mandag den 26. marts 2012

HJÆLP

Hvor kunne jeg altså godt bruge noget hjælp - hjælp fra "havekloge" og ide-rige bloggere :-)

For hvis der er noget jeg har brudt mit hoved med - når det gælder haven altså, så er det dette bed. Det VIL bare ikke blive godt.


Bedet går fra nedløbsrørret og hen til lågen.
Det er et 10 års gammel magnoligetræ der står foran nedløbsrørret, det er dog altid blevet holdt nede med grensaksen, for at det ikke skulle dække op foran vinduerne.
I den anden ende af bedet står der en rose - en engelsk af en slags.
I bunden er der en del kærmindesøster, og 3 mislykkede roser som jeg nok burde fjerne.
Jorden ved nedløbsrørret er ofte meget våd pga. afløbet.


Ja - jeg har plantet roser der af flere omgange, men jeg har bare ikke "rosen-fingre", og de dør altid. Den store rose er rigtig fin selv om den er voldsom stor - men tør sørme ikke klippe for meget i den, for så ved jeg den vil gå ud. Ja - det er det der sker!!

Hvad gør jeg?

Jeg har jo en drøm om sådan et "Dalby-plantetårn" med klematis og ærteblomster og kunne godt se det for mig dér på hjørnet istedet for rosen. Men dén rose er jo åbenbart den eneste rose jeg skal eje....!!! Hvad kan jeg plante imellem de to store "gevækster"... Det virker så rodet som det er, og er svært at holde pænt. Skal jeg fylde bedet med Hosta eller Hortensia? De er mine ynglings - og kan plantes tæt :-)

Så hjælp mig gerne .... jeg har sådan brug for nye indput :-)

11 kommentarer:

  1. Det er jo lige netop derfor dette blogforum er så genialt, direkte hjælp til havefolk der er gået i stå. Jeg er sikker på du får mange gode råd, jeg vil ikke kaste mig ud i det helt store, dog vil jeg sige at hvis buskrosen lykkedes, må du da for alt i verden ikke flytte den!! Måske den ligefrem er en rose der kan blive høj, nogen gange er der lidt forvirring (efter min mening altså) i de historiske og engelske roser som sagtens kan vokse som slyngroser.
    Hosta som bunddække går man aldrig fejl af, og noget nemmere findes da ikke. Hortensia syntes jeg også er et godt bud, en smuk en der matcher rosen og magnolien.
    Roser trives iøvrigt ikke hvor der har været roser før, måske er det der det går galt...
    Glæder mig til at høre hvilke foreslag du får derudefra :o)
    Fortsat god aften fra mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det gik sørme hurtigt med nogle indput - Tak hvor er I søde. Ja - rosen er købt som en alm. rose. Ca. 70 cm høj.. Dét stadie er den kommet over *fnis* Og jeg har jo også sådan - at når dén virkelig er så fin.. så er det jo synd at flytte den.
      Fint at du også syntes det kunne være en ide med hosta og hortensia. Og de med roserne i jorden - det vidste jeg ikke. TAK :-)
      Hilsen Susan

      Slet
  2. Tror også at hortensia villa være flot, du skriver ikke om det er til Syd, men det går jeg ud fra:) en ting er sikkert du må ikke dække det flotte hvide træværk du har i baggrunden, det er super flot og vil være syndt at dække det med noget der bliver for højt. Du kan selvfølgelig også have 3/4 slags halvhøje stauder:) der tåler de jordforhold de vil blive udsat for der:) Anne Gine -

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Gine.
      Bedet ligger mod syd-øst. Og nej jeg elsker den hvide mur - så den skal ikke dækkes for meget til.
      Tak for gode ideer.
      Hilsen Susan

      Slet
  3. Hmmm, det er altså ikke nemt at vejlede, der er jo meget at vælge i mellem, men min første indskydelse - da jeg så dit billede - var busken BLÅSKÆG.

    Jeg ved ikke om jordforholdene m.v. passer, men jeg er personlig glad for BLÅSKÆG, som får nogle smukke blålilla blomster som sidder i buketter. Derudover blomstrer den i løbet af sensommeren.... altså der hvor alle andre blomster er ved at være overstået.

    SvarSlet
    Svar
    1. Blåskæg - den kender jeg ikke. Må lige ind og kigge den ud. Lyder spændende.
      Tak for det.
      Hilsen Susan

      Slet
    2. Ja, jeg er jo så nysgerrig på hvilke forslag du får herinde, og nu lærte jeg lige noget om blåskæg, som jeg heller ikke kendte!
      Jeg vender frygtelig tilbage!! ;o)

      Slet
  4. Blåskæg er også ny for mig, den ser spændende ud! Fås i en gulbroget udgave også.
    Jeg købte sidste år en klokkebusk i gulbroget . Den får hvide blomster med en lyserød bund, den er også meget sød.
    Man kunne så holde »temaet« så det, der plantes har brogede blade. Da du er glad for den hvide væg, kunne bladene på planterne holdes med hvidbrogede blade. Kan være små buske som pieris, hydrangea, skimia , så planterne matcher væggen. Man kan også få en mægde bunddække med hvidbrogede blade.

    SvarSlet
  5. Jeg tror, jeg ville vælge Astrantia (Stjerneskærm)i baggrunden og Geranium (storkenæb) foran sammen med Helleborus Orientalis (påskeklokke), hvis der ikke er al for bagende sol. Så har du blomstring en stor del af foråret/sommeren, specielt hvis du vælger en af de Geranium med en lang blomstringstid fx. Geranium oxonianum. De vil alle være smukke med både rosen og magnoliaen, og ikke mindst med den fine veranda.
    mvh Lotte

    SvarSlet
  6. Jeg vil ikke rode mig ud i at komme med gode råd, jeg er stadig selv på det stadie hvor jeg spørger om gode råd :o)
    Men der er da også kommet en del gode forslag, så mon ikke du finder på noget...
    Jeg er vild med din veranda, det ser supergodt ud :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  7. Hej Susan, måske er det helt passé med råd til dit bed her 2½ måned efter, men jeg tænkte straks et par buksbom kugler, da jeg så det skønne bed. Evt. én helt på hjørnet til højre, og en mere ved siden af rosen ved nedløbsrøret. Hosta og hortensia ville jeg ikke sætte i et syd-øst vendt bed, selvom de er skønne, tror de vil blive "grillede". Hvad med en line eller to langs nedløbsrøret (som ikke er super synlige), og så en klematis der kan klatre deropad i foråret/den tidlige sommer. I bunden af bedet ville jeg pakke en masse forårsløg. Og så fylde ud med sommerblomster til det mere blivende "kommer til dig". Mange hilsner fra Trine

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.