torsdag den 25. oktober 2012

Hvem der bare kunne ældes med ynde

Nu er det vist ved at være sidste udkald for efteråret....
Vejrguderne har sendt pingvinerne ind over midtjylland og vinterfrakken er fundet frem. Og måske..... hvis jeg er heldig.. så kommer der også lidt sne i løbet af dagen i morgen. 


Så måske det er sidste chance for at vise efterårets flotte farver fra haven. Frost og blæst - så falder mange af de sidste blade vist af. Havemøblerne får lige et par dage mere i haven inden de skal pakkes ned. 


Hostaerne er helt "smeltet" og snart kan man ikke kende de forskellige slags fra hinanden. Vi havde ellers tænkt os at fjerne 3 af dem med de hvide kanter på bladene. Men måske vi bare skal mærke dem op, og så finde spaden frem til foråret. Vi er vist ved at løbe tør for tid.


Og her er vist en præmiere :-) Jeg tror ikke, jeg har vist denne side af huset før, men egentligt er jeg ret glad for den. Det er "bagsiden" af huset som ligger på modsatte side end haven - og så er hvad man ser fra vejen. Bag døren er vores udhus, og bag det lille espalier til venstre står vores skraldespand. Og når man kigger ind ude fra vejen, så ser man ikke skraldespanden, men kun døren og klatrehortensiaen rundt om. Jeg hader skraldespande - og det vil ikke være det første jeg ser når jeg kommer hjem med min cykel. 


Hostaerne i haven har stadig flotte farver, men kransen på fordøren er ved at ældes. Den er stadig flot og pryder døren perfekt, men farverne er fadet ud og den falmer mere dag for dag. Men det gør ligesom ikke noget... den gør jo bare hvad vi alle håber på - at ældes med ynde. 





4 kommentarer:

  1. Det går hurtigt nu. Med blæst og kulde går der ikke mange dage før træerne er nøgne.
    En rigtig fin skraldespandløsning. Det kunne være, jeg skulle tage den idé til mig, og få gjort noget ved min ;-)

    Din krans er virkelig ældet med ynde :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ina....
      Ja jeg så en lignende løsning i et blad engang for mange år siden, og så tænkte jeg også... det er dét vi skal gøre.
      Og hvor er jeg glad for det. Det pynter bare SÅ meget.
      Mange hilsner fra Susan

      Slet
  2. En rigtig go løsning. Jeg hader også skraldespande, men de skal jo være der :o)
    Kransen er smuk - ældet eller ej. Hortensiablomster er smukke i alle stadier :o)

    Ha en go dag...

    SvarSlet
    Svar
    1. Skraldespande er ligesom postkasser... Ikke altid kønne, men ret nødvendige.
      Men kan vi pynte på dem, så lad os endelig :-)
      Også en god dag til dig.
      Hilsner fra Susan

      Slet