeg faldt i staver over;-)
    Mange hilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anette. Ja John og Jytte er nogle meget jordnære mennesker, og deres hjem og glashus er så smukt og ganske særligt. Jytte er utrolig god til at skrive, og til at sætte ord på.... og til at sætte tanker igang. Jeg har også tænkt over hendes spørgsmål.. :-)
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  11. Skøn fortælling og dejlige billeder - det er virkelig et drømmehus for Jytte og John og du skildrer det hele meget fint i billeder og tekst. Vi elsker en succeshistorie og det er jo netop det, der er her på Mors - dejlige mennesker der får drømmen opfyldt.
    Knus Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Ulla..... og det er SÅ rigtigt. Dejlige mennesker der får deres drøm opfyldt. Det er da den skønneste historie at kunne fortælle.
      KNUS

      Slet
  12. Skønt at se billeder af Tante Grøns glashus igen. Jeg nærmest savlende da jeg læste hendes blogindlæg tidligere. og må sige at mundvandet stadig står højt. Jeg kan bare ikke få nok af dine skønne billeder af huset, de er så fyldt med mine drømme. 1000 tak for et dejligt indlæg.
    KH Linda - www.Mrsdahl.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihhh hvor jeg kender det.... man kan blive helt væk i det som man drømmer om, og man suger til sig af hvad der inspirerer én imod at få drømmen til at gå i opfyldelse.
      Det er et smukt smukt hus... og måske du skulle kigge forbi her i maj måned hvor de har åben have og glashus? Det bliver smukt - og super hyggeligt.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
    2. HOV Linda - ser lige nu at I HAR bestilt jeres drøm af et drivhus hos Pavillon Danmark. Jeg vil glæde mig til at følge processen - og din blog iøvrigt. Jeg har lagt dig i min blogrulle :-)
      Mange hilsner Susan

      Slet
  13. Kæreste Susan.

    Både John og jeg er helt mundlamme og dybt dybt rørte over dine fantastisk smukke ord og dejlige billedkavalkade. Det er helt ubeskriveligt, som du forstår at læse os. Vi føler os næsten som om vi er med i "Kender du typen"? Det er så vidunderlig en fornemmelse, at blive forstået og "set" på den rigtige måde. Og du har forstået ALT, min livskloge pige:o)

    Uanset om jeg laver have, eller indretter glashus, gør jeg det netop med "maven" og hjertet. Jeg er ikke et særligt struktureret eller velorganiseret menneske, - mere et stemnings- og følemenneske, og derfor foregår mange ting rent intuitivt.

    Jeg elsker det uformelle, det afslappede og kontrasterne mellem hårdt, blødt, tuttenut og råt, gammelt og nyt. Og det har du OGSÅ set, Susan:o)

    Læder-sommerfuglestolen er f.eks moderne i sit udtryk og når man så kombinerer dem med retrostole fra det lokale forsamlingshus (som vi købte for en tyver stykket) kommer kontrasten og den er effektfuld, i mine øjne.

    Tænk sig, dyrene er totalt pjattede med at være derude og er ikke til at drive ind igen. Jeg er glad for at høre, at dyr er et vigtigt parameter for, om et rum føles godt og rart at være i.

    Søde Susan. Vi er så taknemlige for, at du og Jesper ville tage billeder for os. I det hele taget, er I til uvurderlig stor hjælp. I støtter og opmuntrer os hele tiden og det kan vi slet ikke takke nok for.

    Jeg ville gerne, jeg kunne skrive meget mere, men jeg har en muskel der har sat sig i klemme mellem skulder og nakke, så jeg er helt skæv i stellet og det gør herre ananas.

    Kære Susans læsere.

    Også en kæmpetak til jer, for alle jeres totalt overvældende søde og hjertelige ord, både her og på HAVEFOLKET. Hver eneste kommentar har betydet SÅ meget for os. Det er fantastisk med så meget positiv tilbagemelding. Vi er meget rørte.

    Knus og tanker til jer alle.

    TUSIND TRILLIONER TAK FOR DETTE VIDUNDERLIGE INDLÆG; SUSAN. Du er en engel uden vinger.

    Pst pst....hvis I er nogle bloggere, der har lyst til at holde et lille blogtræf, når vi holder Åben have og orangeri, så er I jo hjertelig velkomne til at arrangere noget. Vi skal nok finde et sted, her på matriklen, hvor I kan holde et lille gardenparty:o)

    Susan, hils lige Jesper, ikke?

