Sensommer aften med levende lys

Vi suger til os af det dejlige vejr. De varme dag og de lune aftener, og den fantastiske flotte himmel over os i døgndrift. Der er danske sommer når det er bedst, og hvor er det bare dejligt når vi bare SÅ gerne vil tilbringe alt vores tid i haven.

Vi kan ikke andet end at nyde det, og vi nyder særligt feriefølelsen som kommer listende tilbage nu vi har den første weekend efter at vi er startet på arbejde igen. Vi har nydt at kunne spise under æbletræet endnu en gang, og med levende lys og friske blomster på bordet, smagte den grillede laks endnu bedre.

Det var ikke så varmt her i aftes, men i vores dejlige lille Orangeri er der dejligt og lunt. De levende lys varmer både rummet og mit hjerte. Det er en fantastisk stemning og både vi og de 4-benede hygger sig med at rykke inden for i glashuset.

De levende lys kan dét dér med at bringe rum, stemning og varme til en have. Følelsen af at det er et rum hvor der er godt og trygt at være, bliver unægteligt større når der er lys i skumringen og i mørket.
Jeg hører det nogen gange - og ved at folk tænker det.... at det er lidt underligt at "indrette" sig ude i haven. Men de der gør det, bruger bare deres have mere. Og selvfølgelig gør de de ... mennesker er nemlig skabt sådan at vi helst ikke sidder med ryggen til døren, og vi helst opholder os hvor vi får følelsen af at være trygge og afslappede. Det følelse giver en have med lys og rum.

Vi har levende lys flere steder i haven. I lanterner rundomkring på stierne og ved trappen til Orangeriet, i små glas i træerne, på havebordet  - og selvfølgelig i Orangeriet.

Levende lys gør haven mere levende - det er enkelt og ganske sandt :-)
Mange havehilsner fra Susan

*Har du også levende lys i jeres have?*

Gamle franske kaffeskåle

I formiddags havde én af byens skønne butikker arrangeret loppemarked på det gamle Nytorv. Butikken Lidengård har mange fine ting, og blandet andet har de vist stort set alt fra Jeanne d'Arc Living. En fin lille butik, og en stil som jeg ofte finder noget som jeg godt kan li´. Torvet foran butikken er under ombygning, og derfor er bilerne nu ikke dominerende. Et lille marked med ting som passer "i stilen" var en rigtig god ide, og vi tog lille Sarpa med på loppetur. 

Jeg faldt for de fine gamle kaffeskåle her fra Frankrig. En rigtig god pris og de skønneste farver. Jeg har en ting med de skåle - jeg elsker dem. Desværre er de farver og modeller som jeg slet ikke kan modstå oftest også lidt pebrede. Ja - så er jeg ikke hurtig nok ved tasterne, og de er som regel solgt når jeg får mig taget sammen. Men disse her - de er et godt fund  :-)

Ja - de blå og grønlige farver kan jeg ikke modstå, og de gamle blå "Mason- jars" som også står i køkkenet er også ret nye. Følte mig heldig da jeg fandt flere på én gang - og jeg nyder nu at se den fine grønne farve i vores køkken hver gang jeg kommer forbi.
Èt af glassene er fyldt med mandler. Det står lige dér midt i det hele... for dem spiser vi hver dag.

Min ynglings morgenmad, eller mellemmåltid er nemlig Skyr med vanille, mandler og bærsovs. Det smager fantastisk, mætter godt og er tilmed i den sunde ende. I dag fik vi også ny forsyning af bærsovsen i hus igen. Lidt fjollet - men vanen byder at dét bare er det bedste. Så de nye skåle blev indviet med maner :-) Og det var slet ikke så ringe sådan en lidt doven lørdag i den varme have.

* Har du noget du bare elsker.... gamle "fund" - planter - eller måske en ynglings morgenmad? * 

Nærmest som en "make over"

Åhhh hvor har det været et vild og utæmmet syn der har mødt os på vores terrasse i lang tid. Eller - på mindre flatterende dansk "møg beskidt og rodet syn".

Men med et par timers fælles og effektiv hjælp er det nu igen rigtig fint. Og det er godt - det er unægteligt svært at finde udhuset når man skal gå med lukkede øjne der om.

