søndag den 13. november 2011

Sikke en dejlig weekend

Så er weekenden ved at være slut... for denne gang. Godt man ved at den vender tilbage om en uge - det er nu rart at vide.


 I dag skulle vi have andesteg - og det passede jo fint med at det vist også var op over at høste vores eneste appelsin. Den duftede helt fantastisk, men var noget tør inden i. Heldigvis betød det jo ikke noget for skrallen. Den blev revet ud over anden, og det smagte bare himmelsk.


Orangeriet er også kommet et skridt tættere på at være klar til vinter. Alle puder og tæpper som ikke må overvintre ude, er kommet ind i varmen. Også vores vandbajler er blevet tømt for at undgår de springer i frosten, og planterne er stillet op til "vinter-skue".


Det var en utrolig hyggelig dag, vi havde igår, og I kan tro at julestemningen fulgte med os hjem.


Vores besøg hos Sparragård, var nøjagtig lige så skønt som jeg husker der plejer at være. Duften af alle de varme stearinlys der møder én i hoveddøren er helt speciel, og syntet af ene smukke ting og møbler. Skøn skøn følelse.


Jeg kunne ikke stå for denne lille fine "dekorations-kage" og den fine julepose med fransk skrift, og så er der altid fine stearinlys at finde.


Og sørme om ikke vi fandt den helt idelle opbevaring til vores "brænde". Den fine zinkspand passer perfekt ved siden af brændeovnen. Og så kan vores lille hund Lukla heller ikke længere nå det fra sin seng - den gamle kuffert.

Korrekt så er Sparregårds hjemmeside ikke opdateret i lang lang tid... men butikken er stadig åben i nogle weekender om måneden. Skriv en mail og spørg om hvilke det er :-)


Hos Savillas fandt jeg et par fine viskestykker - billige og "julede" lige efter min smag. Og så iøvrigt.... vaflerne og æbleglöggen var utroligt lækkert. Masser af kalorier - og masser af smag. Men hvis vi nu siger at julen er startet... så må man godt ikke?

6 kommentarer:

  1. Jeg kom tilfældigt forbi din blog.
    Gode billeder.
    Hvor ser appelsinen indbydende ud. Man får lyst til at smage.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  2. Ihh hyggelige billeder. Sikke en flot appelsin.
    Synes weekenden er gået alt for stærkt, men ja godt der snart kommer en igen og der skal vi jo på tur. Glæder mig SÅ meget.

    Knus

    SvarSlet
  3. Dejligt at i havde en god dag som forventet :-)

    SvarSlet
  4. Ja, det er nu rart at det er weekend en gang om ugen :-D
    Sikke skønne ting du fandt. Jeg ville nu nok ikke kunne nære mig for at sætte tænderne i kagen ;-)

    SvarSlet
  5. Jeg vil håbe, at jeg kan komme på de kanter på et tidspunkt - det er lidt (meget) langt fra hvor jeg bor :-)

    SvarSlet
  6. Det kan være svært at høste appelsiner og citroner på det rigtige tidspunkt. Forventningens glæder viser sig ofte at være den største.

    Fantastisk drivhus du har fået skrabet til dig !!

    SvarSlet