Roser

Hvem drømmer ikke om et stort og smukt rosenbed. Vildt og frodig - og med den skønneste duft? Jeg gør - og har altid gjort det.

Desværre har jeg aldrig være heldig med roser.
Ja - jeg har hørt dét med at det skulle være så let... men det har altså ikke været gældende for dem i min have. Jeg har læst og jeg har lyttet... men uanset hvad jeg har prøvet at gode råd, så er de aldrig blevet til noget. Hvis de da overhovedet er overlevet.

I mange år har jeg holdt liv en en stor engelsk rose, men i år er det bare helt fantastisk flot. Jeg er temmelig overrasket må jeg sige. Gad vide hvorfor den pludselig viser sig så flot..?

Og jeg nyder den - alt hvad jeg kan. For måske det bare er i år den er så fin.... Måske den næste år er tilbage i det gamle "jeg overlever lige" look. Ja - jeg håber ikke på for meget kan I godt høre.

Men faktisk, så er den fine New Dawn som vi plantede på vores terasse sidste sommer - dén er også rigtig fin. Det er min personlige yngling - og den vækker så mange minder hos mig.

Min mormor havde sådan én ståeden ved trappen ved sit gamle hus - og duften af de smukke blomster er et stærkt minde fra min barndom.

Jeg håber sådan det varer ved... at roserne vil begynde at vise sig smukt hver sommer. Det er lige hvad jeg drømmer om.

Er der iøvrigt nogen der kan fortælle mig navet på den engelske rose? Da den blev plantet for mange år siden - da var det ikke lige navnene jeg tænkte på.