Den del af haven har bestemt ikke fået alverdens kærlighed i dette forår og sommer. Tvært imod var det blevet et godt sted at sætte ting sådan lidt af vejen - sådan at dén del af haven som vi har opholdt os i, har kunne holde en vis standard :-)

Hvad kan jeg sige..... Det var meget tiltrængt at vi gik i gang.

Men heldigvis så er det jo sådan - at intet er så skidt at det ikke er godt for noget. Og det er da virkelig en skøn oplevelse at kunne se hvor langt man er nået. At det gør en forskel at bruge krudtet og kræfterne på dét - og at det egentligt ret nemt bliver fint og indbydende igen.

Selv de triste krukker har fået nyt liv. Ja på den simple måde, ved at de blev luget for alverdens ukrudt, og ved at blive flyttet rundt sådan at dem som er "tidens fineste" nu også er dem som ses mest. Ingen brug for den store ekstra shopping til krukkerne - kun et par små kløver er det blevet til.

Alle fade og vandskåle har fået en ekstra god omgang rengøring, og det er noget vi alle sætter pris på. Hundene bruger de forskellige fade til at drikke af, og derfor er de som det eneste blevet holdt rent på terrassen. Men særligt det smukke smukke spejlbassin fra keramiker Helle Nørby kommer til sin ret når fliserne er fejet omkring det, og de nedfaldne blade fra æbletræet er fjernet. Det er èn af vores aller fineste ting vi har i haven syntes jeg.

Jeg er særligt glad for hosta i krukker - det ses måske på billederne. De er simpelthen så taknemmelige, at de selv efter en sommer uden kærlighed, stadig står smukke og med de flotteste grønne blade. Flere af dem er i blomst lige nu. Det er noget som mange bestemt ikke bryder sig om - men jeg gør. Sorterne som vi har i haven, har fine lette stængler og jeg elsker deres lys lilla farve.

Mine hosta-babyer som jeg såede for et par år siden står stadig i de små lerpotter. De ville nok vokse sig store hvis de blev sluppet løs på mere plads, men jeg kan ret godt li´ dem i den lille udgave. Og så er jeg vild med dem i det runde underfad - "kapslen" som min søde mand kalder den. Ja ikke alt kan eller skal forklares - men den gør sig godt i en sammenhæng og i mine små opstillinger af planter.

Ud over hostaerne er der ikke meget som blomstre deromme for tiden. Liljerne gør - og de er til gengæld også helt overvældende både med farver, duft og mængde af blomster. I aftentimerne kommer duften af liljer glidende over trappen, og ned i haven.....  det er en nydelse.

Liljer er ikke noget jeg har den store succes med, og slet ikke i bedene hvor jeg allerede for år tilbage opgav at have dem. Men i krukken her står de godt. I år har ingen snegle fundet vej - og eller ingen biller. Lidt heldig har men vel lov at være :-)

Jo da - der er også lidt blomst i hortensiaen. En lille én. De har i modsætning til hostaerne ikke taget det så pænt at blive forsømt, og både blade og blomster er små og fåtallige. Der er stor forskel på om de har haft en sol eller skyggeplads, og det er fair nok. Ingen klager herfra - jeg har bare kunne passe bedre på dem.

Krukkehjørnet viser også at der har været en del mindre aktivitet en sædvanligt. Jeg mindes tydeligt følelsen af at mangle krukker...  det er da virkelig øv at forelske sig i en fin fin plante, men så mangle krukken til den. Jeg mangler ikke nogen i år - jeg har et pænt overskud. Men krukker kræver vand og kærlighed - og det har jeg ikke været så gavmild med.

Sarpa var en ihærdig hjælper med arbejdet - og særligt alt der har kræver at vi bruger en kost er hendes ynglings beskæftigelse. Men som alle flittige hjælpere, så bliver de trætte. Og hvad er mere hyggeligt end at putte sig på tæpperne hvor vi også holdt vores pauser. Ipad´en var dog ikke alene til ære for hende...... mindes der var en fodboldkamp som min søde mand gerne ville følge lidt med i ;-)

Lukla blander sig ikke så meget i arbejdet mere - men holder derimod gerne et vågent øje med hvad der sker på vejen. Ja - arbejdsfordelingen er klar :-)

