søndag den 21. juli 2013

Dansk sommer når den er bedst

Sikke en fantastisk weekend det har været.... den har været lang, varm, skøn og ikke mindst super hyggelig. Lørdag havde vi inviteret til havefest i anledningen af min søde mands runde fødselsdag, og vi kunne ikke have ønsket os et smukkere og bedre vejr.


Ja vist var det varmt, men under vores gamle æbletræ er der både lidt vind og dejlig svalt. Her havde jeg dækket op til os - og det var perfekt til sådan en dag.


Der er nu ikke noget som at blive fejret på en sommerdag. Jeg indrømmer det gerne - jeg er ret misundelig. Jeg er et januar-barn, og kan ikke helt forstå det. Jeg som er så glad for have, jeg kan aldrig inviterer mine gæster til sommerbrunch eller grill. Er jeg heldig, så er der en lille snestorm - men det er også det vildeste. Og så er der det med ønsker... jeg ønsker mig SÅ mange ting om sommeren. Der er uendeligt mange smukke planter, haveredskaber, hynder og andet smukt som jeg drømmer om, men det er jo ting som er flygtige, og som ikke kan skaffes når vinteren står for døren. Måske jeg skal til at gøre noget mere i at give mig selv en sommergave hvert år?


Men jeg nyder når vi holder sommerkomsammen. Og jeg nyder at fejre min søde mand. Og se lige en kage... Verdens bedste fødselsdagskage - hvis du spørger mig. Den er virkelig lækker og altid et hit. Opskriften ligger iøvrigt HER på bloggen - det er den MEST sete side på min blog. Så det er vist andre end mig der syntes det er en go´ kage ;-)


Det var et festmåltid uden lige.... Slagterens bedste og mest møre bøffer, forskellige salater, nybagt brød og lækkert pesto. En grillaften af den aller aller bedste slags.


Det var en skøn aften. Stille og lun. Bålfadet var tændt og der var lys i træerne og rundt omkring. Det var SÅ hyggeligt. Det giver en helt speciel stemning når der er levende lys. Det er virkerlig smukt og jeg elsker det. Det er lige som om at haven bliver levende, og det et tydeligt at se de små rum.


Så efter en lang, varm og hyggelig dag, var vi idag helt friske på at komme ud og opleve. Trods varmen kørte vi afsted mod Århus for at snuse rundt på loppemarkeder.
Og der var gevinst. Se bare det fine gamle vindue. Det er så fint og lige hvad jeg har drømt om. Hvor det skal stå ved jeg ikke helt endnu, men måske det ender som dekoration i Orangeriet. Det er ikke utænkeligt. Den fine gamle vinballon kom også med hjem. Det slap igennem min mands noget kritiske nåleøje, men kun for at den virkelig er gammel og fordi at jeg lovede at jeg så ville skille mig af med to af de store som jeg har. Ja - måske der kommer nogen til vore "Åben have og Orangeri" som falder for dem. Det er måske ikke utænkeligt.


Denne fine glasklokke og apotekerglasset kom også med hjem. Apotekerglassene har jeg en svaghed for, men ofte er priserne overdrevet høje. Så når de er nede i normalt leje - så bliver jeg bare nødt til at slå til.


Nu sidder jeg ude i Orangeriet og blogger.... lyset er ved at forsvinde uden for, og det er min dag desværre også. En ny arbejdsuge starter imorgen - men sikke en spændende weekend som venter os igen på den anden side.

*Nyd sommeren*

13 kommentarer:

  1. Det må ganske bestemt have været en fantastisk fødselsdags-havefest i de rammer, vi har haft her i weekenden. Hvor ser der bare hyggeligt ud på billederne. Jeg er også januar-barn og ved lige hvad du mener...

    Skønne loppefund.

    Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Frk. Anemone.
      Tak for din søde hilsen. Hvad siger du, skal vi ikke indføre en selv-købt "sommer-gave-til-haveelskende-januar-børn"?
      Mange sommerhilsner fra Susan

      Slet
  2. Hej Susan.Dejlige billeder fra din smukke have.Og en dejlig fest i holdt for din mand.Jeg er sommerbarn-juni,og nyder altid højsommeren med vores venner.Har lige været i London og til haveudstilling på Hampton.Har lavet to indlæg derfra,hvis du har lyst til at se masser af dejlige billeder.Rigtig god aften til dig knus Jette
    PS. dejlige loppefund

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette.
      Tak for din skønne hilsen.. og tak for kigget på din blog. Jeg er lettere misundelig over alle de smukke haver og udstillinger som du har set. Det ser sørme godt ud. Men er det ikke svært ikke at lade sig friste? Jeg mener - der må være mange ting som kan købes - og som er svært at tage med hjem til DK?
      Men skønne billeder og sikke en masse inspiration det må give dig.
      Mange varme sommer hilsner fra Susan

      Slet
  3. Stort tillykke med manden din. Herligt at kunne fejre ham i ægte dansk sommer i haven. Dejlige billeder, kan godt forstå at i hyggede jer. Skønt med sådan en loppetur, og fine ting i fik med hjem, i har godt nok været heldige.
    God arbejdslyst, jeg har lige 2 vagter i denne uge, så er der 3 ugers ferie :-)
    Sommerknus

    SvarSlet
    Svar
    1. FERIE.. hvor dejligt Anette.
      Håber I har kunne holde til varmen - måske I har været ved vandet. Det er jo inden for rækkevidde :-)
      Her har vi lige en uges arbejde mere - så er der ferie igen.
      SKØNT. Havehilsner fra Susan

      Slet
  4. God ide med en gave til dig selv.... jeg har fødselsdag om en uges tid, så jeg har haft min del af sommerfødselsdage.... men jeg vil alligevel gerne ha godt vejr på dagen :) Flot gammelt vindue, ku' det ikke være din sommergave til dig selv?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi.
      STORT og ♥lig tillykke med føs´dagen.
      Du må da have haft godt vejr kan jeg tænke mig :-)
      God ide med vinduet - det var dog min mand som købte det ;-)
      Næææææe jeg lurer lidt på nogle lækre ting fra Havegalleriet.dk - så måske dét bliver til en gave.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  5. For søren Susan i bor så fantastisk hyggeligt, og et stort tillykke med din mand.. Hvor har I bare en fantastisk matrikel... :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Heidi.... Her har også været dejligt med skyggefulde steder i de sidste dages hede. Ja - vi kan undre os over at nogen vælger at fælde alle gamle træer i deres have - det kan nemlig godt blive ret hedt på sådanne dage.
      Tak for hilsnen til min mand.... :-)
      Havehilsner fra Susan

      Slet
  6. Hej Susan.
    Tillykke med din mand. En dejlig dag, ser det ud til.
    Jeg er septemberbarn, så ind imellem kan jeg fejre fødselsdag på terassen, men kun om dagen...... Kan heldigvis huske de fleste af mine ønsker fra om sommeren....
    Tak for dine billeder. Vi skal have gæster i aften og vejret arter sig det meste af aftenen. Glæder mig til at gå og hygge med menu og pynt. Tror jeg skal rundt med lanternerne nu.... så de hænger klar til mørket sænker sig.
    God weekend.
    Lotte

    SvarSlet
  7. Tillykke med gemalen Susan. Det ser ud til at have været en hel skøn dag ud fra de skønne billeder. :-)
    Ønsker dig en fortsat god sommer
    Sommerknus
    Birgitte

    SvarSlet
  8. Skønne billeder du har ... Både stemning og smukt for øjet... Smuk vin ballon , pas på med at stille den direkte i bagende sol ( min sprang pludselig) øv ...

    SvarSlet