søndag den 22. december 2013

21. december

Hjemmelavet konfekt - dét hører julen til syntes jeg. Så er det helt rigtigt.

Men egentligt havde jeg affundet mig med at det var én af de ting som jeg bare ikke nåede i denne jul..... tiden er fløjet afsted, og vi har haft vores tanker andre steder.


Og måske fordi jeg ikke havde planlagt at skulle lave konfekt..... så fandt jeg pludselig både lysten og tiden til det. Og jow... så faldt jeg lige over en spændende opskrift på "Blåbærtoppe" som jeg bare måtte prøve.


Marcipan, kakao og hakkede tørrede blåbær.... og hvid chokolade på toppen. De både lød lækre, og så gode ud på billederne. De skulle prøves.


Den hvide chokolade blev revet og smeltet - og så var den klar til at agerer sne på "Bjerg-toppene"


Lidt sølvstøv og kandiserede violer.... og de ser perfekte ud. Nu håber jeg også de smager godt.... Men jeg må vente, må jeg - der er ikke mange og der er ikke plads til en prøvesmagning. 


Lidt af den gode gamle konfekt blev det også til. Marcipan - med nødder og fint pynt. 


Men så var det jo at der blev så sært stille i køkkenet.... !!! FOR stille altså. Lukla havde haft snuden for langt fremme - og havde fundet konfekten på køkkenbordet hvor det stod til afkøling. 


To "Bjergtoppe" manglede - og Lukla havde hvid chokolade på næsen. Det var ikke godt. Chokolade er ikke godt for hunde - slet ikke godt. Chokolade indeholder nemlig stoffet theobromin, og det er meget giftigt for hunde. Heldigvis indeholder hvid chokolade mindst - i modsætning til mørk chokolade som har mest, så det trøster os. Og hun har det ok og viser ingen tegn på forgiftning - kun skuffelse over at hun KUN nåede at få to.

Så vi andre glæder os stadig til at smage .... men hvis vi skal måle succesen ud fra hendes smil efter udåden - så er de rigtig gode.


*Nu er det snart jul*

1 kommentar:

  1. Godt du fik inspirationen frem, sikker på alle synes om det ikke kun hunden :-).Jeg får forhåbentlig lavet lidt konfekt idag. Lige pludselig går tiden bare stærkt.

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.