Ja vores terrasse fik nærmest en "make over". Kun et per timer tog det, og resultatet var en flot og ren gjort terrasse. Nu var det igen rart at lade øjnene glide forbi trappen op til terrassen, og nu kunne jeg igen gå med åbne øjne om til vores udhus. En ren fornøjelse - så at sige :-)

* Elsker du ikke også bare følelsen af at kunne nyde et fint og færdiggjort sted i din have?? * 

Ferietid er det bedste jeg ved

Jeg er vild med ferie.....simpelthen. Ja mon ikke de fleste er det, men jeg syntes bare det på alle måder er nogle vigtige dage i vores liv. Nu nærmer den sig enden, og oplevelserne har været så mange at jeg næsten ikke kan huske dem fra hinanden. Men fælles - de har været fyldt med glæden over at kunne gøre lige hvad vi havde allermest brug for, og aller mest fornøjelse af - og følelsen af at være glad og afslappet aller længst inde i hjertet har nået at bide sig fast. 

Vi har givet os tid til både at være i haven - og "være i haven". Ikke alt har været på den arbejdsomme vis, men det har det også været. Det har været en stor fornøjelse at få lidt skik på vores forsømte have, og selv på en svedende varm dag, hvor de fleste nok ville sætte sig i skyggen med en drink, så hyggede vi os.

Man når så langt når man hygger sig imens.... ihvertfald her hos os. Tanken om at dét vi ikke nåede dén dag, altid kunne nåes en anden dag, er befriende. Ingen stress og ingen jag.

Utallige visne frøstande og blomster blev fjernet, ligesom uendeligt mange af "de irriterende". Ja de der irriterende strittere både her og der, som bare ikke lige passer ind. Dem som man har set skævt til i lang tid, og som ikke gør noget godt for haveoplevelsen. Vi havde meget af den slags "roderi", og tankerne blev ledt hen på hvor meget den daglige runde i haven som vi normalt vis altid har, gør for haven. Lidt tid hver dag - som jo egentligt er i kategorien kvalitetstid, er guld værd.

De 4-benede nyder også at der er tid. Lille Sarpa har lært at nyde haven - og lært at her bruger vi meget tid. Alt skal undsersøges og tjekkes ud - og selv om ikke alle påhit er lige heldige er hun nu en god havehjælper som sin mor Lukla. Muligvis er et indlæg om huller og "stenbede" på vej - eller måske ét om nye måder at hegne ind og dekorerer.

Og når havehjælper-junior bliver træt, så går alting i stå. Bogstaveligt talt ♥
Ja vi har ikke fået stress over havearbejdet - både vi selv og Sarpa har sørget for at tempoet har været tilpas lavt.

Ganske egoistisk og helt efter eget hjerte har vi nydt flere dage på græsset. Vigtige dage hvor vigtige samtaler om både stort og småt er nået. Lidt om planterne i bedene - og hvad der skal flyttes dén dag vi har lysten til det mosleri. Hvilke ting fungerer i vores have, og hvilke planter er måske sat uden større omtanke. Og så lidt diskussion om hvorvidt vores gamle og grimme parsol da ikke snart kunne klare en udskiftning. Det var jo så altså kategorien "små ting"........  :-)

* S M I L*

Hækleri til glæde for hunde

Lige som alt muligt andet, så har det i den seneste tid også gået langsomt med mine hæklede hundesenge. Men nu kom der et hul på min "bestillings liste" og en seng til bortauktion blev færdig den anden dag. 

Lukla og Sarpa har testet den grundigt, og nu er den klar til at komme ud i verden og være hyggelig base og "opladestation" for en anden sød og dejlig hund.

Jeg kan ret godt li´ farven på den her. Den er så glad og festlig, og alligevel ikke så "prangende" da farverne er lidt dæmpede. Jeg syntes det er vildt sjovt at sætte farverne sammen, og at se resultatet af "bunken" af garn er skønt. Kun én gang har jeg ramt galt. Så galt at sengen blev trevlet op igen, og garnet genbrugt i andre senge.

Og jeg må til at igang igen..... garnet hober sig op, ligesom min hæklenål er ved at være lidt utålmodig. "Snart må vi bygge til" siger min søde mand.....  og det er jo fordi at garnet fylder mere og mere på hans domæne, nemlig kontoret.