    Kys og kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Sødeste Jytte.
      Lad mig bare kalde dette for den skønneste, men også sværeste kommentar at svare på :-)
      Folk kalder mig sjældent for klog - men livsklog er vel også meget bedre :-)
      Jeg er kun glad for at kunne vise jeres smukke smukke sted - for jeg syntes sådan det fortjener at blive vist. Det er unikt og forhåbentlig til stor inspiration for mange.
      Mange har drømme - men langt fra alle har ægte drømme. I havde en ægte og smuk drøm - og det gør mig så glad i maven at vide at det nu er virkelighed for jer.
      I fortjener det om nogen.... :-)
      I har et stort KNUS til gode til vi ses igen :-)

      Slet
  14. Sådan Susan! Da jeg læste indlægget og svælgede i billederne, tænkte jeg netop, at I vist da havde samme opfattelse af både familie, have og glasslot som jeg selv. Det er en dejlig beskrivelse, som jeg sætter pris på, da jeg desværre ikke selv har været på matriklen efter det nye glasslot er opført. Jeg har til gengæld besøgt haven og familien et par gange, (som jeg bilder mig ind, at jeg kender en smule), og jeg kunne så fint sidde her og nikke anerkendende, men jeg læste. Senere kunne jeg så se, at Tanten også mente, at du har ramt plet. Tak for et fint indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. ... og tusind tak for en sød og fin kommentar Nette.
      Det kan være svært at sætte ord på når man skal beskrive mennesker, og indlægget var også længe under vejs...
      Knus Susan

      Slet
  15. Ihh, hvor er det fint - og du har taget nogle utroligt smukke billeder - meget stemningsfulde. Man får simpelthen lyst til at slå sig ned i det glashus og bare nyde livet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Her kan man næsten kun nyde livet Bente.... Det er skabt som en lise for sjælen, og det tror jeg allerede at det er.
      Mange knus Susan

      Slet
  16. Se det er et rigtigt eventyr, om en dejlig drøm, der er gået i opfyldelse. Så smukt og lækkert og med så meget sjæl og charme, at man drømmer sig helt væk, i alle de fine detaljer. Det lyse rum, der vil blive det nye yndlingsopholdssted.
    Smukke billeder og flot indlæg Susan. Har nydt det og glædes over din evne til at fortælle og formidle de dejligste ting i livet.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette.... tusind tak.
      Det er store roser - som jeg er utrolig glad for.
      KNUS

      Slet
  17. Fantastiske fotos , med masser af inspiration... :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Herligt Heidi... sådan skal det være :-)

      Slet
  18. Kan slet ikke lade være med at smile. Selvfølgelig kommer de dejlige billeder fra din og mandens hånd. De gengiverglashuset i alt dets skønhed og charme. Håber på selv at kunne opleve det personligt i løbet af 2014.
    Tak for det flotte indlæg.
    Tidlige forårs hilsner fra Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er kun glad for at kunne vise jer alle det smukke smukke sted Heike.... det er virkelig et skønt sted - for ikke at tale om beboerne.
      De holder åben have og glashus de to sidste weekender i maj - måske det er dér du skal opleve herlighederne.
      Også forårs hilsner herfra
      Susan :-)

      Slet
  19. Smukke, smukke billeder fra et fantastisk glashus, det glæder mig så meget for den sødeste tante (og resten af tante-familien) at drømmen gik i opfyldelse. Molly og de to smukke havepiger pynter jo bestemt også... Jeg håber 2014 bliver året, hvor turen går til Mors, måske weekenden hvor fantastiske AS Bronzeart også er i haven, det håber jeg, skønt med skønt på :)
    kh Anne Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Søde Anne Mette.
      Ja - Molly og havepigerne, er nogle rigtige hygge-fiser.. de ved hvad der er godt, og hvor det er godt.
      Jeg håber også at I kommer til Mors i år - det vil være en stor oplevelse for jer. Min mor glæder sig også rigtig meget til at udstille sin bronze - og til at besøge Tante Grøn´s have.
      Måske vi ses? :-)
      Mange hilsner Susan

      Slet
  20. Kære Susan

    Sikke nogle fantastiske billeder - det ser bare så dejligt og lækkert ud :)
    Virkelig et smukt drivhus, der gad jeg godt sidde inde og nyde min kop te - ikke tosset :)

    1000- TAK for de inspirerende billeder, nu får man da kun lyst til at gå ud i sit eget havehus og pynte op med forår. Masser af grene i vaser.... :)

    Kærlig hilsen Tanja

    SvarSlet