torsdag den 16. august 2012

Velkommen til min terrasse

Ja - nu starter en rundtur i min have...  Det er vist på tide :-)
I dag vil jeg vise jer terrassen.


Den ligger bag vores hus. Væk fra vejen, så der er roligt og helt ugeneret. Om sommeren ligger den i fuld sol fra sidst på formiddagen og til sidst på eftermiddagen - derefter går solen væk bag vores nabo´s store træer.

 
Vi har mange krukker - ja i hele haven. Jeg kan godt li´ at jeg kan flytte rundt på dem. Så kan man altid samle dém som er smukkest sammen, og når nogen blomstre af eller bare bliver for "kedelige" så kan jeg flytte dem.


Især er jeg glad for mine hostaer - de er nemlig altid pæne. Og i krukkerne kan sneglene ikke nå dem - hvilket er ekstra skønt når man kigger på vores hostabed nede i haven. Dér er ikke kønt.


Op af huset - på en gammel skolebænk, har vi vores krydderurter. De nyder terrassens varmeste plads, og kvitterer med masser af duft, og lækkerier til vores madlavning.

 
Vi har flere siddepladser. Vores "almindelige" havebord - og vores runde grilbord. Grilbordet er rigtig lækkert - men desværre sjovest når sommeren viser sig fra sin smukkeste side. Vi kan sidde 6 personer omkring det, og har så midt i bordpladen som er lavet af sten, en Morsø-gril sunket ned. Så kan vi alle, hver især, grille vores mad. Betonrøret under bordet bliver opvarmet så der er lunt ved benene. Det er super hyggeligt og en rigtig sommeraften værdig.


Det er utroligt skønt deromme - og passer ret godt som supplement til vore Orangeri. Vi har altid et godt sted at sidde - uanset vejret. 


I hegnet ind til vores nabo har vi masser af brombær - og i år er det et ekstra godt brombær år. Vi glæder os til at fylde fryseren med de skønneste bær - der er ikke længe til.


*Fortsat god dag*



13 kommentarer:

  1. Åh, hvor ser det dejligt ud - husk nu: nyyyyyyd!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro vi nyder Sussi :-) Og ferien har vi jo et par dage endnu....
      Hilsen Susan

      Slet
  2. Hvor har du dog en dejlig have - kunne godt lære nogle fif ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne.... og hvor er det dejligt hvis du kan få lidt gode ideet ved at kigge forbi :-)
      Mange hilsner Susan

      Slet
  3. Hej Susan, sikke en pragtfuld terrasse, med den samme charme og stemning som resten af haven. Det runde grillbord, det er da helt genialt ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi. Ja grillbordet er super... det er vildt hyggetligt at sidde dér. Og så er det da bare genialt - at kunne lave sin egen mad.
      Hilsen Susan

      Slet
  4. Hvor ser det hele bare dejligt ud! Kan sagtens genkende den med krukkerne, der kan rykkes rundt. Havde selv besøg af samme gæst som dig og var superspændt på om han kunne bruge vores drivhus.... Så var det rart lige at kunne placere krukkerne så alting så bedre ud. Og han kunne godt bruge "Drive-huset", så vi ses d. 22. juni!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Fru Skipper :-)
      Ej altså hvor jeg GLÆDER mig til at se alle de spændende drivhuse i bogen..... incl. dit :-)
      Og sikke da en god ide han havde fået dér... vi glæder os også til d. 22 juni. Det bliver sjovt at se alle de kreative mennesker bag drivhusene. Men inden da glæder vi os for vildt til søndag - for vi behøver nemlig ikke vente til næste år med at komme på besøg i hans smukke have.
      Fortsat god dag.
      Susan

      Slet
  5. Hvor er det nogle hyggelige siddepladser I har i haven... glæder mig til at se mere :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder herligt Fru Friis... for der kommer mere :-)
      Jeg skal nok komme haven rundt.
      Rigtig god weekend.. den er liiiige på trapperne.
      Hilsen susan

      Slet
  6. Hej Susan..Hvor er det dog bare nogle skønne sidde-pladser, I har..Det ser sååå hyggeligt ud..Kh og god weekend Camilla..

    SvarSlet
  7. Tusind tak for turen - der er en skøn atmosfære hos dig!

    :-) Dorthe

    SvarSlet
  8. oj oj oj hvor er der bare hyggeligt på terassen Susan og vejret i week-enden er da helt i top så de hyggelige omgivelser kan nydes i fulde drag derude.

    Jeg er ved at komme ud af mit ferie mode og får efterhånden læst op på bloggene og jeg skal da love for der sker noget også hos dig. Glæder mig til at læse C.D. inslag om dit skønne orangeri til vinter :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.