Så igang må jeg - hvis prinsessen her altså vil lade mig få lov og tid. Garn er én af livest sjoveste ting, og én af de ting som kan fylde mest i stuen. Dét kan være en udfordring.

Sengen sælges som sædvanligt til fordel for gadehundene i Nepal.

Har du lyst til at se mere til mine hæklede hundesenge kan du finde dem på siden 

"Hæklede hundesenge"

*Mange glad hilsner fra Susan*

Har du set din sommerhave ved solopgang?

Har du oplevet din sommerhave i det allerførste morgenlys? Altså lige dér hvor solen står op, og lader de allerførste stråler og den allerførste varme strømme igennem den morgenkolde luft.

Det er smukt - uendeligt smukt.

Sådan nogle oplevelser har vi flere af i denne tid, da lille Sarpa vågner ved solopgang. Og en vågen lille hvalp må en lille tur i haven, inden vi (forhåbentlig) igen kan hoppe tilbage under den varme dyne. Men når man bliver mødt af solopgang og er i godt selskab - så er det nu helt ok med det tidlige tidspunkt.

Oplevelsen er unik og helt uden sammenligning. Følelsen af den kolde og "sprøde" luft i ansigtet og varmen af solens første stråler, er noget særligt som vækker mange sanser og minder. Min mand og jeg har gode minder fra de tidlige morgener i Nepals bjerge - følelsen fra bjergene er lige sådan.

Det er svært at beskrive lyset, men alting bliver ligesom mere intens - på den dusede måde. Mange billeder taget i morgenlys, bliver nok ofte "beskyldt" for at have været igennem en vel rigelig omgang photoshop, men har du et godt kamera og det eventyrlige lys, så forsyner naturen os selv med de mest fantasiske og farvemættede billeder.

At opleve sin have på mange tidspunkter af døgnet, syntes jeg giver en ekstra dimension på havelivet. Lydene, duftene og hvad man oplever med øjnene er helt forskelligt om du suger til dig en tidlig morgen, midt på dagen, eller en sen aften. Eller om natten..... der har haven sit helt eget liv.

Billederne her er taget inden for ca 1/2 time mellem kl. 5 og 6, og man kan tydeligt se hvor hurtigt lyset får mere og mere magt. Det var en fantastisk, smuk og dejlig dag - og sådan én starter jo som bekendt om morgenen.

*MANGE HAVEHILSNER*

Jeg har savnet jer

Ihhhh hvor har jeg savnet jer. Aldrig har det gået så lang tid imellem mine indlæg, og aldrig har jeg været så langt væk fra blogland i mine tanker. Det har været en hektisk og spændende tid, og der har været tusindvis af tanker og gøremål som har fyldt mit hoved og brugt min sparsomme energi. 

Jeg har været forbi og kigge på jeres blogs, så jeg ikke faldt helt af vognen. Fornuftig brug af mine frokostpauser tænker jeg. Men desværre har jeg ikke haft tiden og muligheden til at kommenterer, da mobilen ikke er særlig snedig til den slags. Vores have er blevet cirka lige så forsømt som blogland, og jeg ved knap hvad det er der gror så vildt og kaosagtigt derude.

Men nu tænker jeg, at jeg er ved at være på banen igen. Hvalpene har passeret de 8 uger, så den ene prinsesse, Nyima er flyttet hjemmefra. Den lille Sarpa bliver boende hos os, og bliver en del af vores familie. Gudske lov siger jeg bare. De hvalpe er virkelig krøbet ind under huden på mig, og hvis jeg skulle sende dem begge ud i den store verden, så ville min helt sikkert aldrig blive den samme igen. Nyima bor nu hos nogle af vores meget gode venner - dem der også har Lukla´s mor.

Sarpa er kæk og finurlig, ligesom hun er smuk og har en stor udstråling. Et livs stykke og en stor personlighed, som jeg uendeligt gerne vil give den allerbedste start på livet. Jeg er forelsket - intet mindre ♥

Og at ønske at give hende den allerbedste start, det kræver tid -  masser af tid. Ugerne netop nu er utroligt vigtige når det kommer til indlæring, oplevelser og hvad der skal til for at lave en "komplet" hund, så der er ingen tid at spilde. Ud over at hun gerne skulle møde og tage stilling til alt det hun skal møde resten af hendes liv, så skal der trænes i at være alene, være på børste bordet og være hyggelig familiehund. Ja  - særligt det sidste er jo vigtigt, for hun skal fungerer godt herhjemme i vores hus og have - og hun skal allerhelst også lære at sove længe og hygge i sofaen ;-)

Alt det er svært at nå når der også er et arbejde der kalder - ihvertfald så min samvittighed og mine idealer bliver tilfredse. Men nu... nu har vi startet vores sommerferie, og jeg har glædet mig som et lille barn.

Min ferie startede allerede torsdag aften, så fredag kunne jeg med stor glæde og kriller i maven gå i haven. Jeg ved det godt - i nogle kredse er det tegn på at fornuften er forsvundet - men jeg har bare sådan glædet mig til at komme derude, og hver en lille ting jeg fik ordnet gjorde mig helt utrolig glad. Det er jo vældig - og sjovt. Grinede kun en lille smule af mig selv :-)

Jeg grinede også af Sarpa - min nye havehjælper. Alt blev undersøgt og det imponerede udtryk i hendes ansigt når jeg gik i gang med endnu en ny ting var herligt. Hun forelskede sig hovedkuls i vores koste - hvilket forsinkede det forholdsvis lille projekt som jeg var gået i gang med, op til flere timer. Nej - man er bare ikke så effektiv når der er en hundehvalpe om fødderne af en - men får grinet og smilet utroligt meget, og jeg ved at hun ligesom jeg havde en fest med at være i haven.

Men lidt havearbejde blev det dog til.....
Der er nok at gå i gang med, og selv om fasen hvor man næsten ikke kan se man har været igang er hård, så er det godt at vide at noget ER udrettet. Bedene er vokset alt for store og høje - og alt for frodige og vilde. Ja troede ikke jeg skulle sige det - men måske forde at de ikke er blevet nurset som, så er det bare for meget på én gang. Men planen er lagt, og vi ved hvad der skal flyttes og hvad der må væk..... så det er jo bare at komme igang :-)

Der er elementer som vi syntes er helt perfekte, og så er der dem som bare slet ikke er gode. Så er der dem som jeg godt kan li - men som min søde mand ikke bryder sig om. Alle de forandringer i haven som vi har gået og vendt den seneste tid, er nu ved at være klar til at bliver ført ud i praksis. Det bliver spændende igen at få gang i grensaksen og skovlen - og få grønne fingre. 

Græsset er så langt at vi med garanti ville friste en større flok får hvis de kom forbi. Kun én gang om ugen er plæneklipperen blevet luftet, og det er ikke smart når man tidligt morgen skal ned med en tissetrængende hundehvalp. Man får nemlig temmelig våde fusser.

Mange af blomsterne står utroligt smukt - men hvis man får kigget nærmere på dem, så ser man at lusene er flyttet ind. Jeg hader lus. De næste dage må byde på en udryddelse af de små klistrede bæster.

Sådan helt set fra oven... så savner jeg min fine have og mit ryddelige hjem. Jeg savner at der er styr på tingene og at jeg ved hvor langt jeg er i planer og projekter. Men sådan er det bare ikke lige nu - og det er ganske ok. Jeg nyder at være med når Sarpa oplever verden for første gang, og jeg ved at den tid og oplevelse ikke kommer tilbage. Det er hårdt arbejde og et værre rod - men jeg ved at indsatsen er givet godt ud. Den fine have skal nok komme igen - ligesom vi også en gang vil kunne se vores gulv igen for tæpper, hundesenge og legetøj. Og lige nu så er det altså sådan her at haveglæde ser ud hos os.....

Og hvem ved om ikke det faktisk var en rigtig god og genial ide at grave et ekstra hul lige dér......?? Ja - jeg holder vist på det ikke er, men vi tager det ikke så tungt, og lægger blot en sten i hullet for at undgå at friste næste gang hun går forbi. Måske vi ender med en "sten-have"..... det er også ret moderne for tiden har jeg læst.

Jeg håber I alle har det godt derude, og at I hænger på herinde. Jeg lover at aktiviteten vil stige støt herfra og jeg har tusind ting som jeg gerne vil vise jer og dele med jer.

*Vi ses snart igen *